Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er VAT?

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. ADMINISTRATION & PENGE
  4. Hvad er moms?
  5. Hvad er VAT?
Hvor mange stjerner giver du? :

VAT er (value added tax) er den engelske betegnelse for moms.

Har du ikke styr på betegnelsen moms, så klik her og bliv klogere - lynhurtigt.


Hvad er et VAT-nummer?

I udlandet svarer et VAT Number til en dansk virksomheds CVR-nummer.

Hvis en udenlandsk samarbejdspartner spørger efter dit VAT nummer, er det: DK- efterfulgt af de 8 cifre i dit CVR-nummer: VAT = DK-xxxxxxxx.

Altså er det kun i Danmark vi bruger betegnelsen CVR-nummer, mens uden for landets grænser bruger de oftest VAT nummer.


VAT / moms-reglerne ved handel med udlandet.

VAT / moms-reglerne ved handel med lande uden for Danmark, afhænger af flere ting:

  1. Om du handler med varer eller ydelser

  2. Om du handler med virksomheder eller med private

  3. Om landet du handler med, er inden eller uden for EU.

 

Lad os starte med at kigge nærmere på de forskellige regler ved handel inden for EU.

Du er også mere end velkommen til at scrolle lidt længere ned i wiki’en, hvis du specifikt er på udkig efter reglerne for handel uden for EU.


VAT / moms-reglerne ved handel mellem lande i EU

Du skal indberette og betale EU-moms til SKAT, ved salg mellem dig og andre virksomheder i EU lande.

Klik her for at se fristerne for indberetning af EU-moms.


Hvis du køber varer eller ydelser fra et firma i et EU-land, og har du oplyst dit danske momsnummer (DK + CVR-nummer), så skal der normalt ikke være moms på din købsfaktura.

I stedet skal du selv beregne den danske moms på 25%, og indberette til SKAT på din momsangivelse.  

Du slipper ikke for at indberette og betale den danske moms på 25%, hvis sælger har glemt at fjerne hans eget lands moms på fakturaen.

I så fald kan det godt betale sig for dig, at du følger op med sælger og beder ham sende en ny faktura uden moms.  


Hvis du sælger varer til en virksomhed i et andet EU-land, kan du sælge varen uden dansk moms, hvis to betingelser er opfyldt:

  • At varerne kunden har købt, rent faktisk bliver sendt til kunden i det andet EU-land, og at du kan dokumentere det

  • At du har tjekket at momsnummeret på din kunde er gyldigt, ellers risikerer du at hæfte for betaling af momsen selv.

Brug Aminos EU Momsnummer valideringAmino, og find ud af om din kunde har et gyldigt momsnummer.

Bemærk! På din faktura til kunden, skal du huske at oplyse at fakturaen er momsfri samt kundens momsnummer.

Det er også en rigtig god ide at skrive dit IBAN nummer på fakturaen, da det hjælper kunden en hel del, i forhold til at overføre pengene til din konto i Danmark.

Kontakt din bank, hvis du ikke kender til dit IBAN nummer.

Selvom, at der ikke er moms på fakturaen, skal dine salg til et andet EU-land uden moms, stadig indberettes til SKAT på din momsangivelse.

Klik her for at se fristerne for indberetning af EU-moms.


Hvis du sælger varer til private i et andet EU-land, skal du normalt tilføje dansk moms på din faktura, på samme måde som du ville gøre til enhver anden privat kunde i Danmark.


VAT / moms-reglerne i lande uden for EU

Hvis du køber varer eller ydelser fra et firma i et land uden for EU (fra 3.-lande), skal du højst sandsynligt både betale dansk moms, told og importgebyr for varen.

Derfor kan det hurtigt blive en overraskende dyr fornøjelse, hvis du ikke husker at medregne de øvrige udgifter.


Find ud af hvornår du skal betale moms her:

Varens værdi            Hvor meget skal jeg betale

Under 80 kr.               Du skal hverken betale moms, told eller importgebyr

80 - 1.150 kr.             Du skal betale moms og importgebyr

Over 1.150 kr.            Du skal betale moms, told og importgebyr

 

Det er vigtigt, at du fører særlige konti i dit regnskab og indberetter oplysningerne om dine køb til SKAT på din momsangivelse.

At handle med virksomheder uden for EU er et større område - og du skal desuden være registreret som importør.

Derfor gør du klogt i, at læse vores wiki: Hvad er vigtigt at tænke på, før du starter import fra lande uden for EU.


Hvis du sælger varer eller ydelser til et firma i et land uden for EU (til 3.-lande), skal du normalt ikke opkræve dansk moms på fakturaen.

Bemærk! At du skal dokumentere, at dine vare er eksporteret ud af EU ved f.eks en:

  • Udførselsangivelse med udpassageattest i e-Export

  • skriftlig ordre

  • korrespondance med køberen

 

Derudover skal du ved salg af varer være registreret som eksportør, og have et EORI-nummer.

Du kan registerer dig på www.virk.dk

Sælger du ydelser til et firma i et land uden for EU (til 3.-lande), er der visse undtagelser, som ikke er fritaget for moms.

Du kan finde undtagelserne på SKAT’s hjemmeside.

Husk! At indberette dine salg til SKAT på din momsangivelse.


Hvis du sælger varer eller ydelser til private i et land uden for EU (til 3.-lande), skal du normalt ikke opkræve dansk moms. 

Sælger du ydelser til private i et land uden for EU (til 3.-lande), er der visse undtagelser, som ikke er fritaget for moms.

Du kan finde undtagelserne på SKAT’s hjemmeside.

Husk! at indberette dine salg til SKAT på din momsangivelse.

Hvor mange stjerner giver du? :