Hejsa Er der nogen, der kender noget til www.t-global.dk eller www.t-global.org? Hvad er det evt. for en størrelse? |
www.t-global.dk eller www.t-global.org
- 1
Hejsa Er det annoncehajer? Jeg blev ringet op forleden og havde en noget pudsig oplevelse..for det første vil man ikke til at starte med opgive navn, da man først ville sige noget om produkterne og vise mig noget på nettet..det gik på en slags samarbejdsaftale om at have nogle reklamer på deres produkt kørende på min hjemmeside..hver gang man så klikke på reklamen og kom til deres site og købte produktet, ville jeg få nogle procenter..jeg sagde at jeg i første omgang ikke var interesseret..hvis jeg blev interesseret kunne jeg vende tilbage og ville derfor blive stående i deres database.. Derfor er der nogle, der har lignende erfaringer med dem? |
Umiddelbart vil jeg ikke anbefale dig at benytte dette. Det lugter lidt. Kan du fx være sikker på at få din afregning? Hvis du vil have annoncer på din side, er det nemmere at benytte Google Adsense eller fx Tradedoubler.dk. |
Skøde Centret: Køberrådgivning, skødeskrivning og tinglysning ved boligkøb til faste lave priser.
Jeg har personligt endnu ikke hørt om det pågældende firma. Men kan kun tilslutte mig, at det gælder om at holde sig langt væk fra den slags. Hold dig hellere til de anerkendte udbydere, hvor du er sikker på at få din udbetaling! |
Jeg har ingen erfaring, og hellerikke nogen anelse om, hvad det er de beskæftiger sig med. Det du siger lyder ret underligt. Siden på T-global.dk ligner en template de har smidt op, og ikke kunne få til at virke. Højst underligt. Nå, men min kontakt til dem er blot at jeg blev ringet af nogle (og jeg mener ikke engang de præsenterede sig som nogle fra T-Global, men der var dog også dårlig forbindelse..), som snakkede om et typo3 job (de havde set en annonce jeg har på onlineannoncer.dk), og om det var noget jeg kunne. Jeg sagde at de skulle smide mig en mail med noget mere information, og så ville jeg gerne se nærmere på det. Det sjove er, at det nu er en anden person som sender mig en mail, som er sendt fra en @t-global.dk adresse, og han har også navnet "T-GLOBAL" i sin signatur. Der er dog ingen information om jobbet, så i dag har jeg sendt dem en mail og bedt dem om mere information. Men det virker som et lidt underligt firma, og siden på t-global.dk virker som noget der ikke er blevet testet men bare forsøgt at få smidt op på domænet. Det virker ikke rigtigt som om de har styr på hvad de snakker om, men jeg venter nu og ser hvad jeg får af svar. Hvis jeg finder ud af mere om firmaet, vil jeg gerne lige skrive her hvad det er for et firma, så vi eventuelt kan afrydde misforståelser. ![]() Jeg synes bare det var et sjovt sammentræf, at jeg blev kontaktet af en fra dem side du omtaler i indlægget. |
Hejsa Ja, jeg synes også, det var en underlig måde hele samtalen foregik på...det kunne være interessant at høre, hvad du får ud af det, Christian.. |
Ved alle kommunikationer er der et ansvar til afsenderen. Vi har ikke videregivet informationer godt nok, derfor arbejder vi med at forbedre kommunikationen. T-GLOBAL har samarbejdet med Carlsberg, Microsoft, Adidas, JVC, BT, TV2 lorry, TVDanmark og mange flere. Nedenfor artikel har Berlingske Tidende skrevet: Tony Correia har opfundet et spil om fodbold med over 800 spørgsmål til fodbold-fessorer. Husker du 0-0 kampen i Bratislava? Så er T-fodbold noget for dig. Tony Correia er fodboldspiller, men ikke sådan en der bener rundt på grønsværen i korte bukser efter en bold. Da han kom til Danmark fra Guyana for 11 år siden, medbragte han som den usynlige del af sin bagage interessen for fodbold.
I Sydamerika bliver drenge født med et særligt fodbold-gen, og for den 27- årige marketingmand har det haft den forbavsende bivirkning, at han har opfundet et spil om fodbold. Spillet, T-fodbold, der har været i handelen de seneste par måneder, er færdigudviklet og designet af Tony selv og trykt på et nyt materiale, poly propolin, som han insisterer på er særlig miljøvenlig plastic. I T-fodbold dyster to til fire spillere eller hold mod hinanden på viden om fodbold. Tony har til formålet formuleret mere end 800 spørgsmål, som han har fået professionel fodboldrådgivning til. Bl.a. fra FCK spilleren Lars Højer, Brøndbys træner Ebbe Skovdahl og en vis sportsredaktør Ankerdal fra Berlingske Tidende.
Spørgsmålene kan bl.a. lyde:
For hvilken spansk storklub spillede Allan Simonsen i1982? Hvilket sydamerikansk land vandt VM i 1994? Hvem har spillet flest internationale kampe for Tyskland indtil 1998? Hvilken tysk spiller kørte den første tur i Brian Laudrups nye Mercedes 500, da han spillede i Italien? Var den danske og engelske dronning på FlFAs listeover damedommere i 1996? Hvilken håndboldspiller scorede mål nr. 500 for Danmark imod Sovjet i landskamp nr. 2oo?
Tony Correia har ambitioner med sit spil, der allerede findes i en udgave med spørgsmål på tysk og engelsk, og planlægger yderligere versioner på spansk, portugisisk og fransk. Svarene på førnævnte spørgsmål er i øvrigt:
Barcelona FC. Brasilien. Lothar Marthaus. Stefan Effenberg. Nej. Knud Lundberg.
Hvis du vil videre: T-fodbold i FREEme pakke koster 125 kr. per måned med en startup fee på 250 kr. Internetadresse: www.t-global.dk.
AF JAN HEDEGAARD: Berlingske Tidende's bagsiden. Lørdag 20. februar 1999
|
Du har ret i, at vi bruger et template ved t-global.dk. Desuden har vi en CD med templates. At backend fungerer ved bestillinger er optimalt, dvs. kunden betaler for eksempelvis produktet FREEme og alt fungerer er vigtigt for os. Tony Correia, der ejer t-global.dk, er uddannet Cand.merc, Oracle Certified Professional, Datanom og Professionsøkonom. Arbejdsfordelingen under dialogen med Christian Jessen: phoner via Skype og en anden medarbejder sender email. Desuden ejer vi t-global.se, t-global.be, t-global.nl, t-global.cn, t-global.in, t-global.ch og et par andre. Vi ønsker dig en god sommer. |
Tony Correia savnede et rigtigt fodboldspil på markedet, så han satte sig simpelt hen ned og lavede et. Og nu er det på banen efter to års hårdt arbejde. Artiklen ender med "adressen er t-global.dk". En artikel skrevet af Thomas Pyndt fra Tipsbladet: referencen er 2. sektion, uge 4, 1999. |
Vi vil forsøge at forklare hvad www.t-global.dk og www.t-global.org er for en størrelse!!! Vi har ikke haft nok fokus på kommunikation: undskyld.
FODBBOLD SPIL FOR FANATIKERE OG ANDET GODTFOLK
Tony Correia savnede et rigtigt fodboldspil på markedet, så han satte sig simpelt hen ned og lavede et. Og nu er det på banen efter to års hårdt arbejde. 27-årige Tony Correia er en typisk idemager. Handelsskolen var for stillestående, han måtte selv ud og puste liv i sine ideer. Og dem havde han mange af, nok til at han kan opretholde tilværelsen ved at få ideer for blandt andet Bryggeriforeningen, og nok til han har kunnet finansiere produktionen af sit seneste påfund - et brætspil for fodboldentusiaster. Jeg fik ideen for et par år siden, da jeg opdagede, at der faktisk ikke fandtes et decideret fodboldspil på markedet. Det undrede mig, for fodbold er verdens største sportsgren, så der skulle være masser af muligheder for at lave et spil, der ville interesserer mange, siger Tony Correia, der er født i Guyana i det nordvestlige hjørne af Sydamerika, men har boet de sidste 11 år i Danmark. Og da han først havde fået tanken i hovedet, gik han i gang. Han lavede nogle spilleregler, designede en spilleplade, lavede de godt 1000 spørgsmål, og fik produceret hele molevitten forskellige steder. Det tog lang tid - også længere end han havde regnet med. Men nu skulle den være der. Fjerde generation af T-fodbold står på bordet foran TIPSbladets udsendte og et par prøveomgange afslører, at her er underholdning til mange timer. Taktik og paratviden Kort fortalt er der to elementer i spillet: Et taktisk og et vidensmæssigt. Spillepladen ligner til forveksling den kendte fra Trivial Pursuit, men her stopper ligheden også: Kun hvert andet felt er et spørgsmålsfelt, og der er ingen kategorier. Alle udfordringer kommer fra rnodspillerens kort, hvor spørgsmålene bliver stillet i rækkefølge. Et rigtigt svar giver et nyt slag, men det er også en mulig fordel at hente. For på selve spørgefeltet er påtrykt en figur, som modspilleren kan have liggende (der er 20 felter, men kun 12 reelle figurer, der på forhånd fordeles ligeligt mellem spilleme) og svarer man rigtigt, far man hans figur. I det øjeblik man har flest af de 12 figurer, kan man rykke ind i midten, og rammer man centrum, har man vundet. Det lyder nemt, men det er det bestemt ikke. Det taktiske element ligger til grund for den anden måde at vinde spillet på. Hver spiller har nemlig en eller to plasticfodbolde liggende foran sig, og overhaler man modspilleren på spillepladen, far man en fodbold. Alle fire bolde på eget bord er også lig med en sejr. VM i T-fodbold Spillekortene (hvoraf et par stykker kan ses her på siden) indeholder seks spørgsmål i forskellige sværhedsgrader. Mange kan de fleste interesserede svare på, andre er nærmest umulige. Jeg har med vilje lavet meget vekslende spørgsmål, så en virkelig klæbehjerne ikke bare kan blive ved og ved. Der er nødder, der er meget vanskelige at knække. Det er der også, fordi jeg har villet inddrage hele fodboldverdenen. Der er for eksempel en del spørgsmål fra asiatisk fodbold, som man så nogle gange kan svare på ved hjælp af indlagte spor i spørgsmålet. Jeg har taget hele fodboldverdenen med, fordi jeg synes, den er mere end Superligaen og Europa, men også fordi jeg med tiden håber at kunne eksportere ideen, så man kan spille mod hinanden på tværs af landegrænser og måske endda afholde et verdensmesterskab i T-fodbold. Jeg har for eksempel allerede lavet en tysk version, fortæller Tony Correia, der har lavet sine spørgsmål ved hjælp af de trykte medier og internettet. Kvaliteten skulle være i orden, for kapable folk som Brøndby-træner Ebbe Skovdahl, FCK-spilleren Lars Højer Nielsen og Berlingske Tidendes sportsredaktør Steen Ankerdal har været indeover med gode råd og vejledning. Men selvom spillet nu ligger klar i nedbrydelig plast (Papir er skidt, for det er et spil, man sagtens kunne kaste sig over en fredag aften sammen med nogle øl), er der stadig et stykke vej, før succesen er i hus. For T-fodbold skal både distribueres og sælges gennem andet end den postordre, Tony Correia foreløbig har benyttet. Så det arbejder han på lige nu, mens han også udbreder kendskabet til sit spil gennem fanklubsaftener og reklamer i klubblade. Og specielt i fanklubber har spillet været populært. Det glæder selvfølgelig opfinderen, for det har været en lang og hård fødsel. Men nu er det gjort, og Tony Correia tror på sit produkt. Jeg lavede ikke spillet, fordi jeg er vildt interesseret i fodbold. Jeg er selvfølgelig vokset op med det, og jeg følger da også med, men for mig var det lige så meget det at få ideen og føre det ud i livet, så jeg nu kan tilbyde folk et produkt, de kan være tilfredse med, slutter den sydamerikanske idemager. Hvis du vil vide mere, er T-fodbold på nettet. Adressen er www.t-global.dk En artikel skrevet af Thomas Pyndt fra Tipsbladet: referencen er 2. sektion, uge 4, 1999.
|