Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er alle uopfordrede emails spam ?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Esbjerg Ø
Tilmeldt 27. Nov 06
Indlæg ialt: 112
Skrevet kl. 17:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Vil gerne forhøre mig om der er nogle, der kender en helt præcis definition på SPAM eller et link hvor jeg kan finde information om dette ?

 

Med venlig hilsen: Jesper Boesen Nielsen

Fra København K
Tilmeldt 2. Apr 08
Indlæg ialt: 3636
Fra  Online Marketing Bureauet ApS Skrevet kl. 17:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Her Jesper :

 

2. § 6, stk. 1 - Forbud mod anvendelse af elektronisk post, telefax mv.

Stk. 1. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

Forbuddet mod fremsendelse af reklame ved brug af elektronisk post, telefax eller automatiske opkaldssystemer gælder, uanset om modtageren er erhvervsdrivende, forbruger eller en offentlig institution, og uanset om der er tale om en fysisk eller juridisk person, jf. ordet »nogen«.

Ved elektronisk post forstås enhver meddelelse, der sendes elektronisk. Det gælder således ikke kun e-mails, men også for eksempel SMS-beskeder og MMS-beskeder (Multi Messaging Service), og kan herudover også omfatte anden post, hvori billeder, lyd og tekst kan kombineres fx via internettet eller mobiltelefoni. Ved automatiske opkaldssystemer forstås automatisk opringning til telefonabonnenter. Når telefonen tages, afspilles automatisk et indtalt reklamebudskab.

Begrundelsen for forbuddet mod uanmodet fremsendelse af elektronisk post, telefax og automatiske opkaldssystemer er, at denne form for markedsføring anses for at være særligt påtrængende, og at den kan påføre modtageren omkostninger. Samtidig er der ved anvendelse af de nævnte kommunikationsteknikker mulighed for at »spamme« (masseudsendelse af reklamemateriale) en lang række modtagere, uden at der for den erhvervsdrivende er nævneværdige omkostninger eller besvær forbundet med det (jf. lovbemærkningerne s. 24).

Billige anmeldelser til dit firma her: https://onlinemarketingbureauet.dk/anmeldelser-firma/

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)