Uanset hvor din leverandør kommer fra (bortset fra Danmark) vil momsen af dine betalinger være en sag mellem dig og SKAT.
Sagt med andre ord, når du får en regning på 100 konterer du 100 som en udgift, 25 som "erhvervelsesmoms" og 25 som købsmoms. Der er med garanti en af de regnskabskyndige som godt vil beskrive lidt mere om, hvordan du gør det "rent praktisk". Jeg har ikke en pind forstand på bogføring.
I parentes burde jeg bemærke, at momsfradraget selvfølgelig forudsætter, at du bruger ydelsen til momspligtige formål.
Med hensyn til om din leverandør skal være momsregistreret så har du ikke pligt til at kontrollere deres momsstatus. Den pligt vender den anden vej rundt, fsv. angår en eventuel samarbejdspartner i et andet EU-land.
En leverandør fra et andet EU-land skal bede om dit momsnummer (og bør i øvrigt sikre sig, at du er momsregistreret).
Hvis du bruger en
leverandør fra Asien, skal du sørge for at spørge om firmaet er registreret,
men svært for dig at undersøge selv uden at tage kontakt til Indiens ambassade
i København, deres handelsafdeling skulle kunne checke det for dig. Told &
skat kan også rette henvendelse til landets skattevæsen og checke om firmaet er
registret. Her i Indonesien er der ingen moms pålagt eksport af varer, men der
er en takts på 10 % for servicevirksomheder og herunder figurerer vi.
Hvis du vil
handle med virksomheder som ikke er registreret, vil du få svært ved at gøre
krav gældende hvis noget går galt, så mit råd til dig er at undersøge det hos
landets ambassade i København.
Mig og bogholderi. Jeg kan gøre det i praksis, men det er ikke altid folk forstår hvad jeg siger, når jeg skal forklare teorien - og det er fordi jeg ikke er god til at forklare kontering .
Regningen på 100 er uden moms. 25 krediteres på skyldig erhvervelsesmoms og 25 debiteres på tilgodehavende købsmoms (forudsat at køber har fuldt momsfradrag).
På førstkommende momsangivelse angives erhvervelsesmomsen i "Moms af varekøb mv. i udlandet" og købsmomsen i "Købsmoms".