Jeg er kommet i besiddelse af et rigtig godt kosmetik produkt, som jeg har i tankerne at opstarte webshop omkring. Mit problem er at jeg ingen erfaring inden for området har, og derfor ikke ved hvordan jeg skal komme igang.
Lige nu er jeg nået så langt, at jeg ved at jeg sidder med et produkt der vil være let at afsætte og hvor konkurrencen er minimal - men at få produktet sat på markedet i dette virvar (internettet) ved jeg desværre ingenting om.
Hvor skal jeg begynde? Skal man allerede ved sådanne "pøbel-shops" momsregisteres? Er der andre juridiske ting jeg skal tage forbehold for, eller er det så simpelt som at oprette en hjemmeside -> sidde produktet til salg -> finde en køber -> afsende det med posten ?
Jeg håber på nogle konstruktive svar. Det plejer ikke at være svært at finde herinde ;)
Nu ved jeg naturligvis ikke om det er et anerkendt mærke, men ellers ville jeg måske også lige undersøge om hvorvidt du kan stå med et ansvar hvis der er "noget galt" med produktet. F.eks. at der er for meget dit eller dat i ...
Grænsen for pligtig momsregistrering går ved en årlig omsætning på 50.000 kr. Jeg ville dog nok vælge at blive momsregistreret med det samme, dels for at undgå problemer, dels for at være forberedet på, at forretningen pludselig blomstrer.
Alternativt til en webshop kunne du jo forsøge dig som mellemhandler/grossist ved at sælge produktet til allerede eksisterende forhandlere af lignende produkter.