|
Hej Amino'er, Ved udlejning af en ejerlejlighed anvendes virksomhedsordningen til opsparing af (et eventuelt) overskud. Med hensyn til indregningen af ejerlejligheden på indskudskontoen kan man - så vidt jeg ved - vælge anskaffelsessum eller ejendomsværdi (med fradrag og tillæg for byrder, ombygning, m.v.). 1) Forudsat at anskaffelsessum vælges, kan man være sikker på at SKAT accepterer at samme anskaffelsessum anvendes, når aktivet tilbagegår til skatteyder ved hævningen af aktivet på senere tidspunkt? I samme forbindelse indskydes den tilhørende prioritetsgæld på indskudskontoen. 2) Hvad sker der hvis denne overstiger anskaffelsesværdien, da der er belånt i friværdien? Vil SKAT acceptere en negativ indskudskonto?`
Et relateret spørgsmål er: 3) Hvis lejeindtægten - der er den eneste indtægt i denne virksomhed overstiger 50.000 kr, skal denne så momsregistreres/CVR ?
På forhånd tak for jeres svar! |
nitro29:Hej Amino'er,
Ved udlejning af en ejerlejlighed anvendes virksomhedsordningen til opsparing af (et eventuelt) overskud. Med hensyn til indregningen af ejerlejligheden på indskudskontoen kan man - så vidt jeg ved - vælge anskaffelsessum eller ejendomsværdi (med fradrag og tillæg for byrder, ombygning, m.v.).
1) Forudsat at anskaffelsessum vælges, kan man være sikker på at SKAT accepterer at samme anskaffelsessum anvendes, når aktivet tilbagegår til skatteyder ved hævningen af aktivet på senere tidspunkt?
Ja, det skal den jvf. lovgivningen.
nitro29:I samme forbindelse indskydes den tilhørende prioritetsgæld på indskudskontoen.
2) Hvad sker der hvis denne overstiger anskaffelsesværdien, da der er belånt i friværdien? Vil SKAT acceptere en negativ indskudskonto?`
Hvis indskudskontoen bliver negativ, som følge af prioritetsgælden overstiger lejlighedens indskudsværdi sættes indskudskontoen til kr. 0,00, idet hele gælden i dette tilfælde anses for erhvervsmæssig.
nitro29:Et relateret spørgsmål er:
3) Hvis lejeindtægten - der er den eneste indtægt i denne virksomhed overstiger 50.000 kr, skal denne så momsregistreres/CVR ?
Nej, hovedreglen er at udlejning fast ejendom er momsfri, men der findes særregler omkring erhvervsejendomme (udlejning til erhverv), hvor man kan vælge at blive registreret som frivillig momsregistreret.
Vær opmærksom på at ved salg af lejligheden på et senere tidspunkt, vil du blive beskattet af ejendomsavance jvf. Ejendomsavancebeskatningsloven, hvis lejligheden ikke har været anvendt til din egen beboelse.
Hilsen
Bliv gratis medlem
