Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Værsgo! Norbøll's julegave til unge iværksættere under 18

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 22:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvis du er en unge fyr / pige under 18, som går med en lille iværksætter i maven, så er her en lille julegave til dig fra mig - kvit og frit Geeked.

Her er julegaven - den er noget lang, men hvis du bruger den rigtigt og selv bygger videre på nedenstående, så er jeg ret sikker på at du kan tjene nogle gode penge.
Det er en kort skitsering af et forretningskoncept, som er meget tidsaktuelt og vil give dig mulighed for at teste dine evner - og derved finde ud af om iværksætteri virkelig er dig. Det er ikke forbundet med nogle økonomiske udgifter andet måske et par hundrede kroner.

I denne tid er der en del morgener hvor der sidder rimfrost på bilerne.
Og er der noget som bare er surt som bilejer, så er det at stå og skulle skrabe is af bilen klokken lort om morgenen. Jeg ved godt at der er nogen som vil sige "det er da ikke så slemt..." og selvfølgelig de få heldige som har oliefyr eller anden form for kabinevarmer / motorvarmer i bilen. Men jeg vil vædde at påstå at størstedelen af danmarks bilejere helst vil være fri for at skulle skrabe is af bilen.
Hvis du nu laver en service, hvor du tilbyder at klare denne sure tjans for folk, så er jeg ret sikker på, at du kan finde nogle kunder.

Når du er under 18, så kan du ikke få et momsnummer. Men der er ikke noget der forhindrer dig i at kunne udskrive en faktura (du kan bare ikke lægge moms på, ligesom du heller ikke kan trække momsen fra på dine udgifter). Endvidere kan du eventuelt bruge dit frikort. Du skal selvfølgelig fører et regnskab, ligesom du skal angive din indtjening til SKAT - men det er altså meget enkelt ved sådan et lille koncept som dette. Og derfor er dette konept også et starte op på, så du derigennem hen af vejen får lært de helt basale regnskabsmæssige ting  

Hvis du bor i et boligbyggeri, så er der nok også en eller flere større fælles parkeringspladser.
Her har du rigtig mange potentielle kunder. Det kan selvfølgelig også lade sig gøre på en normal villavej, men her vil du blot skulle regne med at der er længere imellem kunderne.

Dit tilbud kunne laves på den måde at folk kan vælge imellem en fast aftale eller en klippekort aftale.
Uanset er det vigtigt, navnlig som helt grøn og ung iværksætter, at du får pengene på forhånd - ellers ender du med ikke få betaling for det arbejde du har udført. Og at skulle ud og inddrive pengene efterfølgende er for sur en tjans at skulle ud i med sin allerførste virksomhed.
Jeg vil så også sige meget groft, at dem som ikke vil betale forud - det er nok også dem som der alligevel ville blive problemer med at få pengene ud af uanset hvad.

Ved klippekortaftalen der tilbyder du at folk f.eks. kan købe et "klippekort" med 20 afrydninger. Når kunden har brugt de 15 afrydninger, så kontakter du kunden og spørger om kunden vil fornye klippekortet. Dette er en meget enkel form for gensalg med en rimeligt stor sandsynlighed for et salget kommer i hus. Omvendt, så indebærer det ikke nogen risiko for kunden, på den måde at hvis der nu viser sig kun at være frost 12 morgener, så er det ikke fordi kunden har betalt rydning for en hel sæson.
Det er dog blot vigtigt at du husker at sætte en udløbsdato på klippekortet - f.eks. d. 31 marts 2010. Ellers kan kunden potentielt komme og kræve at du rydder bilen de resterende 8 morgerner til næste vinter.

Med fastprisaftalen, så tilbyder du ganske enkelt, at kunden betaler en fast pris én gang - eller en gang om måneder, for at få ryddet sin bil for is. Her kræver det at du laver lidt ekstra beregning og prøver at skønne dig frem til hvor mange morgener med frost der vil være i en hel sæson. Det er lidt et sats, men potentielt kan du være heldig at skulle rydde færre morgener end hvad du egentlig havde regnet med, og baseret prisen ud fra. Det kan selvfølgelig også være at du er lidt mere uheldig og skal bruge nogle flere morgener end du havde regnet med - det er en del af gamet ved at være selvstændig / iværksætter.

Rent prismæssigt, så skal du have lavet noget forarbejde og få fundet ud af hvad folk rent faktisk er villige til at betale. Dette skal du bruge som udgangspunkt for dine beregninger. Men hvis det kan hjælpe dig, så vil jeg da sige at jeg ville være villig til at betale en 10-20 kr. for en isrydning (afhængigt af hvor koldt det er og hvor træt jeg er, den pågældende morgen du spørger mig). Så jeg ville ikke være bleg for at købe et 10 klips klippekort til en 100/150 kr. Men du skal nok være forberedt på at prisen kan variere meget fra område til område når du spørger folk.
MEN, uanset hvad så må du altså ikke lave forskellige priser. Du bør have en fast pris - ellers kan du ikke selv holde styr på det, og du risikerer at kunderne forsøger at presse dig i prisen.
Så læg dig fast på en pris på klippekortet og en pris på fastprisaftalen. Hvis folk prøver at presse dig i prisen, så afslå. Dette er især et strategisk godt trick hvis det er i et boligbyggeri. Hvis dine priser ellers er i orden og du får en del kunder, så vil dem som syntes du var en tand for dyr, måske overveje det en ekstra gang, når de selv står og skraber bil og kan se alle de biler du har ryddet.

Rent markedsføringsmæssigt, så skal du have dine priser og dit koncept helt gennemtænkt og på plads inden du går igang. Dernæst ud ser du dig dit "arbejdsområde" - f.eks. parkeringspladsen hvor du bor. 
Til dette laver du dig en lille håndfuld flyere, ikke noget fancy, bare noget simpelt hjemmeprintet, som basalt har en tekst nogenlunde i denne stil:
---
TRÆT AF AT STÅ OG SKRABE IS?
Hvorfor så ikke lade mig gøre det?

Jeg er 14 år og har startet min egen lille virksomhed. Og jeg vil gerne tilbyde at rydde din bil for is, imens du kan ligge 10 minutter længere i din varme seng.

Du kan enten købe et klippekort med 10 klip for 100 kr.
Eller en hel sæson (fra 1. december til 31. marts) til 500 kr. om måneden.

Er du interesseret, så udfyld nedenstående med dit navn, adresse, telefonnummer og eventuelt din emailadrese. Og læg det i min postkasse (adresse) eller send en email til mig på (emailadresse). Så vil jeg kontakte dig.

Med venlig hilsen
(navn) - eventuelt dit mobilnummer
----

Disse flyers kan du så vælge at dele ud på to måder:
A) Gå ned meget tidligt om morgenen - inden folk er begyndt at rydde deres biler - og sæt flyerne på forruderne. Hvis du fugter hjørnerne lidt på arket, så vil det klistre fast i isen på forruden. Lad være med at forsøge at sætte det fast under vinduesviskeren når der er is på ruden.

B) Klæd dig varmt på og gå ned på parkeringspladsen fra omkring kl. 7. Her skal du så vente indtil hver af de potentielle kunder næsten har ryddet hele bilen. Så er det du går hen og pænt, men ultra kort, fortæller om dit koncept og giver en flyer. Husk endelig på at holde det meget kort og præcist - navnlig set i lyset af at personen lige har stået og knoglet med at skrabe is af og med stor sandsynlighed efterfølgende skal sidde i sin bil i en kø på vej til arbejde. Så tålmodigheden er nok rimeligt lav på dette tidspunkt.

Selve konceptet i sig selv kan gå noget i stil med at din kunde udfylder en tilmeldingskupon (i dette tilfælde til en fast aftale). I bunden af denne kupon har du skrevet dit kontonummer og beløbet der skal betales. Når kuponen afleveres skal beløbet også være indbetalt (det skal selvfølgelig stå som en betingelse på kuponen). På kuponen har kunden skrevet sit fulde navn, adresse og telefonnummer. Endvidere skal der også stå nummerpladen på bilen, hvordan bilen ser ud, samt hvor den normalt plejer at være parkeret.

På kuponen (f.eks. på bagsiden) bør du have nogle betingelser. Bl.a. bør der stå at isskrabningen selvfølelig forudsætter at bilen holder på det aftalte sted eller ihvertfald tæt på, så du kan finde den. Endvidere skal du også skrive hvormeget der refunderes, såfremt du f.eks. er syg og derfor ikke kan skrabe is den pågældende dag.


Ovenstående kan du så selv "brygge videre på".
Men en simpel udregning siger at hvis du blot har en 20-30 faste kunder, så er det tæt på at du har opbrugt dit frikort Geeked.

God fornøjelse & Glædelig jul
/Jesper

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1543
Fra  Sjællands ejendomsservice Toprobot.dk Skrevet kl. 22:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis der er en der starter dette op i Lyngby, har han/hun sin første kunde her... kanon ide

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 23:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Du er da simpelthen fuld af guldkorn her i juletiden ! Smile

Jeg synes det er et fint koncept du har skitseret her.

Herude på landet hvor jeg har min residens lader jeg dog oliefyret i bilen om at sørge for isfri ruder og en varm bil til mig om morgenen - Det koster så godt nok 3 dl diesel, men det er hurtigt tjent ind på bedre brændstoføkonomi og mindre slid på motoren når den er varm inden.

Jeg tror nemt der kan findes folk der vil betale en rund tier eller mere for at komme ned til en isfri bil om morgenen, det gælder bare om at få lidt volumen på fra starten Smile

Og så ellers om at være morgenmenneske!

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Fra København K
Tilmeldt 2. Apr 08
Indlæg ialt: 3639
Fra  jimihove.dk ApS Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Og så skal prisen gevaldigt op per bil.

Det tager ca 10 minutter per bil inkl nummerplader og lygter som også skal ryddes og inkl en lille gåtur mellem bilerne. Det er 6 biler i timen. Det er 60 - 90 kr i timen før skat. Dernæst er der transporttid fra hjemmet til bilerne og tilbage igen.

Så det skal enten være en der synes det er sjovt, ellers skal prisen op

SEO fra 1000,- kr, og Google Ads fra 500,-  per måned. DK's billigste hjemmesider? Se mere på jimihove.dk 15+ års erfaring.

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 23:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Jimi Hove:

Og så skal prisen gevaldigt op per bil.

Det tager ca 10 minutter per bil inkl nummerplader og lygter som også skal ryddes og inkl en lille gåtur mellem bilerne. Det er 6 biler i timen. Det er 60 - 90 kr i timen før skat. Dernæst er der transporttid fra hjemmet til bilerne og tilbage igen.

Så det skal enten være en der synes det er sjovt, ellers skal prisen op



Det er netop derfor jeg skrev at det var rettet imod unge under 18 år.
Jeg tror ikke på at man vil kunne tage mere end 20 kr. for en rydning af is - og 90 kr. i timen må sørme også siges at være en pæn timeløn, set i lyset af at de fleste ung-arbejder jobs typisk ligger på en timepris imellem 54 og 60 kr. i timen... Og dette jo så ens egen virksomhed - det er jo en del af lønen i sig selv, foruden alt det man lærer af dette som kan ruste en til noget større senere hen.

/Jesper

Fra København K
Tilmeldt 2. Apr 08
Indlæg ialt: 3639
Fra  jimihove.dk ApS Skrevet kl. 23:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Og så er der transporten mellem bilerne. Kan man få 10 biler på èn vej, er det godt gået. Men så skal man videre til næste vej osv. Tid, tid tid.

Men glimrende idè. Men man skal nok synes at det at starte noget op , er lønnen i sig selv for at gøre det.

Men er man garanteret 100 biler lige ved siden af hinanden, er det vel ligeså så godt som andre ungarbejdsjobs lønmæssigt i forhold til tid.

Men altså giv det en skalle :-)

SEO fra 1000,- kr, og Google Ads fra 500,-  per måned. DK's billigste hjemmesider? Se mere på jimihove.dk 15+ års erfaring.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)