Hejsa
Webanalytikeren her. Jeg skal prøve at forklare hvor problemet er, og hvordan i kan lave en tilnærmet løsning (som dog vil åbne jeres øjne en hel del).
Problemet er at Scannets shop ikke er tænkt sammenhængende. Dvs. når brugeren går fra selve shoppen til betalingsløsningen, så videreføres bruges trafikkilde info ikke. Faktisk ændres trafikkilden til at blive direkte trafik, hvilket er derfor i har så høj en konvertering på den direkte trafik. Sagt på en anden måde - det er forkerte data.
Næste problem med jeres e-handel. Det er ikke i alle tilfælde at det er nødvendigt at brugeren klikker sig fra betalingen tilbage til jeres site. Så når e-handelskoden ligger på jeres site og kun måske 30% af brugerne går tilbage, så vil kun 30% af ordrerne registreres i jeres analytics data. Igen super kritisk og meget fejlagtigt.
Der er den meget lange og bøvlede løsning, og den hedder Scannet support. Den kan på nuværende tidspunkt ikke anbefales.
SVARET:
En Quick and dirty løsning er at sætte den sidste side i flowet FØR betaling som et mål. Brug dette mål for at se hvilke trafikkilder der giver salg. NEJ, det er ikke et salg, for brugerne har ikke gennemført, og der vil være frafald. Men tag en uge og se hvor mange der når til det trin, og sammenlign med dit samlede antal salg. Måske det er 5% fra, men så har du også analytics data på salget, der passer 95%. Det er langt bedre end de helt sorte data i har nu.
Der er andre muligheder også, men de er lidt mere komplekse.