Ohhhh my gooood, det går sgu godt :-)
Jeg har boet mere end 10 år i København og det har sat sit præg på mit sprog.
Jeg bander en hel del og jeg elsker det. Bandeord er et krydderi på sproget, der gør at man kan udtrykke sig mere passioneret og det er lige mig.
Mange vil sikkert være uenige, men det tager jeg afslappet.
Mine børn skal dog ikke bande. Jeg syntes virkelig det lyder dumt når børn bander og jeg tror også at det kan hæmme en når starter på livet.
Jeg er helt klar på at mange folk syntes at jeg taler grimt, men jeg kan overleve uden deres bifald af min dårlige vane. Men mine børn skal nu starte på livet og bygge deres egen platform op nu og der tror jeg ikke et "grimt" sprog gør det nemmere for dem.
Problemet er at børn har en tendens til at efterabe de voksne og det gør de også hjemme hos os, så vi har et hyr med at få dem til at høre efter deres mor og ikke deres far ;-)
Nuvel, problemet er blevet mindre efter vi er flyttet til staterne. Jeg er ikke vandt til at bande på Engelsk og jeg forsøger nu at undgå den vane i det nye sprog. Så vores små engle taler nu så pænt, at selv min kære svigermor vil blive stolt når hun og resten af Camillas familie kommer på besøg til jul.
Så det vildeste bandeord som min datter kan nu er "Ohhh my goooooood" sagt på sådan en lidt Paris Hilton agtig måde og det er sgu egentlig skræmmende nok, bare på en anden og mere alvorlig måde :-)
Ha' da en super dag min ven og se det lige at få udnyttet den der krise til noget fornuftigt...
Dbh Martin