Hej allesammen Efter at have set flere indlæg med folk der regner med at få flere designere til at lave grafisk arbejde for dem, men kun betale for den de bedst kan lide (spec-work), har jeg nu besluttet at oprette denne tråd. Dels fordi jeg ikke tror de personer der beder om spec-work, kan se hvorfor det er forkert og dels for at prøve at give dem en forståelse for vores (grafikere/designere) reaktioner herpå. Jeg vil henvise til disse links for at forklare hvorfor det er forkert: http://www.andybudd.com/archives/2003/10/doing_work_on_spec/ Et af problemerne med spec-work tror jeg er, at folk ikke forstår at grafiske designere er professionelle folk, som ofte har 2-4 års uddannelse bag sig. Vi forsøger at leve af vores job ligesom alle andre. Derfor bliver de fleste designere stødte og forargede over indlæg med sådanne opgaver. Jeg vil anbefale folk der beder om spekulativt arbejde at læse dette link, for at give dem en forståelse for vores erhverv: Jeg vil meget gerne høre andre designeres mening omkring dette emne...? |
Stop Spec-Work
Faktisk synes jeg, det er i orden at udbyde opgaver på den måde. Man skal bare vide, at de, der reflekterer på opgaven, er folk, der har ekstra tid i kalenderen. Folk, som har kalenderen booket med kunder, der betaler på normale vilkår, vil normalt ikke beskæftige sig med den slags arbejde. Det kan sagtens være, man får et resultat, som er tåleligt - og måske endda rigtig godt. Men det er ikke sikkert, at man får det leveret fra én, der ved, hvordan man laver grafik, der kan tåle at komme op i store størrelser - eller trykkes i gråtoner. Det er heller ikke sikkert, at man får sendt de rigtige "medbetydninger" med sit grafiske arbejde - måske fordi man finder en grafiker, som godt kan lide at tingene ser smart ud, men som ikke er opmærksom på forskellige symbolers positive og negative ladninger. Spec-Work er et spil i lotteriet, og de der kan lide at spille, kan sikkert få en udmærket oplevelse på den måde. De, der gerne vil have lavet solidt, professionelt grafisk arbejde, bør henvende sig til nogen, som udbyder dette. mvh Hans |
Vi laver aldrig opgaver hvor vi skal sende et oplæg før, men henviser i stedet til vores referencer som giver et fint billede af hvad vi arbejder med, og supplerer gerne med aktuelle projekter vi har gang i. I stedet beskriver vi den grafiske design proces i dybden, og specificerer i dybden hvad der sker i hver fase, og hvor mange timer det tager. Vi laver ikke den type oplæg af den simple årsag at vi ikke vil bruge en masse energi på at udarbejde noget som vi ikke kan være sikre på at vi får ind igen. Som Hans også er inde på er der også sjældent økonomi til det i de projekter der vil have et oplæg før man går i gang. Har gjort det en enkelt gang da vi startede op, hvor vi ikek blev valgt. Til gengæld havde kunden ladet sig KRAFTIGT inspirere af vores oplæg, og fået en anden til at kopiere det ca 90%. Det var sq træls, og det gider vi ikke igen. |
Der er utroligt meget teknik, som man skal være opmærksom på, når man designer et logo. Ikke kun trykteknikker, men også materialers hold- og formbarhed. Lad os antage at en virksomhed "sparer" på sit logo, men får et rigtigt flot logo med medbetydninger og alt halløjet. Det står knaldflot på hjemmesiden, men når virksomheden en dag skal have logoet over på sin bil, opdager de at deres logofarve koster på den forkerte side af kr. 10.000,- at fremstille i folie. Brevpapiret er også et problem, for der skal et par ekstra spotfarver i trykværket, så der skal pludselig trykkes 10.000+ stykker brevpapir, før det bliver rentabelt. Hvis logoet indeholder mere end 4 farver eller i det hele taget små detaljer eller farveovergange, så er det umuligt at fremstille i gennemfarvede folier, og metoden der så skal bruges til at fremstille skilte og bannere bliver enten print eller serigrafi. Print holder ikke så længe - og serigrafi er dyrt i små oplag. Jeg synes også at det er OK at der er nogen, der vil have logoer o.a. grafisk arbejde gennem spec-work. Og derfor er denne tråd også vigtig for at sikre at folk ved, hvad de risikerer. |
http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!
Hvis det er en eller anden standart opgave som man bare har prøvet 1000gange, så syntes jeg det er ekstremt kedeligt. Men hvor det er noget hvor man kan få nogle udfordringer udover det sædvanelige, så syntes jeg det er helt ioren. Man kan jo også tænke på at det altid er godt med noget træning. Dog er det de færeste (jeg selv inklusiv) der har tid til disse opgavner.. |
Hvis du ikke ønsker at byde på den slags opgaver, så lad da være. Hvis du synes det er spild af tid, så lad da være med at spilde din tid på det. Jeg synes selv til tider blandt de tidskrævende opgaver at disse opgaver er sjove, og andre mindre, uden de store referencer får mulighed for at profilerer sig selv. Så jeg vil godt sige "forsæt med spec-work" |
Kristian Deiborg
ROI-hunter for Bodylab
Jeg tror ikke jeg har tydelig gjort formålet med denne tråd godt nok så... Et af formålene med denne tråd var såmænd bare at prøve, at give dem en forståelse for hvorfor vi reagere som vi gør på disse tråde. Selvfølgelig må man tilbyde en sådan opgave, og jeg har også hver gang hjulpet ved at henvise dem til et forum hvor de vil få mere succes med at finde interesserede folk. Og jeg vil da ikke lægge skjul på at jeg ikke bryder mig om denne form for arbejde... jeg synes det er en smule respektløst og det reagere jeg altså på. Vi giver jo bare udtryk for vores holdning og argumentere herfor. |
|
Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com
Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum. Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding.
Vi giver bare udtryk for vores holdninger (som er vidt forskellige) , og det er ikke på "kanten af loven". |
Fint fint - vi er enige om at være uenige. ![]() |
Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com
Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum. Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding.