Jeg tror, der er mange mennesker, som kan have glæde af at læse Beth Grothe Nielsens bog "Straf hvad ellers". Det er en bog som handler om, hvorfor vi som samfund straffer og hvad det ideelle er, vi kan opnå ved straffen.
Hun er ikke pladderhumanist - det vil sige, at hun klart mener, der bør straffes. Men hun viser også, at der mange gange er en sammenhæng mellem sociale vilkår og den pågældendes forbrydelser.
Det er ikke den der med "Det er samfundets skyld" - slet ikke.
Men hun kan faktisk dokumentere, at der er god samfundsøkonomi i at ændre sanktionen fra straf til konsekvens. Med konsekvens kan godt menes at blive afsondret fra samfundet - men så er det for at lære en ny adfærd. Og at en tidligere indgriben i dysfunktionelle familier faktisk er den bedste kriminalitetsforebyggelse som findes.
Det der er interessant er jo, at det er sjældent vi hører om, at personer dømt for økonomisk kriminalitet som barn er blevet vanrøgtet, fordi deres far har snørret alle deres surt tjente lommepenge fra dem og i det hele taget givet dem ar på deres økonomiske sjæl. Sagt med lidt andre ord, så er økonomisk kriminalitet ikke udtryk for en tillagt adfærd - det er et udtryk for grådighed.
Til gengæld er det sådan, at langt det fleste voldsmænd (også seksuelle voldsmænd) selv har været udsat for vold meget tidligt. Det er de færreste, som "vælger" at blive voldelige. Vold er som regel udtryk for et den pågældende har behov for at blive behandlet. Straf hjælper i hvert fald sjældent i sig selv.
Naturligvis findes en gruppe psykopater, for hvem vold er et værktøj - og disse skal naurligvis bare hældes ind og nøglen smides væk - sådan billedligt talt.
Der jeg vil hen er, at straf for økonomisk kriminalitet nok faktisk er mere befordrende for at undgå ny kriminalitet fra den pågældende, end straf for vold.
Og min mening - jeg aner ikke en pind. Jeg synes bare ofte debatten om straf er lidt unuanceret og at mennesker som taler for en anden form for sanktion for f.eks. vold anses for at være blødsødne pladderhumanister. Det kan da godt være det er sandt - men de er ofte også gode samfundskøbmænd.
Og i allersidste ende er målet vel, at vi får så trygt og kriminalitetsfrit et samfund som muligt, ik' ?
Vh
Lars