I en anden tråd skrev Hans Kjer følgende: ". Den offentlige myndighed, som du retter dit skriftlige spørgsmål til er i følge forvaltningsloven forpligtet til at svare" Hvad ville det indebærer såfremt dette ikke sker? Eksempel: Jeg har tidligere henvendt mig til den lokale kommune via deres mail add., som er den de opgiver som kommunens kontakt mail. 9 mdr. og 4 rykkere senere, skriver jeg direkte (også pr. mail) til den afdeling i kommunen, der har med pågældende område og gøre. Nu her små 3 mdr. senere har jeg stadig intet hørt. Som i nok kan regne ud er det ikke p.... presserende med et svar, men nu er der gået 12 mdr. og nu begynder det og blive aktuelt. Er der en herinde der ved hvad der præcist står i denne lov og om det kan have eventuelle konsekvenser for sagsbehandlingen, at de ikke har svaret? Er mail ikke så almindeligt et kommunikationsmiddel i dag, at det betragtes som en skriftlig henvendelse? |
Jeg har ikke noget svar på dit spøgsmål, men jeg kan da komme med lidt uddybende info.
Den bestemmelse i Forvaltningsloven, som Hans henviser til, må være § 7:
En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.
Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.
Myndigheden har altså strengt taget ikke pligt til at svare, hvis spørgsmålet ligger uden for deres område - men i så fald skal de sende henvendelsen videre i systemet.
Hvor hurtigt skal de så svare? Jeg har fundet en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand (som "holder øje" med den offentlige forvaltning). I FOB 2004.517 udtaler ombudsmanden:
Der kan ikke opstilles bestemte regler for hvor hurtigt en myndighed bør besvare en henvendelse fra en borger, men generelt bør sager der behandles af offentlige myndigheder, behandles så hurtigt som muligt.
- hvilket jo ikke siger så meget.
Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad konsekvensen af et manglende svar er. Men formelt set bør du vel klage. Når man klager over afgørelser (hvilket dette dog ikke er), skal klagen sendes til den myndighed, man vil klage over. Så du kan jo prøve at sende en skriftlig klage over, at din skriftlige henvendelse ikke er blevet besvaret 

Det ikke-juridiske råd må være, at du ringer og gør høfligt men bestemt opmærksom på situationen.