Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvornår er "man" en succes?

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Fra Storkøbenhavn
Tilmeldt 20. Nov 06
Indlæg ialt: 126
Skrevet kl. 13:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har netop haft æren af at være syg et par dage, så får man så god tid til at tænke - også de tanker der måske ikke bør tænkes

 

I den forbindelse slog det mig egentligt, at det kunne være meget rart at høre hvornår folk i dette iværksættermiljø egentligt betragter sig selv, gerne deres virksomhed som en succes og måske endnu bedre andres virksomheder.

Jeg ved naturligvis vi alle har forskellige målsætninger og baggrunde for vore gøren og laden, men derfor kunne det måske være rart at høre lidt.

 

I den forgangne uge var der vist en der vandt et par og tyve millioner kroner i Lotto, en følelse nok de færreste af os kender. Manden eller damen har dermed lidt ekstra på lommen, men er det succes? Og er det i sig selv en målsætning?

 

Jeg selv har flere spørgsmål end svar, så håber i andre kan finde tid til lidt svar

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Succes må være at nå sine mål – og lige lidt (eller meget) mere. Succes er at være tilfreds – at føle, at ens liv fungerer, både privat som professionelt. Hvis ikke familien fungerer derhjemme, kan man ikke være glad på arbejde – og omvendt. For mig er succes desuden at være i balance med mig selv, og dermed ikke nødvendigvis at tjene mange penge. Jeg vil hellere være i stand til at se mig selv i øjnene om aftenen.

Succes i dagens Danmark – hvad er det? Ifølge vores nuværende regering er det (vist nok!), at man yder sit til samfundet. For som det er nu, er samfundet dét, vi er forpligtede til at holde kørende. Hvad gjorde vi, hvis ikke samfundet var der til at redde os? Kunne vi så klare os selv? Nogle mener ja, andre nej. Samfundet og den offentlige sektor er jo også meget til debat lige nu. Kan vi undvære den? Hvor stor skal den have lov at være? Skulle folk hellere lære at passe lidt bedre på sig selv – og dermed tage mere ansvar for eget liv? Eller hvad?

På samme måde ser jeg en andens forretning som værende succesfuld, hvis folk i forretningen/firmaet har det godt med sig selv, hinanden og det, de laver. Hvis man kommer gennem den svære tid, som ind imellem opstår, og måske endda kommer et stykke længere op end sine mål... Dét er at have succes.

Succes må også være at kunne yde noget, der kan være med til at gør andres liv bedre. Det er nok grunden til, jeg altid har haft tendens til at rode mig ind i frivilligt arbejde. For selvom det – rent faktisk ikke – er nemmere end ens professionelle virke, så lærer man meget af det. Og der ligger også en dejlig tilfreds følelse, når man har været med til at glæde andre. Det er også succes for mig!

Tilmeldt 28. Nov 06
Indlæg ialt: 33
Skrevet kl. 20:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej,

 

Man har succes, når man gør en større forskel i verden på en sygedag, end ens nabo gør på 1 mdr.

 

Bare sådan cirka...:-)

Tilmeldt 29. Oct 06
Indlæg ialt: 385
Skrevet kl. 00:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 08-12-2006 20:46:00 Forfatter: Vidensbanken.com A/S
Hej,


Man har succes, når man gør en større forskel i verden på en sygedag, end ens nabo gør på 1 mdr.


Bare sådan cirka...:-)



Det kommer godt nok an på hvem man har som nabo ;-)
 

 

Jeg tror succes er meget individuelt. For nogle er det succes at nå et mål man har stillet sig selv. For andre er det succes at sætte sig et mål. For helt tredie er det succes at stå op om morgenen.

Men for mig handler erhversmæssig succes, som minimun, om at nå de mål man har sat.

/ Charly

Fra Aabenraa
Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1269
Fra  PB Tryk & Grafik v/Peter Boyford Skrevet kl. 10:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Succes er en flygtig størrelse - og godt for det! Jeg tror generelt at folk har ret i, at succes er at nå sine mål, men set i lyset af Charlys indlæg, så er succes også at sætte sig nye mål.

Mit mål fra starten med min virksomhed var at leve af den. Det har jeg nået = succes! Men jeg kan ikke hvile på laurbærene og sige "done!"... For bagefter er mit mål at vi er to, som kan leve af virksomheden. Og senere er målet sandsynligvis at virksomheden bliver en selvstændig enhed, hvor den tjener penge til at holde mig og min partner kørende, mens vi udtænker nye spændende planer - og har glade folk til at arbejde.

Chancen for succes øges i takt med at fokus og planer tager form. Men hvad, der var succes i går er ikke nødvendigvis succes i dag. Det gælder om at føle succes flere gange i løbet af en udvikling.

Det ville være kedeligt at sige "Nu har jeg nået mine mål", hvis der ikke er ambitioner for at sætte nye mål. Ergo eksisterer succes ikke uden ambitioner.

Damn, jeg stod nok for tidligt op i dag.. Jeg rambler :-P

Vh
Peter

http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!

Fra Kolding
Tilmeldt 17. Nov 06
Indlæg ialt: 185
Skrevet kl. 13:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

 

Begrebet succes er relativ, succes afhaenger helt af de maal man har samt hvilken situation den enkelte befinder sig i.

 

For mig var det et maal at blive selvstaendig og da det var opfyldt foelte jeg det var min succes. Jeg har saa sat flere maal som jeg selvfoelgelig gerne vil se som en realitet, og ja, hvis jeg fandt 25 mill i lotto kunne det taenkes at jeg vil opnaa disse maal hurtigere, altsaa penge kan bruges i visse situationer som en hjaelp til at opnaa et maal lidt hurtigere, men pengene goer det jo ikke alene.

Ellen Dancontact telemarketing www.dancontact.dk

Fra Tune
Tilmeldt 11. Jan 07
Indlæg ialt: 77
Fra  Whisky Tastings and Tours Skrevet kl. 17:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 09-12-2006 13:37:14 Forfatter: elda
Succes er en flygtig størrelse - og godt for det! Jeg tror generelt at folk har ret i, at succes er at nå sine mål, men set i lyset af Charlys indlæg, så er succes også at sætte sig nye mål.


 

Det minder mig om en scene fra Young Guns.

 

Billy the Kid fortaeller en historie til sine venner:

 

"Tre maend sidder ved et bord og spiller poker.

 

Pludselig kommer der en mand loebende ind i lokalet og raaber:

Verden gaar under, verden gaar under.

 

Den ene pokerspiller siger med det samme:

Saa vil jeg finde mig nogle damer og ha det sjovt indtil verden gaar under.

 

Den anden poker spiller siger:

Jeg vil faa fat i den bedste flaske whisky i byen og drikke mig fra sans og samling.

 

Den tredie poker spiller siger:

Jeg vil, saa sikkert som ind helvede, afslutte spillet."

 

Saa er mit spoergsmaal;

Hvem er mest succesfuld?

 

De to der satte sig nye maal eller ham der ville naa sine maal?

 

Fra Aabenraa
Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1269
Fra  PB Tryk & Grafik v/Peter Boyford Skrevet kl. 19:47
Hvor mange stjerner giver du? :
mt9-> Selvom du har skrevet eldas navn udfor dit citat af mit indlæg, så er det da en meget sjov sammenligning, du kommer med:

I dit nævnte tilfælde, så er mit bud, at ham, der fastholder spillet, ikke er mest succesrig, idet forholdene har ændret sig. Det er sundt nok at kæmpe med næb og klær for at nå sine mål, men på et tidspunkt kan det give mening at ændre retning.

Når jeg har kæmpet for et mål og ser at forholdene ændrer sig (eksempelvis: hvis jeg vil sælge chokolade for kr. 9,- pr. kg, men mine leverandørers priser stiger over min udsalgspris) så vil jeg tage situationen til overvejelse og gøre noget andet, omend beslægtet muligvis.

Succes er altså også at se, hvornår ens mål er håbløse.

Vh
Peter

http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!

Fra Frederiksberg C
Tilmeldt 4. Jan 07
Indlæg ialt: 245
Skrevet kl. 11:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Lad os antage at succes er defineret som "at nå sine mål" (som mange andre brugere har foreslået - jeg vil ikke gøre mig til herre over hvorvidt dette er det korrekte succeskriterium).

Hvis dette passer vil jeg sige, at det ikke så meget er det "at have succes" som trækker i folk - men mere det "at FÅ succes": Altså den periode hvor man virkelig kæmper for at kunne gøre sine drømme til virkelighed. I den periode er man virkelig passioneret, og kan med stor selvtilfredshed og stolthed se, hvordan ens mål gradvist bliver realiteter.

Men hvad så, når man ikke længere har nogle drømme og mål - hvis man har opnået alt, hvad man vil i livet? Måske i det første års tid vil man være lykkelig, men langsomt vil det romantiske ved at klatre op ad stigen og række ud efter sine drømme forsvinde. Drømmene er ikke længere drømme - ens utopia - men bare dagligdag, og man må til at finde sig nogle nye mål at kæmpe for.

Så.. Jeg definerer ikke succes som det, at have opnået sine mål - men hellere det at kæmpe for en sag, og langsomt kunne se, hvordan tingene falder ud, som man ønskede.

Men det er jo bare mit syn på sagen :)

www.nfdesign.dk

Tilmeldt 29. Aug 05
Indlæg ialt: 418
Skrevet kl. 00:06
Hvor mange stjerner giver du? :
At være en succes vil jeg mene er, at man opnår et mål man har sat sig og som ligesom signalerer enden på en epoke - eller kampen for at nå målet om man vil.

 

Hvis mit mål er en given omsætning i et firma, så kan jeg kalde det en succes når dette mål er nået.

Men udfra egen defination kan jeg også betragte det som en succes at opnå f.eks. 80% af dette mål. Omvendt vil jeg måske ikke føle det som en succes, selv hvis jeg når 120% af min målsætning.

 

Der er jo 2 aspekter indenfor succes som er gældende.
Den succes man selv føler man har opnået og den succes, som andre føler du har opnået.

Man kan opnå personlig succes, som ingen bemærker og man kan føle sig som en fiasko selvom hundredevis af mennesker ser een som en succes.

 

Så succes er vel mere præcist; at man opnår et veldefineret mål som bringer en oprigtig følelse af, at man har lykkes.
For succes vil jo sige, at man er lykkes i det som man havde/har gang i.


Med dette sagt, så vil jeg ikke mene at man er en succes i og med at man vinder i f.eks. lotto. - Det er ikke en succeshistorie - det er svineheld eller fordi Frøken Fortuna står een i gæld.

Succes er en følelse. Det er ikke nødvendigvis materialistisk.

 

Mvh.

 

James

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)