Hejsa. Var lidt i tvivl om, hvor jeg skulle lægge mit indlæg, da det favner bredt. Jeg er en af de efterhånden mange eksportchauffører, som ufrivilligt er blevet omgjort til landkrabbe på grund af konkurrencen fra Øst-europa. Som en konsekvens heraf har hovedet været lagt i blød for at finde en løsning og så var det jeg huskede tilbage til min tid på vejene og "heureka", så var idéen der! Lige nu har jeg ikke alt for meget lyst til at gå i detaljer men i hovedtræk handler det om cleantech/retrofit inden for transportbranchen...specifikt rettet mod det amerikanske marked. I starten var det bare en idé affødt af..."hvorfor gør de ikke bare som os her i Europa"?..hvorefter Google blev skamredet for at finde samtlige vinkler på problemstillingen. Først prøvede jeg mig lidt frem i blinde med at skaffe forbindelser Stateside...hej Martin Thorborg...og mange tak for dit svar iøvrigt Efter et stykke tid måtte jeg erkende, at min indsats højst kunne bedømmes til et femtal efter den gamle skala: " For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation". Jeg famlede rundt og troede at det bare var et spørgsmål om at få plantet idéen i hovedet på de rigtige og så ville millionerne ellers rulle ind på kontoen...men jeg ER blevet klogere. Da jeg nu selv har boet i USA i en årrække, så er mit engelsk mere end tilstrækkeligt til at kommunikere, så jeg gik løs på Google igen og begyndte at at støve miljø-organisationer op og bombardere dem med spørgsmål og forslag og jeg har såmænd fået meget brugbar feed back. Et af mine helt store triumfer er, at jeg har fået svar på en henvendelse Department of Energy fordi jeg simpelthen skrev direkte til ministeren istedet for en af de mange ansigtsløse embedsmænd. Faktisk har jeg Googlet mig frem til, at forskere fra RUC har skrevet til et departement under DoE og ikke fået noget svar tilbage...heh! Faktisk har det svar fra ministeriet derovre været min døråbner lige siden og jeg har fået styr på min salespitch Jeg måtte erkende, at jeg har brug for ekstern hjælp til at komme videre i processen og har henvendt mig til Erhvervenes Hus i Åbenrå, Udenrigsministeriet og deres afdeling i Silicon Valley, hvilket har betydet, at der nu har meldt sig en del fødselshjælpere på banen til mit projekt. Erhvervenes Hus har sat mig i kontakt med Region Syds repræsentant i Arizona og vi har ping ponget lidt frem og tilbage...han mener jeg har fat i noget rigtigt og når vi får formuleret min rolle i forhold til projektet i en salgbar projektbeskrivelse/forretningsplan, så vil han skaffe kontakter og planen er så, at jeg skal drage over på den anden side af Vandpytten og møde disse. Igår var jeg til møde i Åbenrå og EH holder fast i projektet omend de mener jeg er lidt for lille en spiller til at lock horns with the big guys...men igen er intet umuligt. Men det virker som om de er lidt shellshocked over de tal der er på bordet fra de oplysninger jeg har indhentet...der er meeeeget langt fra at diskutere kassekredit med banken sammen med den nyåbnede lokale blomsterhandler og så til at tale om halve og hele milliarder dollars i offentlige investeringsprogrammer, som man har smidt efter cleantech i transportbranchen i USA. Jeg havde efter mødet en aftale om at ringe til en gut i Udenrigsministeriet, som havde fået min "føler mail". Sjovt nok har jeg også modtaget et svar fra UM's afdeling i Silicon Valley, hvor man er meget interesseret i at høre mere og hjælpe mig med at finde de rettet connections...til 800 i timen, hvilket er lidt meget for en dagpengemodtager. De hurdler jeg står overfor er, at jeg har skabt en del kontakter, men disse virker overvældede af projektets potentielle størrelse. Skulle projektet få den ønskede take off og lad os et øjeblik forestille os, at HELE målgruppen i USA blev omfattet af mit retrofitprojekt, så er det på den anden side af 2,5 millioner enheder. Desuden har flere ment, at det bedste for mig ville være at formulere en forretningsplan og prøve at få den solgt for derefter glemme alt om projektet og det har jeg ikke tænkt mig. Jeg har været et smut forbi Danfoss' hjemmeside om innovation og læst deres bud på den perfekte forretningsplan. De taler om at identificere konkurrenterne og hvad der gør ens produkt unikt i forhold til dem og her er the catch...jeg har INGEN konkurrenter. Markedet er fuldstændig uopdyrket. Jeg meldte mig til et amerikansk forum for chauffører og selvstændige vognmænd for at få lidt oplysninger fra marken...so to speak. Hvad der findes af ombygninger i samme stil som mit projekt er 100% costum made for der findes ingen standardiserede reservedele på det amerikanske marked...overhovedet. Prisen for en lokal ombygning er nogenlunde lige så stor som prisen på de udstødningsfiltre man har påbudt ved lov i Californien og som vi kender herhjemmefra i forhold til diverse miljøzoner. Mit salespitch i forhold til eventuelle kunder vil så være, at mit projekt vil være anderledes end påbudte filtre og forbud mod lastbiler af en hvis alder. Indvendingerne går også på føderal lovgivning på området, men det er muligt helt at udelukke chauffør-input, som er omdrejningspunktet i hele diskussionen. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt fået skruet en konkret forretningsplan sammen og det er et minus når det gælder kontakten til investorer. Desuden er jeg noget i tvivl om man kan finde danske investorer til at gå med i et projekt rettet mod det amerikanske transportmarked. Der er to veje til at få solgt produktet til amerikanske lastbilejere...at få dem overbevist om perspektivet i en investering i mit produkt og dereefter lukrere på "lemminge-effekten" eller få overbevist myndighederne om det logiske i planen og få dem involveret. At det så vil få konkurrenter til at myldre frem er vist ikke nogen større overraskelse...men det må man håndtere hen af vejen. Det var en lang smøre, men jeg havde lige lyst til at lege historiefortæller, som det hedder nu om dage. Alle svar/forslag..både positive og negative...vil blive modtaget med stor taknemmelighed. Med Venlig hilsen Michael Sjøberg, Padborg |
Det lyder jo for vildt !
Der ligger jo bare og venter millioner på dig ;) Sikken optimistisk tilgang til dit projekt. Det er for fedt at se. Ingen forhindringer vil stå i vejen for dig!
Go for et. og hold os endelig opdateret med dit projekt. !
Mvh
Steffen