Hej Aminoer, Jeg håber på et godt råd fra en eller flere af jer. Det er sådan, at jeg for første gang i mine 2 1/2 år som freelancer står overfor en kunde, som i den grad har røvrendt mig og nu stikker af fra regningen. Da jeg oprindeligt gav ham et tilbud på opgaven, vendte han tilbage med et beløb, der lå lidt lavere. Hvorefter jeg skrev, at jeg ikke kunne gå længere ned i pris, da det ikke ville kunne betale sig for mig. Efter et døgn svarede han følgende på mail: "Vi kan godt gøre det...S---" Jeg gik ud fra, at det betød: "Vi kan godt gøre det...Smil" Men da han modtog regningen, skrev han, at det ikke var det beløb, vi aftalte, og at han mente: "Vi kan godt gøre det...Sort" Til trods for at der er tale om et så lille beløb til forskel, så skrev han: "Jamen, så har vi jo et ret så stort problem her!" Efterfølgende har vi haft en lang mailudveksling, som er endt med, at vi er blevet uvenner. For at vise min gode vilje, skrev jeg, at han bare kunne overføre det beløb, han "troede", vi havde aftalt (jeg tror, at "fidusen" var planlagt fra starten af), og så måtte jeg bare nøjes med det lavere beløb og opgive dét til skat. Men nu vil han slet ikke betale noget som helst og prøver at udnytte situationen og slippe udenom ved at skrive, at vi ikke har en aftale, fordi prisen var en "misforståelse". Men som jeg skrev tilbage til ham, så foreligger der ikke længere en misforståelse, idet jeg har accepteret betaling på hans vilkår. Det skal tilføjes, at han til vores møde i sin tid var fuldt ud tilfreds med mit oplæg og godtog det. Han har altså fået, hvad han ønskede og oven i købet til den pris, han ønskede til trods for "misforståelsen". Jeg ved med sikkerhed, at han er fløjtende ligeglad med inkasso. Er der nogen, der har prøvet noget lignende? Og er der nogen, der kan anbefale en god advokat? Tak! Thomas www.tt-tekstforfatter.dk |
Hej Thomas
Jeg ville have sendt dig en privat besked men du har åbenbart ikke slået funktionen til.
Mvh
Ravn