Udover LinkedIn, så er der også Ecademy.com, som også er et "netværkssite". De to udelukker ikke hinanden og man kan med fordel bruge kombinationen af de to. Jeg ser LinkedIn som stedet, hvor jeg kan læse CV eller data om en person, mens Ecademy er mere sociale relationer. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, men det er nu min opfattelse af de to steder.
Som Acro også skriver, så er det vigtigt at tænke over hvad man vil bruge de relationer, man opnår, man opnår. Er det bare for at få nogen på din liste eller hvad? Generelt bør du ikke tænke over hvad de kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dem. Lærer folk dig at kende som en person, de kan stole på; en med information om bestemt områder; en som ikke er bange for at række en hånd for meget ud end en for lidt, så kan du være sikker på at de også er interesserede i at gøre det samme for dig. Det er at netværke.
Det er irrelevant at have 1000 personer i dit netværk, hvis du ikke kender dem eller har nogen relation til dem. Så er det bare tom luft og rent blær. Man kunne fristes til at sammenligne med dotcom bølgen - her er det bare netværksbølgen med netværk som det nye trendord.