Ved ikke engang hvad det er - men det skal da undersøges
jd@icode.dk
PF tak!
NB hente fra googles blogs site af.
Du har sikkert allerede hørt om Google’s nye opfindelse Google Wave.
Men er du klar over hvad Google Wave kan gøre for dig? Vi vil prøve at
samle de vigtigste features i Google Wave her på technologi.dk, så du
kan danne dig et overblik over de mest nyttige. Google Wave udkommer
senere i år og er gratis.
Det er svært at gennemgå et så omfattende produkt, som Google Wave
virkelig er, på så få linjer som vi har gjort. Så når du er færdig med
at læse synes jeg du skal se den lange video i bunden, hvis du har tid
og lyst, – og synes Google Wave lyder spændende.
De vigtigste Features i Google Wave:
Alt-i-en kommunikation
Google har for første gang gjort det simpelt for dig at få fat i den
person du gerne vil, – både hvis personen er online eller offline.
Dette sker naturligvis fra samme sted, og du er ikke længere tvunget
til at åbne Messenger, Facebook, mail programmer osv. for at sende din
besked. Desuden skal du ikke bekymre dig om hvor personen hurtigst
modtager den, eller hvor du kan være sikker på vedkommende læser
beskeden.
Google Wave fungerer ved at du åbner en samtale, eller en “Wave” som
Google kalder det, vælger den eller de personer din besked skal sendes
til, du sender beskeden og nu kører samtalen. Dine valgte personer ser
beskeden så snart de er online, og det er let for dem at besvare
beskeden eller tilføje andre personer der også skal indgå i samtalen.
IM med Google Wave
Står man ansigt til ansigt vil den ene person lytte til den anden, fra
det sekund han/hun begynder at snakke. Man vil ikke først hører
sætningen når den er formuleret helt færdig. Derfor vil lytteren
allerede inden taleren er færdig med at snakke, have formuleret et
svar. Det får samtalen til at køre unden underlige pauser, hvor man
venter på en sætning.
Hvis man tænker over det forekommer pauserne faktisk når man bruger
computeren. Når der på skærmen står: “mikkel skriver en besked..” er
der en sådan pause. Dem har Google fjernet i Google Wave. Her kan
online personer i samtalen se hvad hinanden skriver nærmest bogstav for
bogstav. Dette får samtalen til at føles mere flydende, – også over
internettet.
Privat beskeder
Selvom hele samtalen måske kan ses af flere personer, er det ikke
sikkert at alt hvad man skriver skal kunne læses af alle. Derfor kan
man selvfølgelig også sende private beskeder i Google Wave. Svar på en
besked og vælg at tråden skal være privat – den del af samtalen kan nu
kun ses af personer du har givet lov.
Playback
Bliver man inviteret sent til en samtale, der har været i gang længe,
kan det være svært at se hvad der er sket først og hvornår folk skrev
deres indlæg. Det er det fordi en samtale i Google Wave kan bestå af en
besked fra samtalensgrundlægger, hvorefter alle kan tilføje kommentarer
til bestemte områder af beskeden, tilføje et svar, tilføje filer,
skrive videre på en kommentar, rette stave- eller formuleringsfejl,
tilføje links osv.
For at alt dette ikke bare skal virke som en stor uoverskuelig
samtale for den nyankomne. Har Google lavet en funktion de kalder
Playback. Her er det muligt at spole tilbage i samtalen, se hvad den
startede med, også lade Playback føre dig gennem de forskellige ting
der sket i samtalens historie. Så er det lettere at forstå den
nuværende Wave. Enormt nyttigt og en feature der nok bliver uundværlig
når man først har vænnet sig til den.
Fildeling
Som nævnt er det også muligt at dele filer med Google Wave. På både mac
og windows deler man filer direkte fra Finderen eller Windows Explorer
ved at trække filerne hen over samtalevinduet og slippe. Både billeder,
videoer, tekst dokumenter og præsentationer kan deles.
Multieditting
Hvis man fx lægger et tekst dokument ud i en Wave er det nu muligt for
alle i Wave’en at redigere dokumentet. Med multieditting kan man sidde
flere personer og skrive på det samme dokument på samme tid! Alle kan
tilføje, redigere, omformulere eller slette tekst, – og selvfølgelig
kan du også her bruge Playback hvis du ikke er med fra start.
Samarbejde om fx en skole opgave har aldrig været lettere.
Dette var blot nogen af de vigtigste features i Google Wave.