Vi står foran at vi skal skifte shopløsning. Vi har sindsygt gode placeringer i de organiske resultater nu. Vores seo firma er inde over den nye shop, og de vil gøre alt hvad de kan for at vi hurtigst muligt er tilbage igen. Men - de kan jo selvfølgelig ikke garantere noget tidsmæssigt - og snakken går på at det kan tage alt fra 6 uger til 6 måneder.
Da 45% af vores besøgende kommer fra de organiske resultater, er jeg noget nervøs ved situationen. Dog er vi simpelthen nødt til at skifte system da det nuværende ikke er holdbar længere.
Jeg vil nu gerne høre andres erfaringer med et skift af shopsystem kontra placeringer? Erfaring med hvor længe det ca tager før man er »normaliseret« igen?
Der er nok ikke mange som kan skyde det meget bedre ind end dit SEO firma. Mange faktorer spiller ind, fx bliver den interne linkbuilding forbedret, du skifter så fra Dandomain, men hvilket system skifter du til. Hvordan håndteres nye url´er? Med redirect´s fra gamle, eller genskabelse af url´er? Andre forbedringer mht. SEO når du skifter?
Hvis du er meget heldig mister du slet ikke placeringer ;).
Jimmy har allerede skrevet et fornuftigt svar. Spørg dit SEO-firma og få dem til at komme med nogle vurderinger
Skal jeg alligevel komme med et skud fra hoften på tidshorisonten (ud fra en alt andet lige betragtning - vel vidende, at alt andet ikke er lige, når man flytter webshops), så lyder det altså voldsomt at det skulle tage op til 6 måneder. Jeg går ud fra, at din shop bliver crawlet forholdsvis ofte af Google? Også i dybden? Så bør det altså ikke tage mere end måske op til to måneder, før dine placeringer ligger nogenlunde fast. (Og måske helt ned til nogle få uger).
Tak for jeres gode svar Nu er jeg lidt mere rolig!
Vi redirecter så mange urler som jeg orker - og derudover er shoppen blevet tilpasset ud fra krav fra seo firmaet. Så jeg har en helt klar fornemmelse af at der er styr på den del. Goggle crawler ofte og dybt i shoppen pt, så det håber jeg den vil fortsætte med.
Jeg tror også bare at seo firmaet ikke vil love noget - og dermed sætter en lang tidshorisont som en risikofaktor. Det ville jo også være temmelig træls at have sagt 6 uger, og så have mig hængende i røret efter 6 uger og 1 dag
Jeg tror også bare at seo firmaet ikke vil love noget - og dermed sætter en lang tidshorisont som en risikofaktor. Det ville jo også være temmelig træls at have sagt 6 uger, og så have mig hængende i røret efter 6 uger og 1 dag
Helt enig, hvis SEO firmaet ellers sørger for at have styr på de ting der nu en gang skal være styr på ved en flytning så tror jeg ikke du skal frygte det helt store.
Der er selvfølgelig masser af skrækhistorier derude, men i de omgange hvor jeg har været med til at flytte større løsninger fra en anden platform har google allerede indexeret og placeret de nye sider inden for et par uger.
Jeg forstår dog godt at dit SEO firma ikke vil love en tidshorisont :)