Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

at være fisker i spanien...

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra UK
Tilmeldt 10. Apr 05
Indlæg ialt: 367
Fra  OnApp.com Skrevet kl. 21:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har fået genfortalt denne historie, som skulle have hørt den fra hovedpersonens egen mund. Den er en god lille historie fra det virkelige liv der gerne skulle hjælpe os alle med at sætte tingene lidt i perspektiv.
 
En meget succesrig Dansk erhvervsmand der bl.a. har investeret i IT og er kendt som en meget innovativ og dygtig person, bestemte sig for nogle år siden at trække sig fra ræset, og købe et stort hus ved den spanske sydkyst for at nyde tilværelsen og få ro over livet.
 
Som et fast ritual i hans nye tilværelse hørte en morgen og aften gåtur langs stranden ved solopgang og solnedgang.
På sine gåture mødte han altid 6-8 fiskere som hver morgen pakkede net og fiske udstyr, makkede lidt med deres lille båd osv. Om aftenen så han dem igen, her pakkede de ned, rengjorde båden osv samt opgjorde den beskedne fangst. Hver morgen startede det hele forfra...
 
De første uger syntes han det var hyggeligt og fornøjligt at følge fiskernes liv hver morgen og aften, og de begyndte at hilse på, når deres veje krydses de par gange om dagen.
 
Med tiden kunne han dog ikke lade være med at bemærke den meget ineffektive drift og lave grad af udvikling som fiskerne fremviste.
De var jo tydeligvis alt alt for mange om den lille fangst, og deres båd var håbløs lille og uden vækstmuligheder, deres fiske gear var for gammelt og i det hele taget syntes han at de gik alt for meget rundt om sig selv frem for at få tingene systematiseret og effektiviseret. 
 
Han fulgte deres arbejde og fandt hurtigt en 8-10 ting han kunne gøre der ville optimere deres forretning og gøre det muligt for fiskerne at hive mange flere fisk hjem pr dag, og dermed tjene mange flere penge.
 
Til sidst blev det for meget for ham, og en aften bestemte han sig for at gå ned for at fortælle dem om hans planer. Samtidigt havde han sat sig for at hvis de viste tilpas interesse for hans ideer ville han hjælpe dem lidt på vej med nogle mindre invsteringer i nye både osv, naturligvis mod procenter af det nye store provenu.

Da han præsenterede ideerne for dem viste de dog ingen forståelse for hans planer.
"Hvorfor skulle vi gøre alt dette?" spurgte de.
"Så kunne i jo fange mange flere fisk" svarende han overbærende.
"Hvorfor skulle vi fange flere fisk?" spurgte de igen
"Så kunne i købe endnu flere både og jeres forretning kunne vokse" svarede han
"Hvorfor skulle vi have flere både?" lød det fra fiskerne
Lidt uforstående sagde danskeren "Så ville i jo tjene flere penge...?"
"Hvorfor skulle vi tjene flere penge?" spurgte de vantro fiskere
"Så kunne i trække jer tilbage, ligesom jeg" sagde han
"Hvorfor skulle vi trække os tilbage?" spurgte de
Det var et spørgsmål han ikke var helt klar til, men svarede lidt forvirret: "...Så kunne i nyde livet, gøre hvad i har lyst til, og se solen stå op og gå ned på stranden hver dag."
"Men det er jo lige præcist hvad vi gør..."
 
Rar historie, ikk?
 
:)
d.
 

www.onapp.com

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)