Fornuftig rente?

Som jeg skrev til Camilla, handler det om at minimere sin risiko og omkostning ved kapitalfremskaffelsen. Hvis den samlede risiko man har i sin økonomi kan minimeres, må det være et mål. Altså - hvis et kreditforeningslån bedre kan sikre ens samlede økonomiske eksponering samtidigt med at det kan fremskaffe den likviditet der skal bruges billigere er det naturligvis at foretrække.

Man kan ikke bare kigge på et kreditforeningslån og vurderer omkostningen ved at have det, ud fra renten og bidraget(medmindre man vælger et usikkert rentetilpasningslån). Et fastforrentet kreditforeningslån giver en beskyttelse mod rentestigninger og dermed en friværdibeskyttelse. Det er altså et plus ovre i privatøkonomien og en sænkning af den økonomiske risiko. Det er vel næppe at foragte! Selvfølgelig sørger man for at belåne sin ejendom mest muligt (80%) og får aktiveret og beskyttet sin friværdi. Desuden overvejer man kraftigt, at gøre lånet afdragsfrit, hvorved man kan lette løn byrden i selskabet, der skal vokse sig stærkt. Det giver jo ingen mening at udbetale sig en højere løn der desuden skal beskattes, for at kunne betale sig selv afdragene.

 

Hvis man tilmed yder aktiv gældspleje på lånet - det samlede kreditforeningslån - vil man kunne sænke låneomkostningen til under ethvert banklån. 

 

Et eksempel(regnet i runde tal):
Camilla har en ejendom til 2 mill., hun skylder kr. 1. mill. og skal bruge en kreditramme på 300.000. Lad os antage hun tager i banken og accepterer deres urimelige renter på 8% for de første 125.000 og 9,5% af resten. Trækker hun således 100% over året er den årlige renteudgift 26.625. Tages skatteværdien(32%) heraf er det kr. 18.105. Trækker hun 50% er udgiften kr. 9.052 p.a.

 

Går hun i en anden bank og får et rimeligt tilbud på 5,5% er udgiften 16.500 og efter skatteværdi 11.220. Ved 5,5% og 50% trækning ca. kr. 5.610 p.a. 

Omvendt kan hun belåne sin ejendom maksimalt(80% af 2. mill=1.6 mill) med et kreditforeningslån, fastrente 30 årigt 5%. Hun vil dermed stå med 600.000 i hånden. De 300.000 smider hun ind på en alm. konto i f. eks. Skandiabanken og får 3% af indestående. Trækker hun de førnævnte 50% får hun altså rente af de andre 50% svarende til kr. 4.500 p.a. De andre 300.000 placerer hun sikkert på en 12 mdr. aftalekonto og får 4% i rente, svarende til kr. 12.000 p.a.. Af de 600.000 betaler hun omkring 5,6% ÅOP ca. 33.500 p.a. Efter skattefradrag giver det ca. 22.800. Der er altså renteudgifter for 22.800 og indtægter for(12.000+4.500) 16.500 således udgiften er ca. kr. 6.300 p.a.

 

Camilla har altså fået en bedre sikring af sin privatøkonomi, der er bedre sikret mod rentestigninger. Hun har den likviditet der skal til med samme fleksibilitet som den "alm." erhvervskredit. Hun har derudover sin egen likvide buffer og skal ikke diskutere med en bankrådgiver om hun må bruge 100.000 mere end kreditrammen(af erfaring, møder jeg oftere iværksættere der har brug for hele kreditrammen end det modsatte).