Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Anne Skare Nielsen Don´t feed evil dog, del 4 af 5

Don´t feed evil dog, del 4 af 5

2,689 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
30 August 2012

Frelst? Oh, yearh!

Et bedre spørgsmål er: hvis det kan lade sig gøre at have lyst til noget, der ikke er godt for én, er det så muligt at træne sig selv op til, at have lyst til det der er godt for én?

Og svaret er ja. Som med så meget andet, er det ikke en skid svært - det er bare rigtig hårdt arbejde.

-  Lad være med at fodre den onde hund

-  Vær tålmodig. Der skal trækkes nye baner i hjernen. Det kræver tid og konsistent handling

-  Accepter at du er det værd! Og at andre synes du er “frelst”

Den dyriske del af vores biologi er designet til at reagere med kvalme og ubehag, når vi ser rådden mad. Hvorfor? Fordi vores forfædre har prøvet at spise rådden mad, og dem der overlevede det, har sendt DNA koden for afsky-rådden-mad videre til os. Men derfor kan man jo godt træne sig op til at kunne lide rochefort-ost. Samme reaktion kan nogle mennesker opleve, når de ser to mænd holde hånd. Det føles forkert i deres krop, derfor det være forkert. Det er forkert at homoseksuelle skal forfølges, steriliseres, kvæles og spærres inde.

Med et fancy udtryk hedder det “den naturalistiske fejlslutning”. Her konkluderer man uden den store intellektuelle reflektion fra er til bør. Kvinderne er dem, der føder børnene, derfor bør de gå hjemme og passe dem. Min søn fik gode karakterer, derfor bør han søge ind på et fint studie. Politik er meget kompliceret, derfor bør forhandlinger foregå bag lukkede døre. Min lærer sagde at jeg er dum, derfor bør jeg ikke læse lange bøger. Drenge er generelt stærkere end piger, derfor bør de slås og løbe mere. Danmark er for danskere, derfor bør alle fremmede opføre sig som danskere, osv.   

“Now I have come to the crossroads in my life. I always knew what the right path was. Without exception, I knew, but I never took it. You know why? It was too damn hard. Now here's Charlie. He's come to the crossroads. He has chosen a path. It's the right path. It's a path made of principle that leads to character. Let him continue on his journey. You hold this boy's future in your hands committee. It's a valuable future. Believe me. Don't destroy it. Protect it. Embrace it. It's gonna make you proud one day, I promise you”,

 -Colonel Slade aka Al Pacino in the movie Scent of a Woman

Prøv selv at lægge mærke til, hvor ofte folk omkring dig bruger fejlslutninger. En af de bedre var en politiker, der blev spurgt om hvorfor det er ok at skyde skarven, men ikke sælen (som kan forvolde lige så stor skade). Han svarede “sælen er meget mere nuttet”.

Ja sælen er sød og skarven er grim, men det bør vel ikke være forklaringen på hvorfor man godt må skyde den ene og ikke den anden. Faktisk er det sådan at smukke mennesker generelt får kortere fængselsstraffe end grimme. Så det er ikke kun politikere.. Det er en kæmpe gevinst at kunne se på sin reaktion udefra. Bare fordi noget føles forkert, behøver det ikke at være rigtigt. Det kan det godt være, men det behøver det ikke - og så kan man træne sig selv til at føle afsky for chips og længsel efter gulerødder.

Sociologen Henrik Dahl fortalte mig denne historie: “En meget kraftig herre, jeg var ude at interviewe, havde denne forklaring på sine spisevaner: “Min krop fortæller mig, hvad den har brug for. Og hvis min krop fortæller mig, at den har brug for en Snickers, så skal den ha‘ en Snickers”. Og så kom Henrik Dahl til at sige: “tror du ikke bare du skal sige til din krop, at den skal holde sin kæft”.”  

I Gateways to now, forklarer Eckhart Tolle, at den oprindelige betydning af “synd” var “missing the mark” - dvs. at skyde ved siden af det, der er ens livs formål. Det er således ikke en synd at gå i seng med mange damer, hvis man er Guds gave til menneskeden, men det er en synd at være sin kæreste utro, hvis man har lovet det modsatte og fortryder sin gerning bagefter. Man synder derfor ikke overfor nogle abstrakte eksterne love, men overfor sig selv. Overfor det menneske man kan være. Det er derfor du er nødt til at acceptere, at du er dit eget bedste værd.

Man bliver sgu frelst. Hvad skal man ellers synes om folk, der hellere vil have gulerødder end chokolade, der står op kl. 6 og går i seng kl. 10.00, der træner og spiser sundt, der lytter, lærer og udvikler sig livet igennem og sjældent råber af deres børn. Kan du høre den? Den onde hund der hiver dig i dit bukseben tilbage i leverpostejen - “vov, vov kom nu tilbage til cigaretter, og sove længe, og det du plejer. Jeg kan ikke finde ud af at være på den gode side”.

Læs sidste afsnit her


Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anne skriver Skriv dig op
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere