Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

.as / .dit / .dat

Side 2 ud af 2 (13 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 11. Jun 08
Indlæg ialt: 661
Fra  Signifly ApS Skrevet kl. 19:19
Hvor mange stjerner giver du? :

hvad med "gosimple.dk"?

Jeg vil stadig holde på at det er smart at have .dk når man henvender sig til danske kunder. Jeg er med på at mulighederne er der for andet, men jeg synes at risikoen for forveksling / forvirring er altafgørende. Desuden kan det i mine øjne virke lidt uprofessionelt -> hvorfor hedder keepitsimple.? Jamen fordi der allerede var nogen som havde kaldt sig keepitsimple.dk, keepitsimple.com, keepitsimple.se, keepitsimple.de, etc. var taget.. Så vi tog bare det næste i rækken. Det siger man selvfølgelig ikke, man det er da hvad jeg ville tænke. Så er det da både sjovere og "sejere" at tage den innovative hat på.

Jeg er med på at der i det konkrete tilfælde kan være masser af gode grunde til at vælge et "mystisk" tld, men jeg synes ikke at det er det rigtige (if there is such a thing..) at råde Signe til at købe f.eks. keepitsimple.pro, fordi de fleste andre tld'er er snuppet på det domæne.

Boldrer mig med de kreative wunderkids i Signifly - et Digitalt Bureau i København. Altid en god Amino-pris.

Fra Rødovre
Tilmeldt 5. Nov 07
Indlæg ialt: 185
Skrevet kl. 19:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Michael, det giver mest mening for mig at hedde .dk så jeg har købt www.simplebiz.dk og er ret vild med gosimple så den er også købt :-) tak for din hjælp! Jeg er helt enig :-)

Mange hilsner SB

Fra København
Tilmeldt 11. Jun 08
Indlæg ialt: 661
Fra  Signifly ApS Skrevet kl. 22:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Signe.

Super! Glad for at jeg kunne hjælpe. :o) Jeg synes begge er rimelig fede, specielt også fordi de er dejligt korte. En anden ting der kan irritere mig er unødvendigt lange domænenavne. De lange navne kan dog være en fordel ift. SEO, da man typisk kan have sine søgeord i selve domænet så, og det skulle hjælpe i kampen om pladserne på google.. Så der er mange ting at tænke over.

Min pointe er dog at med den situation vi har i dag, bliver domænet næsten naturligt en del af dit brand, og så er det vigtigt at det er catchy og passer til netop din virksomhed.

Hvis jeg må komme med lidt kostruktivt på simplebiz.dk, vil jeg lige prøve det. Jeg ser nemlig både en god og en dårlig ting, og jeg kan ikke helt afgøre med mig selv hvad der vejer tungest. På den ene side synes jeg at "biz" lyder lidt "popsmart" og måske er lidt malplaceret hos en tillidsperson, som jeg opfatter det som at du skal være. På den anden side kan man jo også kalde det friskt. Det fede ved det er netop at det er friskt, og rent sprogligt en "forsimpling" af business, hvilket så ligesom afspejler den første del; "simpel". Håber det giver mening -> det er lidt kringlet, men jeg synes det er en ret sjov pointe.

Da jeg tænkte på "gosimple" kunne jeg godt li' drivet i det. Der er noget pondus i "go". Det er kort og kontant fremad og i gang, uden at dvæle for meget. Det er jo også en frisk måde at anskue det hele på, og det må være positivt at der er noget i navnet som signalerer at man har i sinde at skabe noget fremgang / forandring. Måske specielt fordi "coaches" har fået et lidt ufortjent ry for bare at give "en sluder for en slader".

Så må du jo prøve at afgøre hvilken af de to  som er allermest dig. Jeg ved ikke om du har tænkt dig "kun" at være dig selv, men i så fald skal du huske at DU er varen, så det er super vigtigt at de signaler du udsender passer på dig.

Vi er selv i gang med en udviklingproces, hvor vi omdanner til en ny, større organisation. Vi står i den forbindelse midt i endelig at kunne ansætte en hundrede procent dedikeret designer som skal aggere art-director i vores mediebureau, og vi har anden samtale med 3 rigtig spændende kandidater i løbet af den næste uge. Så når du skal have tegnet et logo må du sige til. Vi vil meget gerne sikre os at hun (de er faktisk alle 3 piger) får rigeligt at gå i krig med fra start af, for de er mildt sagt møg hamrende dygtige og har et gå på mod som bare pokker :o)

Undskyld hvis det sidste lugtede lidt for meget af reklame, men det er sku oprigtig talt!

Boldrer mig med de kreative wunderkids i Signifly - et Digitalt Bureau i København. Altid en god Amino-pris.

Side 2 ud af 2 (13 indlæg)