Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mit indlæg nummer 2000

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 23:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

  Tak for alle skulderklappene - det er god inspiration til at fortsætte i samme rille Big Smile.

Nicolaj >> Omkring det med at få kunder herinde er jeg blevet spurgt om en del gange før og har også skrevet om det herinde tidligere.

En del MediaMouse's kolleger/konkurrenter i den grafiske branche har i forskellige sammenhænge spurgt mig direkte "Er der penge i det du gør - eller er det bare rent spild af tid?". Og til det er mit svar ganske ærligt: Nej, der er ingen penge i det. Hvis jeg gjorde det udelukkende for at skaffe nye kunder, så burde jeg nok stoppe.
Men der er en anden side af det som de færreste af disse kan sætte sig ind i. Jeg er herinde på Amino fordi jeg brænder for iværksætteri - det er en livsstil for mig. Så set med mine iværksætter-øjne er det ikke spild af tid - tværtimod. Jeg har en stor personlig glæde ved at skrive herinde og dele ud af min erfaring - ligesom jeg også fagligt og personligt har fået en masse ud af at læse hvad andre skriver herinde. Dertil kommer så oven i købet den ekstra bonus i form af det betydeligt brede netværk og de kontakter jeg har fået til andre "ligesindede".

Ovenstående skal dog ikke opfattes som om der slet ikke er nogen penge i det for mig at være herinde på Amino.
Der kommer en del forespørgelser ind fra med-aminoer på forskellige opgaver inden for det grafiske felt. Men hvis jeg ser på hvor meget tid der bliver brugt på at udregne priser, skrive emails, svarer PM'er, sende prøver m.m. omhandlende forespørgelser, versus hvor mange opgaver fra aminoer som reelt bliver til ordre, så ender det nogenlunde på et rundt nul. Så hvis man kigger meget firkantet på det rent økonomisk nu og her, så er der ingen fidus i det.

Der er så en tredie faktor som udelukkende er for den tålmodige: Det kan godt være at det rent økonomisk går i et nul hvis jeg kigger råt nu og her på min deltagelse på Amino - men det har en anden effekt som er svær at måle og betydeligt mere "snigende". Og det er det faktum at MediaMouse har fået kunder som er ikke-aminoer ind på baggrund af Amino. Det typiske link i dette ligger i at en aminobruger, som ikke nødvendigvis er iværksætter men blot interesseret, har læst noget af det jeg har skrevet. Vedkommende arbejde måske i en større virksomhed og en dag står virksomheden og mangler f.eks. nogle plakater akut og deres normale leverandør kan ikke klare opgaven. Personen nævner så at vedkommende kender en fyr inde fra Amino som er i en virksomhed som måske kan løse opgaven. Dér ligger linket til at denne større virksomhed, som intet har at gøre med Amino, alligevel indirekte via Amino potentielt ender som kunde hos MediaMouse.

Men alt i alt, så er jeg herinde fordi jeg er en iværksætter og syntes iværksætteri i sin helhed og de mennesker som færdes i mijøet er rigtig spændende og inspirerende Geeked.


/Jesper

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)