OK, godt ord igen. Det er selvfølgelig ikke iværksætterne, med selve ordet der plager mig. Det lugter simpelthen for meget af hentehår og fodformede sko.
Det er, på en eller anden måde, bare et lille, uværdigt og grimt ord for at tage ansvaret for at skabe noget nyt. Og det er jo det vi gør - os iværksættere.
Der er et helt andet swing over det engelske ord entrepreneur, men ok. Det er så til gengæld også meget sværere at stave til, og jeg måtte da også lige slå det op.
Jeg ér iværksætter og jeg hader det
En lille stemme spørger mig engang imellem. "Vilhelm, hvorfor kan du ikke bare have et almindeligt job? Hvorfor skal du absolut kaste dig ud i de mest umulige projekter?"
Men sagen er at jeg kan ikke lade være. Jeg er iværksætter og jeg elsker det - det meste af tiden.
Min lejlighed er tømt
Ikke af en flok tyveknægte (det håber jeg da ikke), men af flyttefirmaet. Det sidste år har jeg boet i Sydspanien og nu er batterierne ladet op. Kursen er sat mod Danmark igen og et pragtfuldt, nyt og umuligt projekt.
Om 3 dage genåbner IDEMINISTERIET. Helt præcist åbner det kl. 15.55, når Cimber Sterling QI3002 fra Malaga lander i Kastrup.
Jeg tænkte, at nu er et godt tispunkt at gøre status over, hvor projektet står.
Status 16. juli kl. 02.58
Vi (jeg) har:
- En platform: www.ideministeriet.dk
(Som jeg har bygget på den sidste måneds tid)
- En mission: Idéministeriet udvikler og maksimerer dit
(vores partneres) innovationspotentiale.
- Erfaring: 18 år på kanten af det mulige indenfor innovation,
kreativitet og udvikling.
- Et land: Der i den grad har behov for at komme op på
den høje innovationsklinge.
- Masser af idéer!
Vi (jeg) mangler:
- Et sted at bo: Et meget jordisk ønske, men dog særdeles relevant.
- En kontor: Det giver vist sig selv.
- Partnere og medarbejdere: Nogen der vil være med til at lege. (DIG?)
- Kunder: Uden mad og drikke dur helten i sidste ende ikke
Og hvordan synes jeg selv det går?
Dette spørgsmål er nøjagtig, hvorfor jeg har oprettet denne blog på amino. Denne blog er tænkt som et out-let for selve det at bygge ministeriet.
Det er ikke lutter lagkage at bygge noget nyt. Ligesom det er vigtigt at anerkende sine sejre, så er det vigtigt, at få luft for det der koger over.
Den absolut alvorligste og største irritation, jeg har i mit liv i dag, er at flyttefirmaet af gode grunde, har taget min elskede HAAG Capisco kontorstol.
Jeg sidder på en ond spisebordsstol og selv med en yogamåtte og en ekstra pude, så gør det herre ondt i ryg og bag, efter at have siddet i 12 timer.
... men ok, så længe det ikke bliver værre end det...
_

Om skribenten:
Vilhelm Kruse er innovations- og erhvervscoach i Idéministeriet.
Besøg Idéministeriet her.
Tilmeld dig Idéministeriet's gratis nyhedsbrev.