Jeg har en enkeltmandsvirksomhed og kører denne som VSO. Jeg har en privat bil, som jeg bruger i mit arbejde og har indtil nu bare brugt kørselsgodtgørelse. Jeg begynder at nærme mig 60 dages reglen på flere af mine arbejdssteder. Sidste år kørte jeg 35.000 i firma og 5.000 som privat.
Jeg kan rigtigt nemt finde artikler osv. omkring kørselsgodtgørelse og 60 dages reglen. Jeg syntes dog ikke jeg kan finde nogle steder, hvor der står om 60 dages reglen også gælder ved procentfordelingsreglen, altså der hvor jeg afholder alle udgifter privat og ved årets udløb fordeler udgifterne procentvis.
Jeg har læst rigtigt mange af dine artikler omkring det med at være lønmodtager og være selvstændig. Har også læst nogle kendelser omkring det og det er godt nok en jungle og har haft rigtigt mange overvejelser omkring det. 99% af mine fakturaer ligger ved det samme firma. Vi har ikke nogen kontrakt eller noget. Jeg arbejder på timebasis og sender regninger baseret på dette. Derudover laver jeg nogle opgaver, jeg får et fast beløb for. Jeg fakturer forbrugt tid samt de små materialer jeg bruger. Derudover fakturere jeg for bro, hoteller og diæter. Jeg afholder selv alle udgifter til værktøj, materialer, hoteller osv (som jeg så videre fakturere). Kørepenge er en del af min timeløn, så der får jeg ikke noget. Der er ingen form for betaling under sygdom og ferie og heller ikke nogen pension. Det eneste vi egentligt har af aftale er en timeløn, som bliver reguleret hvert år. Lige nu har jeg meget at lave, da der er gang i nogle projekter.
Firmaet jeg arbejder for er et udenlandsk firma, som har et dansk CVR nummer med 0 ansatte.