Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

E-moms, revision for I/S, indkøb for kunde og lønsumafgifter

Side 1 ud af 3 (28 indlæg)
Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Feb 10
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 17:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino!

Først og fremmest vil jeg gerne starte med at sige et stort HEJ til alle jer herinde! Og allerede på forhånd takke for alt den hjælp og rådgivning jeg er sikker på at I kan give mig det næste stykke tid.

Min situation er i øjeblikket, at jeg er i gang med at starte egen virksomhed. Jeg gør det sammen med en anden, og vi har derfor valgt at gøre det som et interessentselskab. Ingen af os har den store erfaring med at føre regnskab. Jeg kan dog trække på min bror, som var selvstændig og selv ordnede den daglige bogføring - det eneste han brugte revisor til var årsregnskabet.

Vi vil gerne gøre bogholderiet så let som muligt for os selv. Det skal lige siges, at vi begge kører Mac som styresystem. Derfor har vi snakket om at få et online bogføringssystem.

Har kigget lidt på e-conomic samt e-moms. So far er min favorit helt klart e-moms, da det er let og lige at gå til. Så er der nogen der har erfaring med e-moms - hvad synes I om det? Det ekstra dejlige, er at e-moms selv fører momsregnskab så man let og overskueligt ved præcist hvad man skal indberette til skat. Ydermere giver den også en en årsrapport. Her tænker jeg så, eftersom det er et I/S vi starter og det ikke er lovpligtigt med en revisor - ville det så ikke være mest optimalt for at spare penge det første år at undlade en revisor?

Idéen med vores virksomhed er en slags konsulentvirksomhed. Sammenlign det med en bryllupsarrangør (det er noget i den retning). Vi tager en fast timeløn. Skal vi så betale lønsumafgift eller opkræve moms af timelønnen? 

Lad os igen tage bryllupsarrangør-eksemplet. Hvis en bryllupsrrangør skal indkøbe eksempelvis borddekoration til et bryllup, vil det så være mest hensigtsmæssigt at købe produktet til vores virksomhed, og derefter sælge det videre til samme pris? Eller blot modtage pengene "udenom" firmaet og klare indkøbene for kunden (er det lovligt?)

På forhold rigtig mange tak!

 

Med venlig hilsen

Rasmus Frederiksen

Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Feb 10
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 18:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har lige undersøgt og fundet ud af, at vi ikke skal betale lønsumsafgift. Her er et link til SKAT hvis der er andre der skulle være interesseret i at læse om det :)

Fra Viborg
Tilmeldt 5. Feb 10
Indlæg ialt: 59
Skrevet kl. 19:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus.

Som revisor og rådgiver for mange iværksættere gennem tiden, syntes jeg det er fint at man kan få hjælp til nogle af de ting man er mindre stærk til, herunder også regnskab. MEN jeg vil dog nok anbefale at I det mindste køber hjælp til den skattemæssige side når I kommer så vidt.

En anden ting som jeg vil anbefale er at I laver en interessentskabskontrakt mellem dig og din partner. Man skal også huske på at et I/S blot er et firma bestående af 2 personer og at man derved hver især hæfter personligt for hele I/S gæld mv.

Jeg kender umiddelbar ikke e-moms, men vi har stor og god erfaring med E-conomic.

 

Mvh

Per Tange, registreret revisor FRR

Dansk Revision Viborg

Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Feb 10
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 19:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Per Tange:
En anden ting som jeg vil anbefale er at I laver en interessentskabskontrakt mellem dig og din partner.

Det har jeg brugt hele dagen i dag på, så den er hjemme! Jeg skal have den gennemgået af en advokat en af de nærmeste dage.

Per Tange:
...derved hver især hæfter personligt for hele I/S gæld mv.

Rigtig godt du nævner det, hvis man ikke var opmærksom på det (det er ret væsenligt), men det er vi begge fuldt indforståede med. Vi er også helt enige om at vi hellere holder os på den sikre side end at tage munden for fuld. Det er i øvrigt også beskrevet i vores kontrakt.

Per Tange:
jeg vil dog nok anbefale at I det mindste køber hjælp til den skattemæssige side når I kommer så vidt.

Med henblik på momsindberetning? (Hvilke andre skattemæssige aspekter tænker du på her?)

Fra Viborg
Tilmeldt 5. Feb 10
Indlæg ialt: 59
Skrevet kl. 19:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

Jeg tænker mere på skattemæssige fradrag og eventuelle afskrivninger m.v. når I skal lave jeres selvangivelser næste år. Der kan være fradrag for husleje, telefon, kørsel m.v

Mvh

Per Tange

Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Feb 10
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 20:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Aha! På den måde.

Dvs. i starten af næste år skal vi kontakte en revisor om hjælp mht. til vores egne selvangivelser?

Hvad med vores egne "aflønninger" det første år? Kan vi blot trække det sporadisk ud af firmaet som B-indkomst?

Fra Viborg
Tilmeldt 5. Feb 10
Indlæg ialt: 59
Skrevet kl. 20:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

I bliver beskattet af overskuddet af virksomheden som opgøres i forbindelse med regnskabet. DVS alle jeres indtægter fratrukket jeres udgifter. Dette gælder uanset om hvor meget I hæver på virksomhedens konto. Hæver I mindre end jeres overskud, er der mulighed for at anvende virksomhedsordning hvor der så er mulighed for "kun" at betale 25% i acontoskat af overskuddet.

Mvh

Per Tange,

registreret revisor FRR

Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Feb 10
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Per Tange:
Hæver I mindre end jeres overskud, er der mulighed for at anvende virksomhedsordning hvor der så er mulighed for "kun" at betale 25% i acontoskat af overskuddet.


Lad os antage, at vi i slutningen af året har 100.000 kr overskud. Vi hæver 25.000 hver og lader 50.000 stå i virksomheden.

Så betaler vi A-skat på de 25.000 hver, og 25% af de 50.000 der står i virksomheden? Eller betaler vi 25% af hver vores 25.000, og intet af de 50.000?

Fra Viborg
Tilmeldt 5. Feb 10
Indlæg ialt: 59
Skrevet kl. 21:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

Jeres resultat andel hver især være på 50.000. I betaler i princippet personlig skat af de 25.000 i hæver (b-skat). Af de resterende 25.000 betales så 25% virksomhedsskat. For at gøre det endnu mere indviklet skal i af med 8% arbejdsmarkedsbidrag af de 25.000 i hæver først, men ikke af de 25.000 der betales 25% virksomhedsskat af.

Virksomhedsskatten er en form for aconto skat. Hæver I eksempel mere året efter end i tjener, vil de 25.000 kommer til fuld beskatning men de 25% i har betalt i skat bliver så godskrevet.

Skatten vil i 2010 udgøre ca. 40% af 23.000=9.200 + arbejdsmarkedsbidrag på 8% af 25.000= 2.000  og 25% af 25.000=6.250 ialt 17.450 minus personlige fradrag, personfradrag mv.

Mvh

Per

Tilmeldt 20. Mar 09
Indlæg ialt: 78
Skrevet kl. 21:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Så skal det vel lige med at hver enkel deltager i et I/S selv vælger om man vil anvende virksomhedskatteordningen eller ej. Den ene kan vælge at lade sig fuld beskatte mens den anden vælger at lade sig med foreløbigt 25%....

Side 1 ud af 3 (28 indlæg)