Jeg har i flere år været selvstændig og haft en god lille velkørende fritidsbix som har "kørt" sig selv. Nu har jeg så trådt ud af min komfortzone og er gået i gang med en helt anden side af branchen. Firmaet beskæftiger sig med salg af narkohunde til diskoteker, efterskoler, skoler, højskoler, uddannelsessteder, og private bekymrede forældre. Jeg har hunden. Den er klar. Jeg er sådan set klar.. men er fuldstændig blank på hvordan jeg får mit budskab ud? Hvordan skal jeg markedsføre det nye projekt? Hvordan skal jeg få kunderne? Den gamle forretning (www.hundeteam.dk) startede fordi jeg havde et kæmpe kundegrundlag i venner og bekendte gennem et helt liv med hunde, men nu står jeg med håret i postkassen. Jeg har revisor, styr på at holde regnskaber osv. mangler bare at finde ud af at få firmaet "ud".. Er igang med en hjemmeside på www.narkohund.dk som tegner rigtig godt, men hvad skal jeg ellers? På forhånd tak for hjælpen. Mange hilsner Sarah |
Hej Sarah,
Det lyder som om, at det er ret klart hvem din målgruppe er. Du må have fat i dem. Er der tradition for, at de bruger narkohunde sådanne steder?
Hvis ikke må dit mål være, at fortælle dem, at de har et behov :-) Forklare nødvendigheden og fordelene ved din service.
De opsøger jo ikke dig med mindre de er klar over behovet. Så du må kontakte dem og holde møde med dem eller give dem noget brochuremateriale.
Et andet mål for dig må også være, at få en god placering i søgemaskinerne på dit domæne, det burde kunne lade sig gøre. Men det er nok en god idé, at søge lidt hjælp til at få lavet noget søgemaskineoptimering og grafisk arbejde til dine brochurer.