Hej! Som overskriften lyder er jeg i tvivl om hvad man kan forvente og forlange af sine kunder. Jeg har gennem mere end 3 år været underleverandør til en kunde, hvilket jo er meget fint. Jeg ved bare aldrig hvor jeg har dem og har aldrig rigtig gjort det. Feks har jeg et par gange af omveje erfaret at de søger efter alternativer til mit produkt. Første gang var vist fordi de havde problemer med at montere det. Et problem som jeg har løsninger på hvis jeg da bare fik det at vide. Anden gang var det i håbet om at finde noget billigere. Nogen tænker nok at sådan er business bare. Alligevel er jeg ved at være træt af det, da jeg hele tiden skal købe ind til lager og nødig vil brænde inde med det. Som leverandør og producent af eget produkt føler jeg mig også forpligtet til at forny og forbedre produktet for både kundens og min egen skyld. Men da dette både koster penge og tid hver gang man forsøger at forbedre produktet er forholdet mellem kunden og jeg heller ikke tilfredsstillende. Kunne man indgå tidsbegænset kontrakt som man så evt fornyer når denne udløber, når nu alm loyalitet ikke er til stede? mvh
|
Hej
I princippet kan du jo aftale næsten hvad som helst B2B - kunsten er jo bare at få den anden part til at acceptere aftalen.
Det afhænger jo så om udbud og efterspørgsel, og hvor konkurrencedygtig du er på priserne. Desto bedre en handel det er for kunden at gøre forretninger med dig, desto mere kan du stramme skruen.
Mit råd er dog, at du evaluerer dine egne problemer i forholdet til kunden. Du nævner logistikken, og her vil det være oplagt at kigge på leveringsbetingelserne. Nu nævner du ikke hvad du producerer, men du kunne jo producere til ordrer for på den måde at mindske lageromkostningen.
Produktforbedringer kommer du ikke udenom, men disse kunne bruges til at findre andre aftagere.
Har du kontraktligt forpligtiget dig som underleverandør, skulle priserne jo gerne afspejle de ulemper der er ved det, og gør de ikke det er det jo et oplagt emne at tage fat på.
Overordnet set, skal du ihvertfald sørge for at din virksomhed ikke står og falder med om du har omsætning hos denne ene kunde, og jeg ville i din situation have et særskilt regneark for netop denne kunde, så jeg ikke kom til at investere i hverken lager eller andet i relation til denne kunde, som ikke kan bæres på den rene bundlinie.
Michael