Debat
|
Mikkel: |
Godt sagt Mikkel, det støtter jeg 100% op om.
|
mvh Bent
|
Hej Lone, Jeg synes du er helt kanon! Jeg ved det måske vil virke underligt når jeg skriver det efter din "enetale" - men du er helt fænomenal. Se objektivt på dig selv og fremtving (evt bare for at glæde mig) et lille selvtilfreds smil: 1) Du er uden nogen tvivl mere comittet og mere engageret end de fleste Jeg synes du har al mulig grund til at være stolt af dig selv. Du skal lige have 2 uger på Kreta på en motorcykel, og lidt god mad og en tur på det lokale disco. En havudsigt, et paraglide eller hvad du nu virkelig synes er fedt. OG så som Martin siger -op på hesten igen! Du må nok lære at du med den ildhu du har ALDRIG vil kunne være løn-slave igen. Der er simpelthen for meget krudt i dig til at du nogen sinde ville acceptere det. Prøv bare i en periode - og du vil tænke på mig en dag. Du vil tænke "shit - manden havde ret! - jeg DØR hvis jeg ikke kommer ud herfra". Stort iværksætterknus herfra! PS: Og at sige "fuck off" til sine kunder, kunne flere end dig nok have brug for at gøre en gang imellem :-D |
"People can learn to recognize and take advantage of opportunities others don't think exist" --Michael Dell
|
Jeg kan iøvrigt anbefale dig, Lone (og andre) at læse boget "The 4-hour Work Week" - bogen er på ingen måde perfekt, men den giver en masse gode råd om, hvordan man kan arbejde meget mindre og stadig tjene det samme - eller mere. Forfatteren tjekker f.eks. kun mails en gang om ugen - lidt ekstremt, men det virker for ham, og han driver flere forretninger. En klog mand sagde engang: Fyr 70% af kunderne og se profitten ryge op!
|
|
Kære Lone. Jeg har lige siddet og læst hele din lange historie. Jeg er, lige som alle andre her i tråden, blevet dybt rørt over det, du skriver. Det giver virkelig stof til eftertanke. Jeg vil også, lige som dig, hjælpe så mange kunder, som muligt. Og jeg ved, at det er en knivskarp balancegang ikke at tage for mange opgaver ind. Jeg læser dit indlæg, som, at du altid har haft noget, du skulle bevise. At du kunne noget, som andre ikke kunne. Og så har du brændt dit lys i begge ender. Med andre ord: Du er gået ned med stress. Nu skal du høre: Jeg har mange gange haft lyst til at skrive en ting til dig: Du skriver fantastisk godt. Du har en kæmpe indsigt og en stor forståelse for, hvad mennesker har brug for. At du er brændt ud er een ting. Men den de gaver du indeholder er der INGEN, der kan tage fra dig. De er dine - og du bærer dem med dig hele livet. Så Lone, et svar fra en mand, der altid forsøger at reparere noget, når det er gået i stykker (sådan er vi jo - vi mænd), så vil mit bedste råd til dig være, at du bør lære at meditere. Brug 1/2 time hver dag og lær at komme i kontakt med dig selv. Få ro på. Så vil du opleve, at verden er skøn, det bliver forår igen en dag, fuglene kommer til at kvidre og solen kommer til at skinne. Mærk roen først.... og byg så op, lidt af gangen og mærk, at du bliver glad for det du gør. Og du må erkenne, at det kan tage op til et par år inden du er på toppen igen. Når du så er klar en dag, kan du begynde at tale med nogen om, hvorfor det har været så vigtig en del af din idenditet at prøve at gøre alt det, som de andre ikke kunne. Og lære at leve med, at du ikke er et supermenneske. For det er vi andre heller ikke. Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke. Du er dygtig, Lone... og du har min dybeste respekt! Venlig hilsen, Christian |
|
En af mine rigtigt gode venner er mekaniker. Han har solgt og skruet biler hele sit liv og han har slidt og slæbt og aldrig tjent penge. Han havde 7-8 mand ansat og et årligt bilsalg på 20-30 millioner kroner. Han var ved at gå på røven flere gange og det sled på ægteskab og helbred. Nu har han solgt sit store værksted og fyret alle folk pånær 2. Så har han droppet alt bilsalg og skaleret hele forretningen helt ned. For første gang i hans liv tjener han penge, arbejder mindre og nyder livet vildt meget. |
|
Jeg synes det er nogle flotte svar der er kommet frem her, sikke en opbakning. DET er lige præcis det der gør amino til det fantastiske forum det er. TAK for det. ( mig som plejer at sige at mænd ikke kan bruge forums uden at bruge mudderkastning.) Jeg også er i den situation p.t. at måtte kaste iværksætter håndklædet i ringen, og lægge alle drømme og ideer på hylden (af andre årsager)..men regner seriøst med at det kun er for en tid. Så Lone jeg har lånt dine indlæg lidt, taget dem til mig, og har ladet lidt som om de også var til mig...det håber jeg er ok. Jeg håber du snart vil finde tid tl at give os en lille bitte update på om du er ok. Mange tanker Malene |
Messearrangør Søby Promotion
|
Som tingene ser ud, præcis i dette sekund er jeg lidt i limbo - og derfor har jeg heller ikke helt vidst, hvad jeg skulle svare, til jeres søde henvendelser. Der er rigtigt mange gode råd - og hjerteskærende historier - i mellem og jeg kan sagtens se fornuften i, at følge jeres fodspor ud af denne slump ... men: Hvis jeg må tillade mig, at dykke ned i mit uendelige forråd af Tudekiks endnu engang, så kæmper jeg lige i øjeblikket internt med den håndgribelige ironi i situationen. Der er opstået en slags Hønen & Ægget, i forhold til mine problemer - og løsningerne derpå. I sidste uge, var jeg så uendeligt vred på mig selv, over at jeg for fanden ikke bare kunne se at få det bedre og få tingene gjort. Det er jeg i øvrigt stadig. I sidste uge, blev jeg så uendeligt skuffet over mig selv, da jeg måtte indse at jeg ikke evnede det. Det er jeg i øvrigt stadig. I sidste uge, måtte jeg fjerne presset fra mig selv, ved at fortælle mine kunder og samarbejdspartnere, at jeg ikke kunne færdiggøre, hvad jeg havde startet. En pille, der var så umådeligt bitter at sluge, at jeg blot fik det endnu værre. Hvis jeg tager mig sammen, kan jeg godt se fornuften i det, fra et personligt perspektiv, men professionelt ramte selvrespekten et nyt lavpunkt, for hvert telefonopkald og mit hjerte sank, for hver e-mail jeg sendte. Hér, midt i min selvmedlidenhed, synes jeg at det er bare en lille smule unfair, når jeg føler at jeg kun kan komme ud af min selvmedlidenhed, ved aktivt at gøre noget, der gør at jeg får endnu mere ondt af mig selv. Jeg er så vred på mig selv, over at være vred hele tiden. Jeg er så skuffet over mig selv, over at have mistet selvrespekten. Jeg vil presse mig selv igennem mine problemer med at blive presset. Jeg er helt klar over, at en af hovedingredienserne i denne helingsproces, er at give mig selv tid - og alligevel bruger jeg 80% af mine vågne minutter på at finde på måder, hvorpå jeg kan sætte lidt skub i den, fordi jeg bilder mig selv ind at en personlig triumf er løsningen på alle mine problemer. Jeg har overordentligt svært ved at acceptere, at jeg må tvinge mig selv, til at opgive håbet om at søge ind på Filmskolen i denne omgang - for at få energi til.. at... lave... ting.. jeg kunne... søge ind på Filmskolen med. Det virker simpelthen så tåbeligt på mig, at jeg overhovedet ikke kan favne konceptet - hvortil jeg igen bliver vred på mig selv over at ikke "bare for fanden kan få det gjort", og dernæst rammer et hidtil ukendt lavpunkt, over at jeg ikke kan. Det er skruen, uden ende - og jeg har efterhånden krampe i fingrene af at dreje på den. Om 6 dage lukkes vinduet og ansøgningsfristen ender og dermed også min limbo. Om 6 dage er jeg ikke længere så multifaceteret ked, som jeg er nu - der må jeg blot leve med skuffelsen over mig selv - og derfra, finde ud af hvad jeg gør nu. Om 6 dage har jeg al tid i verden, til at få det bedre - og lytte til jeres råd. Indtil da, kører jeg i cirkler om mig selv, svinger med pisken med den ene hånd og tørrer tårene af med den anden - og til trods for, at jeg er fuldt ud bevidst om, hvor tåbeligt det forekommer andre og hvor idiotisk det ser ud udefra, så kan jeg - hvor hårdt jeg end forsøger - ikke stoppe det. Tænk sig - at se frem til et personligt nederlag. Det er status. |
|
Kæreste Lone Du har min dybeste medfølelse for din tilstand og din hjernes aktivitetsniveau. Da din hjerne på nuværende tidspunkt køre i selvsving og er uimodtaglig, vil jeg fatte mig i korthed. Jeg har 2 ønsker til dig Hold ud ........ Hvis din angivet deadline om 6 dage - katolsk rensning eller?, ikke udløser den omsorg for dig selv, til at få det bedre søger du hjælp, ikke? Måske skulle jeg tjekker dig den 7. dag.......... Ønsker dig det bedre anne |
|
Kære Lone - du er da en værre en! Tror du virkelig, at du er en superkvinde, som kan arbejde 60 timer i døgnet og gøre alle andre lykkelige? Tror du at du kan søge ind på en uddannelse, når du fagligt og personligt ligger i en hestepærebunke og skælver som gelé? Hvis det ikke er gådt op for dig, så må jeg fortælle dig at - nej, det kan det ikke. Du er ikke nogen superwoman og du kan ikke gøre ting som almindelig mennesker ikke kan. Med det på plads - så kan jeg sagtens forstå din frustration og vrede - men den er ikke konstruktiv - den er tværtimod et våben du bruger imod dig selv for at holde dig i en tilstand af håbløshed, sorg, vrede og magtesløshed. Og ved du hvorfor? Det er din krops måde at sige til dig, RÅBE dig ind i hovedet: LONE FOR HELVEDE - SLAP SÅ AF! Fra nu af, må dit mantra være "Sådan er det bare" efterfulgt at en skuldertrækning. Din grænse hedder kl. 17 på hverdage og fri i weekenderne - det skal du øve dig i, for du har sikkert ikke holdt fri i lang tid. Hvad laver man når man har fri? Går i biffen, går ture ved vandet, drikker kaffe med veninder. Tving dig til dig - også selvom du i princippet har helt fri nu. Hvis du kom ind på filmskolen nu, ville du nok ikke blive den næste Susanne Bier, for du ville personligt slet ikke kunnne klare presset - jeg gætter bare, men ret mig hvis jeg tager fejl. Og med din kreativitet og hudløse åbenhed, vil verden gå glip af en masse god film, hvis du ikke får chancen. Derfor vil jeg fortælle dig en lille hemmelighed og dernæst give dig et godt råd! Hemmeligheden er at filmskolen har optagelse igen til næste år! Er det ikke fantastisk!? =D Det gode råd er at tage på trekking i Nepal (eller måske bare vandretur i klitterne ved Vesterhavet) de næste tre måneder. Når du kommer hjem kan du begynde at overveje hvordan dit liv skal se ud fremover - og je vil anbefale dig at have en coach eller psykoterapeut eller en god veninde ved hånden som kan minde dig om at passe på dig selv og tage dig selv alvorligt hele vejen. Lone mine tanker flyver i din retning og der er varme og forståelse i dem - giv ikke op, men tag en pause og lær så af dine fejl og erfaringer :) Knus Mette |
Bliv gratis medlem
.
De vil stadig være der så du kan fucke deres dagligdag op igen og igen og igen til stor underholdning for alle - bortset fra Fona 
.
Opret bruger