Hvad er privat/ikke-momspligtig anvendelse af varevogne?

Artikel af Amino-bruger Lars Gosvig, 31/1-10:

I øjeblikket vælter en veritabel syndflod af afgørelser fra Landsskatteretten ind om sager, hvor virksomheder er blevet efteropkrævet moms og vægtafgift for at have brugt varebiler til private formål. Et rimeligt skøn er, at virksomhederne taber 95 % af sagerne.

I momsmæssig forstand skelnes mellem små varevogne med en tilladt totalvægt på ikke over tre tons og store varevogne og lastbiler (tilladt totalvægt på over tre tons). For de små varevogne (som denne artikel behandler) skal der ydermere skelnes mellem specialindrettede varevogne og ikke-specialindrettede.

Generelle regler

Køb og salg
Momsen af en varevogns købspris er fuldt fradragsberettiget hvis varevognen udelukkende anvendes til momspligtige formål. Som en modvægt hertil, skal der så afregnes salgsmoms, når varebilen sælges.

Hvis en varevogn anvendes til formål som ikke vedrører de momspligtige aktiviteter, kan momsen af anskaffelsen ikke fradrages, men så skal der heller ikke afregnes moms, når varevognen sælges.

Leje
Momsen af lejede varevogne er fuldt fradragsberettiget hvis bilen kun anvendes til momspligtige formål og fradragsberettiget med 1/3, hvis den også bruges til andre formål.

Drift
Momsen af drift af en varevogn kan fuldt ud fradrages, hvis bilen anvendes til momspligtige formål - omfangen er ligegyldigt. Virksomhedens momspligtige omsætning skal dog mindst udgøre 50.000 kr. om året.

Hvad er privat anvendelse og ikke-momspligtig anvendelse

Privat anvendelse er "alt", der ikke konkret vedrører virksomhedens aktiviteter. Det omfatter således også kørsel mellem hjem og arbejdsplads og gælder både for indehaver og ansatte. Privat anvendelse omfatter også (private) svinkeærinder under en ellers momspligtig kørsel.

Ikke-momspligtig anvendelse omfatter brug af en varevogn til formål, der godtnok er erhvervsmæssige, men ikke er momspligtige i henhold til momslovens § 13 (læger, forsikring, boligudlejning mv). Bemærk, at momsfrit salg af varer og ydelser f.eks. til udlandet anses som "momspligtig" omsætning - momssatsen er bare 0 (nul).

I takt med, at afgørelserne på området blev mere og mere strenge, vedtog Folketinget i 2008 en lempelse af reglerne for brug af varevogne som gør, at følgende kørsel også er omfattet af "brug i virksomheden":

• Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer.
• I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer kan der foretages svinkeærinder på op til 1.000 km/år (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder), som for eksempel at aflevere/hente børn eller handle. Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute medregnes ikke til de 1.000 km/år.
• Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder), når bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, fx til kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen 2 gange.
• I tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder kan der køres ubegrænset mellem skiftende arbejdssteder og virksomhedens faste forretningssted. Der er ikke knyttet betingelser til formålet med at køre fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted.
• Der kan køres til spisning eller hentes mad, når kørslen sker i arbejdstiden.
• I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Ovenstående skal altså forstås således, at der i visse tilfælde er tale om "bagatelgrænser". Altså at kørslen grundlæggende anses for privat, men at den har så lille et omfang, at den ikke har betydning for momsfradragsretten.

Specialindrettede køretøjer

Med "specialindrettet" menes grundlæggende at køretøjet er indrettet på en sådan måde, at det ikke egner sig til brug som en privat bil og

• at der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde
• at det specialindrettede køretøj er nødvendigt for at brugeren kan udføre dit arbejde

På SKATs hjemmeside: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=96076&vId=202789&i=343&action=close#i96076 findes en liste over momenter, som lægges til grund ved afgørelsen af, om et køretøj kan anses som specialindrettet.

Bindende svar

Virksomheder, som er i tvivl om, hvorvidt et konkret køretøj er specialindrettet, kan anmode om et bindende svar fra SKAT. Hvis SKAT afviser at køretøjet er specialindrettet, kan der klages over afgørelsen til Landsskatteretten. Praksis er, at virksomhederne, der klager over afslag, får medhold fra Landsskattten i omkring halvdelen af tilfældene, hvilket er et højt tal i forhold til andre sager.

Hvordan dokumenterer jeg ?

Du er selv den bedste til at vurdere, hvordan I i virksomheden bruger varevogne. Er der den mindste tvivl om, om jeres kørsel kan kaldes "erhvervsmæssig eller ej", så før en kørebog. Rent faktisk, så er det bedste råd altid at føre en kørebog, medmindre I på forhånd har besluttet jer til, at en varevogn skal anses for delvist privat anvendt (og dermed ikke trækker momsen fra af anskaffelsen, betaler tillægsafgift for privat anvendelse og skat af fri bil).

Jeg er blevet taget i en kontrol - hvad gør jeg ?

Kast ikke gode penge efter dårlige og brug din tid fornuftigt. Spar dig selv for at føre sager, som du inderst inde godt ved, du alligevel taber. Ærgrelsen ved at tabe en sag er faktisk større end ved at blive taget i noget, man inderst inde godt ved ikke er helt efter bogen.