Serieiværksætter sælger BiBoB
Array
Modified: tir, 05/05/2009 - 08:53
Created: tir, 05/05/2009 - 08:48
Mobilselskabet BiBoB er solgt for 93 millioner kroner. Den nye ejer bedyrer, at BiBoB fortsætter som selvstændigt brand.
Med et solidt greb i lommen på 93 millioner kroner køber Telenor det fremadstormende mobilselskab BiBob.
Sælgeren er den entreprenante Frank Rasmussen, der nu for anden gang sælger et mobilselskab til en stor telekoncern. Sidste gang var salget af Telmore til TDC.
- BiBoB har på rekordtid skabt flotte resultater og opbygget en sund mobilforretning med 69.000 kunder. Vi vil fortsætte dette arbejde og bygge videre på BiBoB-brandet, siger Henrik Clausen, adm. direktør i Telenor Danmark.
Med købet af BiBoB styrker Telenor sin position som nummer to på det danske mobilmarked med en markedsandel på cirka 27 procent.
Ifølge en pressemeddelelse fortsætter BiBoB som selvstændigt brand og Sonofon sætter en af koncernens egne ansatte ind som adm. direktør.
Købet skal ikke godkendes af Konkurrencestyrelsen og træder derfor i kraft pr. dags dato.
Der afholdes pressemøde i dag kl. 12.00 i Telenor om de yderligere detaljer.
Læs hele indlægget her http://www.erhvervsbladet.dk/it-erhverv/serieivaerksaetter-saelger-bibob