Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Babar Baig fra babarbaig.dk Sådan lancerer du din App – 5 tips til succesfuld app-lancering.

Sådan lancerer du din App – 5 tips til succesfuld app-lancering.

16.961 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
12 October 2012

En af de største udfordringer som alle app-udviklere står overfor, er at skabe opmærksomhed ved lancering af apps. Mange tror, at selve udviklingen er den største udfordring men faktum er at op mod 450.000 apps aldrig er blevet downloadet! Hvad nytter det at lave en ”killer” app, hvis ingen får kendskab til den?

1-      Tænk markedsføring før udvikling

Det er vigtigt, at man kigger nøje på de muligheder der findes for at promovere apps på de forskellige platforme, før man beslutter sig for blandt andet valg af platform. Der er nemlig forskel på de markedsføringsmuligheder der findes alt afhængig af om man f.eks. skal satse på iOS eller Android-platformen.

2-      Vælg din App-titel og søgeord med omhu

App titel, søgeord og landingsside tekst har meget stor betydning for om ens app får succes. Jeg har eksperimenteret med at ændre tekst på en app-landingside og har erfaret konverteringsoptimering på over 100%!  (fra klik til download af app). Bemærk, at med den nye iOS 6 opdatering, er det blevet endnu vigtigere at fokusere på teksten, idet måden app-beskrivelser bliver vist på er blevet ændret gevaldigt.

Undersøg konkurrencesituationen grundigt på de forskellige App Stores og se, hvordan konkurrenterne gør. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man kan regne ud, hvor meget konkurrerende apps har indtjent: Kan du tjene penge på din app?

3-      Hvad er din app-historie?

For at få opmærksomhed PR mæssigt, er det vigtigt at lave et kort og præcist PR-pitch, som man kan sende ud til relevante app anmeldelsessider, bloggere, og journalister. Pitchet skal beskrive den udfordring som appen løser. Det er også vigtigt at man prøver at adskille sig fra øvrige konkurrenter med historiefortællingen. Mange medier og især gode App-anmeldelsessider får flere hundrede henvendelser om dagen.

Hvis ens app er unik, så kan det være en god idé at få lidt før-omtale af app´en og dermed skabe en spænding omkring lanceringen. Man kan også forberede sig ved at kontakte journalister/medier og høre om de evt. har en interesse i at anmelde app´en.

4-      Fokusér på ét marked – til at starte med.

Hvis din app er skalerbar og kan bruges i alle lande, så start med ét land /marked ad gangen. Det nytter ikke at bruge kræfter på at få opmærksomhed i alle lande på én gang. Hvis man kan vise, at man kan få succes på et marked, så vil det alt andet lige være nemmere at få succes på andre markeder. Akkurat som f.eks. Angry Birds gjorde. De blev først populære i Finland, Sverige og Danmark og brugte denne succes til at få opmærksomhed på de øvrige markeder.

5-      Husk Facebook login

Sociale medier bliver vigtigere og vigtigere og især Facebook´s App Center får en større indflydelse, når det handler om at finde nye apps – Facebook sender hver måned 220 millioner brugere til App Stores (Itunes + Google Play) og er i gang med at lave en ”anbefalings algoritme” som vil ændre den måde som Apps bliver fundet på. Dette vil blandt andet betyde, at Facebook i langt højere grad vil anbefale apps baseret på ”brugen af apps” end f.eks. parametre som antal downloads og ratings (som iOS og Google Play bruger). For at man kan drage fuldt udbytte af facebook App center, skal ens app været integreret med Facebook – login.

Hvis du har andre gode tips som du har gode erfaringer med, så del gerne forneden.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Babar skriver Skriv dig op