Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er vores politikere idoter ?

Side 3 ud af 14 (133 indlæg)
Fra München
Tilmeldt 7. Jan 10
Indlæg ialt: 78
Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange af dem, der har mistet deres job under krisen, er folk der har uddannelse.

Hvor mange læger, revisorer, advokater, ejendomsmæglere osv osv. Kender du, der vil ud og tage et rengøringsjob?

Det er et luksus problem i vores samfund. Førhen kunne folk vrage og vælge mellem jobsene, og få lige præcis det job de ville, hvor de havde det varmest (logisk, det gør vi alle vel)

Det handler mere om, at folk ikke vil gå en tur ned af stigen og tage et mindre værdsat job end man var vant til.

Jeg vil sige det sådan, at ja, det er svært at finde arbejde, hvis man ikke kan omstille sig. Der er færre administrative stillinger nu, end for 2 år siden.  Men jobs, hvor folk skal slæbe og bruge knofedt. De jobs vil der altid være, og jeg kender også arbejdsgivere, som har svært ved at finde folk i den her tid.

Jeg har altid været beskæftiget siden jeg var 13 år gammel og fik min første avisrute.. I tiden siden da, har jeg både renset fisk og handlet aktier som dagligdag.. Så jeg vil mene, jeg ved hvad det vil sige, at skulle omstille sig når tiderne skifter.

Der skal bare lidt vindermentalitet til. Så kan alle finde arbejde og få dagligdagen til at løbe rundt.. Måske skal man sælge den store bmw, og flytte fra de 300 m2 .. Men jeg vil vove at påstå, at alle kan finde arbejde og få pengene til at løbe rundt.. Man skal blot kunne omstille sig på arbejdsvilkår og leve standard..

På et tidspunkt er krisen ovre, og væksten kommer igen, så kunne det jo være man har fået lært lidt om omkostningsminimering både på privat og erhvervsfronten. I min forstand er det sundt med lidt kriser her og der.. Det sorterer skod virksomhederne fra, og viser kun vinderne tilbage.. Det er sund konkurrence mener jeg..

 

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 14:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,4 stjerner givet af 7 person

Hej

Til spørgsmålet om hvem der er idioter, sååååå

Dagpengene er jo en gammel traver der bliver ved med at blive trukket ud af stalden, og det giver jo gevinst hver gang. Er der noget i Danmark vi er verdensmestre til er det jo smålighed, - suverænt.

Jeg synes faktisk det er en rigtig god idé at rejse til USA, for når i så kommer hjem, (og det gør i), så kunne i ikke drømme om at udtale jer så arrogant og firkantet som i gør om at der er arbejde til alle der gider.

Min generation har fejlet! Vi har nurset vores unge og klappet når de har skidt i potten, og resultatet er en flok selvoptagede skiderikker. Hvorfor tror i at i kan gøre det bedre end amerikanerne? Hvad får jer til at tro, at hvis bare i kommer til USA så kan i ikke undgå at blive rige?

Når Thorborg som aldrig har ejet et hotel lige smutter ind på kontoret og fortæller hvordan hotelmanageren skal drive sit hotel, (Thorborg er jo dansker og det ved vi alle er noget særligt,) så er jeg da sikker på at hotelmanageren har nikket anerkendene på de rigtige steder. Det gør han sikkert også når miss Smith foreslår at skifte alle pærerne i hotellet, fordi de ikke står så godt til hendes blå hår. 

Der er ingen af jer der havde fået en uddannelse til 4-500 tusind hvis jeres forældre skulle betale selv, det ville ikke være muligt da jeres forældre skal arbejde til 20 kr. i timen jvf. jeres optik i andre tråde om danskernes høje lønninger i forhold til Kina. Det er nu engang sådan at der er én direktør, og så ansatte for resten i en virksomhed, - og direktørerne kan ikke allesammen være jeres forældre. 

Der mangler en rød rød tråd i de holdninger i lægger for dagen, og hvorfor overhovedet modtage SU når man mener at det er så let at tjene sine egne penge. SU er jo ikke en rettighed i har gjort jer fortjente til, det er noget jeg betaler til fordi jeg er klogere end jer, og hellere ser at i koncentrerer jer om lektierne, end at i er billig arbejdskraft for McDonalds. Fordi McDonalds ikke bidrager med noget positivt  til Danmark.

Så til USA med jer, det kan kun gå for langsomt. USA er underholdningens vugge, og de elsker at blive underholdt. Det kan i bidrage svært meget til....... 

Michael

Fra Randers
Tilmeldt 18. May 10
Indlæg ialt: 910
Skrevet kl. 14:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Web-siden.dk:

Jeg skal have en praktikant fra imorgen og 4 uger frem, går det godt er det 6 mdr med løntilskud :-)

Jeg ville hører hvor jeg kan finde regler om hvad sådan en fyr har af rettigheder ?

Jeg tænker hvor meget arbejdsplads skal han have, hvor mange pauser, hvor lang frokost, betalt frokost og i den stil

 

Måske nogen herinde kender til det ?

 

mikkel

 

 

Hej Mikkel

Du kan jo godt selv  bruge det system og de personer som befinder i systemet

.Preben

Hej Preben

Jeg jeg kan bruge dem, ja det kan jeg da..

Men er det en der ikke gider arbejde fordi det er mere hyggeligt derhjemme så kan jeg ikke.

Jeg tager jo netop en praktikant for at prøve at give ham/hende et arbejde!! Netop så man ikke bare skal falde sammen derhjemme

Hjælper hellere folk i job, end støtter de store virksomheder

 

Mikkel

Fra København Ø
Tilmeldt 30. Aug 08
Indlæg ialt: 1601
Skrevet kl. 15:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Normalt kommer konklusionen først efter et indlæg, men jeg kan simpelthen ikke dy mig. Michael, lige hvad det her emne angår, er du simpelthen en ignorant af format. Forklaring følger.

Dyrebilen.dk:
Jeg synes faktisk det er en rigtig god idé at rejse til USA, for når i så kommer hjem, (og det gør i), så kunne i ikke drømme om at udtale jer så arrogant og firkantet som i gør om at der er arbejde til alle der gider.

Har du selv været i USA? Jeg har i en alder af 22 år allerede boet og arbejdet derovre, og nu skal jeg fortælle dig en historie om, hvordan tingene hænger sammen. Da jeg sidst var i NYC talte jeg med en taxichauffør. Jeg hørte hele historien fra han kom fra Egypten, til han endte som selvstændig taxichauffør med ansatte i en af verdens mest konkurrenceprægede metropoler.

Han fortalte, at han aldrig var presset ud i et job som selvstændig, hvis ikke det havde været fordi, at bistanden var så lav. Han fortalte også, at man i NYC havde en ordning, hvor man, istedet for at give bistand, gav folk et arbejde. Det kunne være i form af et starterkit, hvor personen fik nogle t-shirts, krus og andre souvenirs, som han eller hun kunne sælge til turister og andre på gaden. Igen, ikke en fyrstelig løn, men beskæftigelse fremfor overførselsindkomst. Og ikke mindst mulighed for vækst.

Sagt med andre ord betyder den lave bistand, at der reelt kun er én mulighed: Arbejd, eller bo på gaden. I Danmark kan du sagtens bo fint, selvom du er arbejdsløs. Kommunen finder en bolig til dig; kommunen giver dig boligsikring; staten giver dig dagpenge eller andre overførselsindkomster. Staten fungerer med andre ord som en babysitter.

Det eneste du skal gøre er, at tage et kursus, sende et par ansøgninger ud, og så kan du ellers vente indtil der dumper et job forbi, som du har lyst til at tage.

Og så er vi nået frem til din fuldstændig håbløse profeti om, at vi, der rejser til USA, "nok skal komme hjem", når vi har smagt på realiteterne i USA. Det er simpelthen indbegrebet af jantelov. Jeg kunne aldrig drømme om at flytte hjem, hvis jeg først er flyttet væk. Heller ikke hvis eventyret går galt. For eventyret stopper aldrig, hvis man er omstillingsparat. Jeg tager én dag af gangen, og ingen dage for givet. Hvis jeg skal grave mudder og flå fisk imorgen til 10 kr. i timen for at overleve, så er det dét jeg gør.

Dyrebilen.dk:
Min generation har fejlet! Vi har nurset vores unge og klappet når de har skidt i potten, og resultatet er en flok selvoptagede skiderikker. Hvorfor tror i at i kan gøre det bedre end amerikanerne? Hvad får jer til at tro, at hvis bare i kommer til USA så kan i ikke undgå at blive rige?

Så har vi janteloven igen. I USA kan du vinde stort, men du kan også tabe stort. Det er en floskel vi alle kender. Selvfølgelig tager jeg til USA med en forventning om at blive rig. Og hvis alt går vel er jeg det allerede, når jeg tager hjemmefra. Hvis det gør mig til en selvoptaget skiderik, at jeg ikke gider betale skat til alle mulige dagdrivere, nasserøve og andet godtfolk, så påtager jeg mig gerne titlen. 

Dyrebilen.dk:
Der er ingen af jer der havde fået en uddannelse til 4-500 tusind hvis jeres forældre skulle betale selv, det ville ikke være muligt da jeres forældre skal arbejde til 20 kr. i timen jvf. jeres optik i andre tråde om danskernes høje lønninger i forhold til Kina. Det er nu engang sådan at der er én direktør, og så ansatte for resten i en virksomhed, - og direktørerne kan ikke allesammen være jeres forældre.

Nå nej - for der er jo ingen der betaler for deres egne uddannelser i USA, vel? Det er forbeholdt rige mennesker. Nej, igen - din holdning bærer præg af, at du formentlig aldrig har været i USA, eller talt med en amerikaner. Masser af studerende tager lån for at uddanne sig, arbejder under uddannelsen og betaler lånet tilbage, når de har fået deres uddannelse. Det skaber en dynamik, fordi de unge er nødt til at tage uddannelser, som kan resultere i et job. Ikke som i Danmark hvor du kan læse Nordisk Litteratur eller Oldgræsk Filosofi, hvor sandsynligheden for at få et job er ligeså lille, som at finde en tusindkroneseddel på fortovet. Af samme årsag har vi så mange arbejdsløse akademikere i Danmark: Deres uddannelser er stort set ubrugelige i erhvervssammenhæng.

Dyrebilen.dk:
Der mangler en rød rød tråd i de holdninger i lægger for dagen, og hvorfor overhovedet modtage SU når man mener at det er så let at tjene sine egne penge. SU er jo ikke en rettighed i har gjort jer fortjente til, det er noget jeg betaler til fordi jeg er klogere end jer, og hellere ser at i koncentrerer jer om lektierne, end at i er billig arbejdskraft for McDonalds. Fordi McDonalds ikke bidrager med noget positivt  til Danmark.

Igen, fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Har du set, hvad SU'en i virkeligheden bliver brugt til? Hvis du tror at de unge koncentrerer sig mere om lektierne, fordi de får SU, så tager du fejl. Tværtimod er de bedste studerende, som virkelig engagerer sig, også dem, der har et fritidsarbejde ved siden af.

Dyrebilen.dk:
Så til USA med jer, det kan kun gå for langsomt. USA er underholdningens vugge

Når jeg læser et indlæg som dit, så kan det ganske rigtigt kun gå for langsomt.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Min egen lille spareplan - blot et forslag:

- 0 SU på ungdomsuddannelser - lige meget hvor gammel man er, kan man sagtens klare sig uden. Desuden er det ikke fair, at vi allesammen skal betale for at folk kan tage på efterskole, 10. klasse og så videre, hvilket jo medfører direkte, at folk ofte er 17-18 år, før de starter på en ungdsomsuddannelse - sådan bliver vi aldrig de bedste, klogeste eller hvad det nu er, regeringen vil have, vi skal være.

- Fjern efterlønnen permantent - Den ordning blev indført dengang nogle arbejdere i hårde fag døde eller blev invalideret omkring de 60-65 år. Derudover var der enorm arbejdsløshed blandt unge, det er der ikke i dag.. Siden er den gennemsnitlige levetid steget så markant, at efterlønnen proportionelt set skulle være omkring de 70 år i dag. Og det er på bare 30 år. Det er grotesk.

- Mere fleksible vilkår og mere kontrol for folk på førtidspension - Det er direkte vanvittigt, at man faktisk kan have svært ved at komme af førtidspension igen, fordi systemet er indrettet for folk, der er invalide for altid. Det skal der rettes op på. Derudover skal det være muligt at få 10,20,30,40... % af sin førtidspension, hvis man tjener de resterende penge på et skånejob - der er mange førtidspensionister, der bliver på støtten, fordi de har svært ved at have et fuldtidsjob.

Kommenter endelig - jeg er dum, ung og egoistisk, det ved jeg godt.

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 15:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

BZR:

Ikke som i Danmark hvor du kan læse Nordisk Litteratur eller Oldgræsk Filosofi, hvor sandsynligheden for at få et job er ligeså lille, som at finde en tusindkroneseddel på fortovet.

Beklager at jeg går lidt udenfor emnet, men jeg kan ikke lade være i dette tilfælde.

I 2009 udgjorde 1000-krone sedler 53 pct. og 22 pct. af henholdsvis den samlede seddel-værdi og det samlede antal sedler i omløb i DK.

Der er forøvrigt 54,5 milliarder kroner i sedler i omløb, hvilket betyder at 53% af 54,5 mia er ca. 29 mia - eller 29 mio. tusindekronesedler. Det er pænt mange!

Så statistisk set burde mere end hver femte pengeseddel på gaden være en tusindelap...

Jeg tror så faktisk næsten chancen er større for at finde 1000 kroner på gaden end at få job i visse tilfælde. Smile

Som en sidebemærkning kan man så overveje hvor de 12 mio. sedler er henne af i samfundsøkonomien, sikkert ikke i den beskattede del...

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 15:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er under ALT kritik at der ændres på dagpengeretten så den kun gælder to år. I sær i en tid som nu er det vigtigt at have et solidt sikkerhedsnet. Dette giver en endnu større kløft mellem rig og fattig, da mange flere vil ende på kontanthjælp.

Og nej - der er bestemt ikke job til alle der vil. Der vil også komme mange mennesker som bliver så bange for usikkerheden, at de ryger ned i et hul, og vil have svært ved at arbejde sig ud af det igen.

Det er en OMMER!!!!!!!!!!!!!!

Fra Århus
Tilmeldt 25. Mar 08
Indlæg ialt: 384
Skrevet kl. 15:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Så måtte man have tilmeldt sig en a kasse i stedet.. Eller sparet op da det gik godt..

Fra Randers
Tilmeldt 18. May 10
Indlæg ialt: 910
Skrevet kl. 15:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er da også fint nok med sikkerhedsnetværket..

Var der ikke SU, kontanthjælp eller dagpenge, var der nok også flere kriminelle, fuskere og svindlere.

Det har jo både fordele og ulemper

 

Jeg flytter selv i mindre og sælger bilen, vil aldrig på det netværk igen, så hellere bo i telt igen ;-)

Fra København N
Tilmeldt 3. Mar 08
Indlæg ialt: 1611
Fra  Amino ApS Dinero Skrevet kl. 16:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

"#%¤"#% en kikset regering.

Lad børnefamilierne betale for 68-ernes gæld og efterløn. Genialt.

Jeg er på Facebook, Tumblr og App.net.

Side 3 ud af 14 (133 indlæg)