Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Et par bogføringsspørgsmål og et enkelt om kilometerpenge

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. Apr 08
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 08:21
Hvor mange stjerner giver du? :

puuh det er godt nok da en jungle at navigere sig igennem det bogføring - det giver pludselig meget mere mening at den cand.merc. aud linje spytter så mange revisorer ud :D

Som overskriften antyder kæmper jeg lidt med min første færd ud i bogføringen.. Jeg mener da at jeg forstår grundprincipperne men vil lige dobbeltchecke om det jeg gør er rigtigt, så her kommer et par spørgsmål:

1. Jeg køber de fleste af mine varer i udlandet men inden for EU, jeg har betalt leverandørerne uden moms, og det er jo som det skal være. Men jeg skal jo have varerne til at stå på min lagerkonto og have EU moms koden E25 på, oog samtidig kunne trække dem op i mit vareforbrug til løbende at kunne få et retvisende billede af min drift. Det her er hvad jeg har gjort: Jeg har oprettet en konto 55101 - "varebeholdning EU køb" og tilføjet momskoden E25 på den. Konto 55100 har jeg omdøbt til - "varebeholdning DK køb" og tilføjet momskoden K25. Når jeg bogfører mine faktura sker det altså til disse konti og mit momsregnskab er iorden. En gang hver måned, kvartal eller lign. vil jeg så lave en lageroptælling og få det reelle vareforbrug til at fremgå af en konto 2101 - "vareforbrug fra lager" jeg har oprettet uden momskode. Er dette en korrekt måde at ordne sagerne på?

Er det korrekt at anvende mellemregningskontoen som afregningskonto og lave to linjer i kassekladden til at få flyttet vareforbruget fra lageret op i driften? Eller vil det være mere hensigtsmæssigt at få oprettet "vareforbrug fr lager" kontoen som en afregningskonto og bare gøre det i en linje når det nu er noget der vil ske løbende?

2. Fortsættende fra første punkt angående mit lager. Butikken jeg driver er en orkidebutik og jeg vil naturligvis komme til at købe planter af mange omgange, fra forskellige gartnerier til forskellige priser. Når jeg nu skal optælle lager er jeg vel nødt til at kunne skelne de forskellige planter fra hinanden for at kunne opgøre lageret korrekt? Svaret giver vel næsten sig selv - jeg tror det jeg er ude i bare er lidt brok over at det biver besværligt :D
Ville det eventuelt være en ide for mig ikke at føre planterne på lager, men bare omkostningsføre dem direkte ved købet? Det bliver vel bare ikke retvisende, da orkideer ikke er planter man bare smider ud når de ikke bliver solgt..

3. I min butik betaler jeg som de fleste vel gør aconto vand og varme til min udlejer. Skal jeg oprette konti til aconto vand og aconto varme betalinger i mit regnskab som jeg løbende krediterer, og når jeg så får de endelige vand og varmeregninger benytter jeg disse konti som afstemning? (er kreditere rigtigt burgt her? :D)

4. Et sidste Summa spørgsmål - er der en speciel grund til at summa ikke selv kan identificere at en post på en given konto er en udgift og derved selv sætte "-" foran?

Som beskrevet har jeg også lige en hurtig en til kilometerpenge. Jeg har købt en varevogn privat og benytterden i mit selskab (ApS.). Som bi-erhverv er selskabet et anlægsgartnerfima og det arbejde laver jeg i morgen/formiddagstimerne inden jeg åbner min butik. Kilometerpenge sagen er god nok i forhold til når jeg kører til og mellem kunder, men jeg er blevet lidt forvirret i forhold til min kørsel til og fra butikken fra min bopæl. Alle dage er min sidste kørsel fra butikken til min bopæl og eksempelvis kører jeg hver lørdag direkte fra min bopæl til butikken og direkte fra butikken til min bopæl. 
Når jeg læser her på SKAT's hjemmeside:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1658120&vId=202436&i=7#i1658120

Står der at arbejdspladsen oftest er arbejdsgiverens virksomhed, hvilket jo er mit ApS. og isåfald er der ingen problemer andet end at jeg falder meget hurtigt for 60dages reglen..

Men når jeg læser her:

http://www.tax.dk/pjecer/koerselsgodtgoerelse.htm

Står der at daglig kørsel mellem bopæl og arbejdsplads er privat kørsel. Hvilken en er rigtig?

 

Puha det blev langt, jeg håber i når igennem og vil hjælpe :)

Med venlig hilsen,

Christian

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)