Normalt synes jeg, at det er helt fint at en direktion kan tjene hvad de har lyst til ved at drive en virksomhed.
I dette tilfælde ønsker jeg som bidragsyder at vide, hvor mange procent af mine donationer der bliver anvendt på de forskellige poster så jeg kan få en chance for at vurdere, om tingene er rimelige.
Når jeg ved det kan jeg støtte sagen.
Venlig hilsen,
Christian
Det er jo naturligvis en personlig vurderingssag hvem man støtter - og jeg er nu bare glad for at læse, at du gør det
Men for mit eget vedkommende kommer det aldrig nogensinde til at handle om hvor stor en procentdel af mine penge der går til forskning el. lign. Det handler udelukkende om hvor effektivt de penge kommer til at arbejde.
Jeg har været overordentligt hårdt ramt, når det kommer til at miste nærmeste til kræft. Og for mig er det ligeså vigtigt at der er rådgivning og støtte til syge og rårørende som det er at forske i sygdommen. Og begge dele skal være absolut af højeste kompetence.
Det kan vi kun være enige om. Kræft er noget, der bør bekæmpes med alle midler. Netop derfor er det ærgerligt, at man ikke ønsker at være åbne omkring, hvordan alle indtægterne anvendes. Var man det, ville det efter min overbevisning kunne få langt flere private og virksomheder til at donere.
Som marketingmand synes jeg, at det er rigtigt ærgerligt, at jeg eller andre kan komme med nogen som helst grund til ikke at støtte en organisation der arbejder med dette vigtige område - for når alle invendingerne bilver imødegået og håndteret, ja så støtter vi også.
Tænk, hvilken effekt det ville have for indtægterne, hvis man gik ud og brugte åbenheden omkring økonomien direkte i sin markedsføring. Jeg er overbevist om, at indtægterne til kræftforskningen og hjælpen til de pårørende ville blive meget større, hvis man blot havde mod til at ændre på denne ene indvending.