Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

fra I/S til ApS og holding på SU

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 20. Sep 06
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 16:33
Hvor mange stjerner giver du? :
 Hej alle,

Jeg og en makker har et I/S vi kører ved siden af vores studier. Vi har oprettet det i foråret og har derfor tjent alle vores penge i år.

Jeg har tidligere fundet ud af, via glimrende rådgivning her på amino, at overskuddet i vores I/S kan gå videre til næste år uden at det berører vores SU, når vi benytter virksomhedsskatteordningen.

Vi vil meget gerne have vores I/S omdannet til ApS og samtidig oprette et holding selskab.

Vores revisor har rådgivet os til at oprette et holding selskab med en kapital vi har lånt i banken. (Det har vi gjort og Holdingselskabet er under stiftelse)
Herefter bliver vores I/S omdannet til et ApS og opkøbt af vores holdingselskab og vi får vores penge tilbage som vi har lånt i banken. Dette skulle være en skattefri virksomhedsomdannelse.

Mine spørgsmål er så:

Hvordan ser SU-styrelsen på denne manøvre?
Hvad kommer der til at stå på vores selvangivelse?
Er det stadig relevant at blive beskattet efter virksomhedsordningen?
Er der nogen fordel/ulemper ved at gøre det her i december frem for d. 1/1-07?

Håber ikke at jeg har stillet et spørgsmål der er blevet besvaret før, men jeg har ikke kunne finde lige denne situation...

Manger hilsner
Frederik


Tilmeldt 14. Apr 06
Indlæg ialt: 100
Skrevet kl. 17:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg forstår ikke, hvorfor I ikke laver en skattefri virksomhedsomdannelse og derefter en skattefri aktieombytning. På den måde bliver jeres I/S først til et ApS og herudaf skyder i endnu et ApS. Det kræver naturligvis, at der i jeres I/S er kapital til stiftelse. Hvis I gør det på den anden måde, så sælger i personligt jeres I/S, og det salg vil I blive beskattede af. Det betyder, at I ikke har råd til at tilbagebetale hele lånet (hvis det umiddelbart er jeres forventning), ligesom I højst sandsynligt bliver straffet af SU-styrelsen, fordi jeres formueindkomst er for høj.

Nu er jeg personligt ved at danne et nyt selskab, så jeg har været inde omkring mange forskellige modeller med både advokater og revisorer, men jeg er ret sikker på, at jeres løsning bliver et problem for jer. Det skulle også undre mig meget, om en af de udemærkede revisorer på Amino ikke også har et par ord at bidrage med, så jeg håber da, at jeg tager fejl, men ellers bør i nok overveje en anden model.

I øvrigt kan en skattefriomdannelse kun ske pr. 1. januar (eller op til 6 måneder efter seneste årsregnskab). Derfor bliver i nødt til at vente, medmindre i kører med forskudt regnskabsår.
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej!

 

Umiddelbart forstår jeg ikke den skildrede model...er du sikker på, at I ikke har misforstået

noget med hensyn til rådgivningen fra jeres revisor?

 

Hvorfor stifter i et holding nu, tilmed for lånte midler?

 

Den skildrede fremgangsmåde som Troels beskriver vil være den normale, og da også

den billigste.

 

Kan ikke se fidusen i jeres omdannelse.

 

/Peter

Fra København
Tilmeldt 20. Sep 06
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 12:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej,

Tak for jeres svar. Jeg håber at jeg har misforstået noget, for ellers ser det da ikke for godt ud.

Jeg må forhøre mig med min revisor. Jeg vender tilbage når jeg har hørt fra ham, så det bliver på den anden side af weekenden.

En god weekend til alle....

Frederik

Fra København
Tilmeldt 20. Sep 06
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 20:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Halløj,

Jeg viste denne tråd til min revisor mandag morgen, og regnede med at han kunne fortælle mig, hvor jeg havde misforstået fremgangsmåden. Det kunne han ikke!!!

Istedet satte han en storstilet undersøgelse i gang for at undersøge "de løse ender", som han formulerede det. Han har ikke vendt tilbage til os endnu. Jeg har derfor ikke hans bekræftelse for, at det var forkert. Der er dog nogen der tyder på, at vi var på vej ud af helt den forkerte vej, som kunne have været meget meget dyr for os

Som jeg læser svarene, ville vi have blevet beskattet af de 200.000 vi lånte i banken til at oprette holding selskabet for. Samtidig ville vi have tjent alt alt for meget til at få noget SU bl.a. fordi de 200.000 lige pludselig talte med og vi har i forvejen hevet nogenlunde ud hvad vi må. Dvs. alt vores SU skulle betales tilbage. Det ville være en regninge på 2xSU (ca 2 x 58.000) + skat på ca 100.000 - dvs ca 108.000 kroner til os hver!!!! Det er jo fuldstændig sindsygt... Vi gik til revisoren med en kapital i firmaet på omkring 200.000 og det ville lige pludselig blive forvandlet til en regning på 200.000. Hmmmmm

Vi har heldigvis nået at stoppe holdingselskabet før de var gået i gang med oprettelsen, så vores udgift er begrænset til oprettelsen af vores lån i banken.

Så bottom line - 1000 tak til Peter og Troels. Vi giver en kæmpe omgang hvis i møder os i byen en dag :-) 
Og hvor er det dog et fantastisk fedt forum for folk som os, der bevæger sig ud på ukendt og til tider lidt tynd is....

Vi lader os beskatte ved virksomhedskatteordningen for 2006 så det ikke går ud over vores SU.
Vores I/S bliver så omdannet ved skattefri virksomhedsomdannelse d. 1/1 ''07. Som jeg har forstået det skal det bare sættes i gang i de første 6 måneder af året. Dvs. vi bøhover ikke at foretage os noget i 2006 og vi kan lave alt papirarbejde i 2007. Er det rigtigt forstået?

Samtidig bliver holding selskabet oprettet. Hvordan er det det foregår? Er det i virkeligheden holding selskabet man opretter ved omdannelsen og derefter skyder et driftselskab ud af det?

Håber ikke at jeg presser den ved et par ekstra spørgsmål til sidst....


Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Frederik!

 

Ja...det lyder fornuftigt, det du er kommet frem til.

 

Dine ekstra spørgsmål, kan jeg kun medgive dig, at det er rigtigt forstået.

 

Er glad for at kunne hjælpe, og ønsker jer held og lykke med projektet.

 

 

/Peter

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 22:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Ud fra det du skriver her er der tale om dårlig rådgivning fra din revisors side og en bekræftelse af at valg af revisor og rådgiver ikke kun er et spørgsmål om hvad det koster 
Hvis der er værdier i Jeres I/S (min 125.000 kr. + udskudt skat) hedder løsningen apportindskud:

1) En skattefri omdannelse pr. 1/1 07 hvor I apportindskyder I/S'ets aktiver og passiver i et nyt selskab.

2) En skattefri aktieombytning hvor I stifter et holdingselskab ved apportindskud af anparterne i ovenstående ApS. Det gør I når I har fået tilladelsen fra Skat.

Herudover vil jeg umiddelbart anbefale at man samtidig med ombytningen søger om tilladelse til spaltning af holdingselskabet så I får hvert jeres holdingselskab, men det afhænger lidt af omfanget af jeres virksomhed og fremtidsplaner.  
Vedr revisorens rådgivning:  

De penge I personligt har lånt og brugt til at stifte det nye selskab for er anpartskapital og den kapital kan I kun få ud igen som - skattepligtigt - udbytte. Det samme med en eventuel overkurs som fremkommer fordi holdingselskabet udover de 200.oookr. som I indskød nu også får tilført værdier i form af anparter i det selskab som stiftes ved den skattefri virksomhedsomdannelse, og her kan I ikke få noget tilgodehavende.  De 200.000 kr. kunne I få ud som udbytte hvorved det ikke påvirkede jeres SU men det er dumt at låne penge til indskud for senere at få dem ud som skattepligtige.



 






Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)