Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino

10 tips til ledere, der vil fastholde deres talentfulde medarbejdere

Skrevet af:
25. januar 2018 | 876 Visninger | 0 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

GR Consults Blog

Ekspertblogger på Amino

Vi hører løbende, at visse brancher som IT- og ingeniørfagene har svært ved at finde nye medarbejdere. Der er mangel på denne type specialister, og det giver en kamp om at få fat på de gode hoveder. Desuden hører vi også om de forskellige metoder til at rekruttere, når det traditionelle jobopslag ikke er nok – det kunne for eksempel være search via LinkedIn. Sjældnere hører vi dog om fastholdelse som en løsning til at holde på de gode medarbejdere, du som leder allerede har i dit firma.

Og historierne om medarbejdere, der er har sagt op grundet manglende muligheder i nuværende job, er mange. Jeg havde for eksempel engang en dygtig kollega, der ønskede at skifte fra et job som sekretær til en ledig administrativ stilling i firmaets marketingafdeling. Det kunne ikke lade gøre, og hun fandt derfor en stilling i et andet firma. Da hun sagde op, kom det som et chok.

Men hvad med, du overvejer at gøre dig rigtig stærk til at fastholde de folk, du allerede har? Lade dem udvikle sig, videreuddanne sig, skifte afdeling, få et job på et lavere niveau, eller hvad det nu måtte være.

Der er flere ting, du kan gøre – jeg har samlet mine tips nedenfor:

 

10 tips, der kan hjælpe til fastholdelse af gode folk

-          Fremstil jobbet præcis som det er under rekrutteringen – lov ikke noget, du ikke kan holde

-          Skriver du en jobannonce, så nævn realistiske muligheder for udvikling allerede dér

-          Tilbyd en attraktiv grundløn i forhold til jeres konkurrenter – så fristes ingen til at skifte af den årsag

-          Sørg for en god introduktion af dine nye medarbejdere, så de føler sig velkomne

-          Hvis I har talt om muligheder for udvikling og andre opgaver under rekrutteringen, så fortsæt med det allerede i introduktionsperioden, så det ikke går i glemmebogen

-          Udvid begrebet karriereveje, så du tilbyder mere end den traditionelle opadgående – ikke alle er interesseret i den form

-          Arbejd aktivt på at tilbyde karrieremuligheder på tværs eller nedad i andre afdelinger og inden for andre områder – og gør det tydeligt, hvilke muligheder der er

-          Giv belønning og goder individuelt – antag ikke, at alle er interesseret i penge

-          Lad dine folk videreuddanne sig, hvis de gerne vil. Modstå fristelsen til at sige nej i frygt for, de bliver for attraktive for andre virksomheder

-          Lad dem skifte afdeling, hvis de ønsker det. Modstå fristelsen til at sige nej, fordi du mister din bedste mand i gruppen – det er bedre, I beholder ham i jeres firma, end at han får job i en helt anden virksomhed

 

Så overvej, om ikke det kunne være relevant for dig at arbejde videre med nogle af ovenstående punkter alt efter, hvad der er af muligheder hos jer. Fastholdelse kan sagtens tænkes ind allerede fra rekrutteringen, under introduktionsperioden og selvfølgelig bagefter!

Læs også


Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
 

Om denne blog


Få besked når Gitte skriver


Om

Det er mit store ønske med denne HR-blog at gøre en positiv forskel og komme med mit bud på, hvordan vi for eksempel får bedre jobannoncer, giver bedre afslag til kandidater, tager bedre imod nye medarbejdere og så videre.

Desuden interesserer jeg mig også for, hvad fremtidens arbejdsmarked kommer til at betyde, og hvordan vi bedst muligt tager imod de nye generationer, hvis forventninger er anderledes end de tidligere generationers.

I sidste ende påvirker HR- arbejdet en virksomheds employer brand både over for de ansatte og potentielle nye medarbejdere.

Derudover ligger det mig meget på sinde, at HR-arbejdet tager udgangspunkt i forretningen og dens kunders behov.

Jeg har arbejdet med HR i flere år i forskellige typer virksomheder.

Den faglige ballast har jeg fra en HD i organisation, ledelse og HR, og jeg trækker også på min sproglige baggrund.

Desuden prioriterer jeg højt at
følge med i nye tendenser og trends inden for mit felt og formidle det videre til alle, der kan bruge det.


Seneste kommentarer