Lad os lige få en ting på plads: Du kan IKKE øge "vigtigheden" af dine sider med XML sitemaps - selv ikke hvis de altid virkede som de skulle. Du kan give en LAVERE prioritet til sider af mindre vigtighed - du kan IKKE booste dem du helst vil have fokus på.
Faktum er, at XML sitemaps IKKE er nødvendige, hvis du opbygger og optimere dit website rigtigt. Og hvis ikke du gør det, så hjælper XML sitemaps alligevel ikke i forhold til de endelige mål (som jo ikke bare er indeksering, men også rankings og trafik der konverterer).
Dertil kommer så den ekstra risiko, der er forbundet med brugen af XML sitemaps for, at der enten går noget galt med det i din ende - eller hos søgemaskinerne. Jeg har oplevet begge dele. Og jeg anser det for meget dumt, at indføje en ekstra risiko-faktor i en process som SEO, der har rigeligt med sådanne i forvejen med mindre der er nogle markante og klare fordele ved det. Og det er der for det meste ikke med XML sitemaps.
Når risiko skal vurderes er det iøvrigt vigtigt at anskue tingene korrekt. At jeg aldrig har set en cyklist blive kørt ned af en højresvingende lastbil betyder jo IKKE, at der ikke faktuelt set er en risiko for dette. Man kan ikke tilbagevise risikoen ved at sige "Jamen det har jeg da aldrig set ...". Det er simpelt hen en forvrøvlet form for argumentation :)