Dejligt med et livstegn fra dig , Lone! Det er ikke sikkert du selv kan mærke det, men tonen og ordvalget tyder på en bedring - ikke nødvendigvis i din tilværelse, men måske snarere med en meget almindelig lettelse over erkendelsen af tingenes tilstand. Bliv du bare under dynen lidt. Det er ikke sikkert du skal tilbage og tegne eller lave web. Tag dig tid til at finde ud af dig selv og dine ønsker. Et familimedlem var igennem samme tur for et par år siden; hun sprang fra et stressende liv som seminarielærer og efter at have svævet i limbo et års tid, blev hun ansat som gartnerimedhjæper. Et stort spring, men hun har nu igen fået lyst til finde udfordringer og finder dem nu i gartnerverdenen - langt fra hendes tidligere metier. Hun er stadig ikke tilbage i samme tempo, men det er bestemt heller ikke meningen! Pøj-pøj og lad os høre fra dig når næsen næste gang kommer over dynen. :-) |
Kære Lone
Selv om din situation er som den er, vil jeg alligevel ønske dig et godt nytår og ønske dig det bedste for 2008.
Som jeg læser, når du fortæller din historie, er du kørt helt ned med stress, din krop og hjerne har sagt STOP. Du ligger "som vi kalder det inden for stress-coaching" i det røde/sorte stress-felt og der skal du have hjælp til at komme fra igen.
Du skriver at du får hjælp, jeg tænker på hvilken slags hjælp?
Jeg vil anbefale dig at gå ind på Bjarne Toftegårds hjemmeside www.forebygstress.dk, et forløb med en erfaren stress-coach vil måske være en god hjælp til dig.
Du har vundet din første sejr ved at anerkende din situation, det er flot. Men du må forberede dig på at det tager l a n g tid for din krop at restituere, efter at du har været kørt så langt ud med stress som det er tilfældet for dig.
Jeg ønsker dig det allerbedste.
Kærlig hilsen
Sanne