Hej Casper
Det lyder godt nok som en træls (jysk) situation du er landet i.
Desværre er der masser af sælgere der oversælger produkter, specielt syntes de at være speciel stærkt koncentreret indenfor telebranchen og jeg tror nu ikke det kun er 3 som har det problem. Jeg bruger fortiden meget Morgens Nørgaards 'det bruger vi ikke' metode (www.vibrugerikke.dk).
Personligt vil jeg da helt klart forfølge sagen hvis jeg havde tid. Men medmindre i har aftalt noget på skrift er det jo umådelig svært at løfte 'bevisbyrden' eller finde et holdbart argument der skulle få et teleselskab til at annullere aftalen.
Jeg syntes dog at du får blandet en masse ting sammen. Der er jo helt klart ubalance i jeres forventninger og det lovede produkt.
Teleselskaberne giver ofte ikke garanti for at det er en bestemt roouter du får men den der er teknisk mest egnet og de forbeholder sig endda retten til at udskifte den med dags varsel.
Det at flytte et mobilnummer kan tage voldsom langtid men det er ikke kun sagsbehandling hos det nye selskab som kan skabe flaskehalse men i meget stor udstrækning uvilje hos det selskab der skal afgive nummeret. Er der bare den mindste fejl ja så bliver flytteanmodningen afvist og de skal starte forfra. På den måde modarbejder televirksomhederne hinanden.
Personligt har jeg et 3 kort. Jeg er super tilfreds med dette og har ikke fundet en afkrog i KBH eller Århus hvor der ikke er dækning. De er langt bedre end alle andre jeg har prøvet på det mobile netværk. Jeg kan endda have online adgang til vores remote desktop på kontoret hele vejen i toget mellem Århus og København, måske lige bortset fra når vi ruller gennem tunlen. Det eneste sted hvor 3 giver mig problemer er i sommerhuset - der ikke er nogen form for dækning så her har jeg måtte finde en anden leverandør.
Sådan som jeg læser dit indlæg så læser jeg det som om at du gerne vil advare mod 3 men jeg syntes at man måske skal advare mod smarte sælgere i telebranchen og så alliere sig med nogen som har en dybere indsigt i hvilke abonnementer man skal vælge og ikke kun have blind tillid til en telesælger. Jeg er sikker på at den sælger i havde hos 3 nu bare sidder i et andet teleselskab og anvender de samme metoder.
Mit råd er: Find en person hos 3 som kan behandle jeres sag og som i kan tage kontakt med - når det er erhverv plejer det faktisk at være muligt.
Kender du en som er teknisk minded så få vedkommende til at kontakte 3 og spørge ind til hvorfor det ikke fungere på jeres nye adresse og hvad i evt. skal gøre for at få det til at fungere. Jeg opholder mig selv meget i KBH K og der har jeg aldrig fundet et sted hvor der ikke er dækning faktisk har jeg noget af det bedste dækning i KBH K så for mig lyder det som et problem der kan løses.
Men ja pas meget på at lave kontrakter med telesælgere mange af dem vil sige hvad som helst for at få deres provision.
Jeg ved ikke om du kan bruge mit svar til noget men jeg håber at du får det løst.
De bedste kaffe hilsner
Søren
(Sendt via min 3 forbindelse)