Hele den her snak om "guldnumre" er lidt speciel. Et guldnummer skal vel være et godt nummer af hensyn til, at det skal være let at huske.
Men hvis et nummer skal være så godt at det fiser lige ind på lystavlen i første forsøg, så er der i virkeligheden meget få numre der er så gode.
Jeg har tidligere været sælger af mobiltelefoni og når kunder kom til mig og spurgte efter "det bedste nummer du har", så var det i mine øjne en ret svær vurdering.
Her er mine personlige tanker om hvad et godt nummer er konstrueret af
Numre der stiger er nemmest at huske.
40 50 60 70
til hver en tid er et bedre nummer end
70 60 50 40
Det samme gælder for 23 53 73 93 fremfor 53 13 43 73.
En anden faktor er hvor lange de tal nummeret har er i udtale. F.eks. så tager det væsentligt længere tid at opfatte "femogtyve femogtredive femogfyrre femoghalvtreds" End det gør at opfatte "tyve tredive fyrre halvtreds"
En anden ting er: et nummer med ens tal. Det kan være en rigtig god effekt, hvis de altså er grupperet 2 eller 4 sammen. Sådan et nummer her er frygteligt at lære at huske:
22 24 42 24
Godt nok er nummeret konstueret udelukkende ved brug af 4 og 2 - men det er utrolig svært at lære at huske det nummer, selvom det umiddelbart ser nemt ud. Fordi hvor mange er der nu lige der kommer efter hinanden og hvor er de placeret?
En anden ting man skal passe rigtig meget på med er at tænke "det er et godt nummer", om et nummer hvor grupperingen er alternativ ift. hvad folk er vant til. F.eks.: 20 458 658. Det er ikke sådan stortset alle danskere der skal huske et nummer tænker, de tænker at et nummer er grupperet 2 tal ad gangen og derfor kan man ikke rigtigt forene sig inde i hovedet med at gruppere det anderledes.