Vi har lavet et community site der hedder xmax (du kan se det på www.xmax.dk) hvor man kan oprette en profil og invitere andre brugere til fester. Der er selvfølgelig al den funktionalitet der normalt er på datingsites med profiler, beskeder, etc. Men det der gør sitet interessant er at en bruger kan invitere andre brugere til fester. Man kan enten oprette åbne fester, som alle andre brugere kan se - F.eks. hvis man holder halbal i Søndre Omme og gerne bare vil have at der kommer så mange mennesker som muligt. Eller man kan oprette en lukket fest, hvor det kun er de profiler man inviterer der kan se festen. På den møde kan Ole på 19 år fra Frederikssund oprette den privatfest han holder på lørdag og invitere samtlige blonde piger fra 17 til 23 år fra Frederikssund og omegn. Ole er glad fordi der kommer blondiner til hans fest, og blondinerne er glade fordi de bliver inviteret til en masse fester. Og så er det jo altid rart at man lige kan kigge forbi fredag eftermiddag og se hvem der holder fest i weekenden, og hvor vennerne skal hen... Der er en masse funktionalitet koblet på, såsom at man kan se en profils kalender (Så Ole kan se hvor hende den lækre skal hen på lørdag..) uploade og se billeder fra afholdte fester, kommentere fester, gæstebøger, sende og modtage beskeder, vennelister, Dj mailinglister etc. Alt i alt et meget gennemarbejdet site der fungerer godt både design og usability mæssigt selvom der er utroligt meget funktionalitet. Og her kommer så det interessante... Vi har nemlig været så smarte (synes vi da selv) at al koden er lavet således at det er relativt let for os at skifte udseende på sitet, lægge menuer anderledes, etc. Så i realiteten har vi muligheden for ret hurtigt at lave et site hvor en gruppe mennesker kan være sammen om events af den ene eller den anden slags. Eller bare et almindeligt dating site for den sags skyld. Og det giver jo lige pludselig en masse muligheder: Man kan f.eks. lave et site henvendt til forretningsfolk med kurser, og gå-hjem møder, man kan lave et site hvor forskere kan mødes til foredrag og konferencer, et site hvor alle Danmarks spejdere kan melde sig til de lokale lejrbåls ture og den årlige gåtur op ad Himmelbjerget, eller måske et dating site for udlændinge i Danmark. Mulighederne er uendelige, det er kun din fantasi der sætter grænserne her... Så hvis du har godt fat i en målgruppe, og tror at der er basis for at lave et fantastisk site på baggrund af vores kode så har du muligheden her. Vi kan stå for al programmering, hosting, vedligeholdelse, etc. Du skal bare sørge for at der kommer brugere til dit site. Vi vil selvføglelig løbende udvikle platformen så den altid fungerer optimalt, og vil løbende komme med forbedringer og udvidelser. Det er også en god måde at dele udviklingsomkostningerne til et community site med andre. Du kan se hvordan det hele fungerer på www.xmax.dk. Hvis du ikke lige gider oprette en profil kan du logge ind med brugernavn amino og kodeord amino. Jeg kan kontaktes på max@xmax.dk - skriv endelig hvis du vil vide mere, har spørgsmål eller bare har kommentarer til vores design eller koncept. Mvh. Max Og iøvrigt: Hvis du har godt fat i de 15-25 årige festaber rundt omkring i landet er vi også igang med at finde den helt rigtige til at køre xmax - sitet er lige lanceret, og grundlæggende er vi for gamle til at futte rundt i byen og være smarte med de smarte. Vi vil også hellere koncentrere os om at lave en superlækker backend. |
Noter at denne kommentar er skrevet uden brug af Danske karakterer

Mvh.
Max