Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

At være indianer...

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12315
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 22:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Der var engang en indianerstamme, som levede en fredelig og ubesværet tilværelse.

Det gjorde den fordi de ældre i stammen med stor flid, havde udviklet gode jagtredskaber og opbygget et godt lager af mad.

Men efterhånden som årene gik, blev stammen mere og mere magelig og der var ikke mange der gik på jagt og næsten ingen der tænkte på at udvikle nye jagtmetoder. Det var ikke noget problem, da vejret var mildt og bøflerne var utallige.
Når stammen kedede sig og det skete tit, så lavede de regler som alle skulle overholde. Og efterhånden var der så mange regler, at ingen rigtig kunne finde ud af dem. Specielt var der lavet mange besværlige regler for jægerne, da de jo var store og stærke og de regler blev nidkært håndhævet.

Men som årene gik, begyndte mørke skyer at trække sammen. Flere store stammer der før levede langt væk, var begyndt at jage på deres marker og efterhånden blev bøflerne færre.

De gamle våben slog ikke til som før, da dyrene følte sig jagede og derfor var svære at ramme med bue og pil.

Nogle unge krigere begyndte at diskutere, hvordan de kunne udvikle nye effektive våben. Men det krævede at alle i stammen hjalp til og at de fik flere ressourcer at arbejde med.

Men stammen var imod. Der var syge indianere, der var tykke indianere, der var tynde indianere, der var dovne indianere, der var gamle indianere, der var små indianere, der var store indianere og alle ville gerne have mere mad og mindre at lave.

De unge krigere ville ikke lade sig slå ud. De spidsede pilene, strammede buen og red ud på togt. Det var hårdt og farligt og ikke alle kom hjem. Dem der gjorde, havde ikke nedlagt mange bøfler, men dog stadigvæk nok til at alle i stammen kunne blive mætte.

Endnu engang bad de unge krigere om hjælp. Kunne de dog blot beholde lidt mere af det bytte de selv havde fanget, så kunne de måske bytte det for geværer. Så ville jagten i fremtiden blive bedre og alle ville få mere at spise. Men atter fik de nej. Der skulle holdes stor fest og stammen skulle have nyt festtøj og derfor var der ikke råd til at købe geværer.

De unge krigere blev nu bedrøvede. De forstod ikke hvorfor stammen ikke kunne se fordelen i at de fik bedre våben og derfor kunne fange mere. Men igen red de ud med deres buer og pile, for at forsørge dem og deres stamme.

Denne gang kom de endnu færre hjem og dem der overlevede, havde langt mindre kød til stammen. Men da alle skulle have mad, blev krigernes andel endnu mindre og geværerne måtte endnu engang vente.

Og sådan blev det ved. Der blev mindre og mindre mad og stammen gav krigerne skylden og lavede flere regler.

Så en dag satte de unge krigere sig sammen og snakkede om tingene. De blev hurtige enige om at trække deres bukser ned og vende deres bare numser i stammens retning. Herefter tog de en enkeltbillet til Spanien med deres sidste bytte, som de købte geværer og huse med havudsigt for. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.

Hvad der skete med stammen ved ingen, men er det ikke også totalt ligegyldigt?

Tilmeldt 25. Aug 05
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 00:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Dog var der nogle i stammen som drog mod Øst, De kunne ikke umiddelbart se, at det var givtigt hvis alle drog mod Spanien, verden var jo åben. I Øst kunne man jo se at jagten var yderst givtig, vildtet voksede mere, end på de gamle jagtmarker. Det var endda sådan at selv de gamle stammer i Vest kunne se at mulighederne for jagt var gunstige, selvom jagten havde været dårlig i flere årtier.

I dag kunne man sågar selv stille sin tipee op hvor man ville

Reglerne i Øst, var stille og roligt blevet bygget op, således at de tog hensyn til jægerne, for at optimere stammens samlede udbytte.

De der drog mod Øst lærte af de nye stammer, at ved at stoppe op og se på verden med nye øjne, var det muligt at skabe en bedre jagt til glæde for alle i den gamle stamme.

Og således lærer de gamle stammer forhåbentlig af de nye, således at jægerne igen kan jage på de gamle jagtmarker.

Fra Holte
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 62
Fra  Amino ApS Skrevet kl. 00:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er da bestemt ikke uvæsentlig …..

For hjemme i stammen sad de fede tilbage og tænkte, godt det ikke er mig som rejser væk. Jeg er heldigvis så klog at jeg ikke behøver at tage nogle steder. Jeg forstår godt nok ikke reglerne, men hvis jeg blot siger at jeg gør det og griner af alle andre som ikke gør det, så tror de jeg er rigtig klog og så kan det være jeg for mere mad.

En dag fik en af Indianerne en rigtig god ide.
Alle var jo blevet rigtig langhåret af at side på deres flade, så hvis jeg nu tilbyder at klippe dem, så giver de mig mere mad.
Desværre lavede man ikke sakse i stammen, så da der en dag kom en købmand forbi byttede Indianeren hans sidste bøffelskin for saks.
Han begyndte at klippe folk i stammen og han fik ekstra mad og blev endnu federe.
Rigtig mange syntes det var en god ide og da købmanden næste gang kom, solgte han mange sakse og fik mange bøffelskin i bytte. Så mange at der nu dårligt var til at bygge telte, men skidt med det, for alle havde travlt med at klippe hinanden og bytte mad(rester).
Der gik dog ikke ret lang tid, så var alle så korthåret at der ikke var mere hår at klippe af. De frøs også for de havde jo givet alle deres bøffelskin væk til købmanden.
Andre stammer begyndte nu at kalde dem for de ”Fede Skaldede Indianere”, men efter noget tid var de blot de ”Skaldede Indianere”

De satte sig ned og tænkte lidt over hvad der så skulle ske.
Den Indianer som havde begyndt at klippe de andre, fik den ide at man kunne jo tage ud i den store verden og finde nogle andre Indianere som var endnu dummere end dem selv.
Mange var enige om at det var nok svært, men alligevel drog nogle ud og sørme om de ikke fandt et par stammer som ikke engang var nået til bue og pil stadiet.
Her fandt man så ud af at, hvis de Skaldede Indianere nu kom med bue og pil, så ville de andre jage og så kunne man sende skin hjem og alle ville blive varme.

Der gik dog ikke ret lang tid før man også fandt ud af at man kunne sælge de skin den nye stamme fangede til andre stammer og få mad og smykker, for de nye Indianere var flittige og ikke kræsne.
Det var praktisk at bytte mad med andre stammer, specielt da man så fik mad og smykker til det nye land og kunne bygge store telte og lave geværer.
En dag rejste (den ikke så Skaldede mere) Indianer hjem og viste alle sine smykker og mad. Straks han kom ind i lejren kom alle de andre Skaldede Indianer og tog alt fra ham og hånede ham fordi han ikke var Skaldet mere og ikke kunne huske alle reglerne som at gå baglæns ind ad døren, spytte vandret om i luften når han så en sky og pille næse når han tissede.
Den (ikke så Skaldede mere) Indianer, syntes det var meget mærkeligt da han nu kom hjem med viden, smykker, mad og historier til aftenbål, men han tog straks af sted igen og er ej ikke set siden.
Enkelt savnede ham, men syntes det var uretfærdigt han ikke kom hjem igen, for de havde jo skiftet ble på ham og lært ham alle de (nyttige) regler om hvordan man fik mand uden at jage. På den anden side, så var han jo ikke Skaldet længere og han jo sikkert stjålet det han havde med hjem alligevel, for alle vidste jo at det var klogest at blive hjemme tæt på saksen, fryse og lade som om man vidste det hele.

Tilmeldt 30. Aug 05
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 12:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Men en dag blev de ikke længere helt unge krigere, der drog til Spanien skidt tilpas.  Ganske vidst sad de i deres huse med havudsigt, men de havde fået nok af paella og tyrefægtning, og de savnede deres hjemstavn, bøflerne og det varierede vejr, og de blev også helt salige, når de tænkte på alt det fine festtøj, der var i stammen...

Samtidig begyndte nogle af dem at blive syge - én fik problemer med hoften, én anden med tænderne og en tredje blev dement. Men Spanien havde helt andre behandlingsmetoder, end dem de var vokset op med. Det var også ganske dyrt, at blive behandlet i Spanien. Så dyrt at nogle måtte sælge deres havudsigt for at kunne betale fysioterapeuter og lægeregninger. Derhjemme i stammen havde stammens medicinmand - helt gratis - behandlet sygedomme. Kvinderne havde  - helt gratis - givet vand og mad og pleje til den syge. Når benene værkede havde man også hjulpet til med massage eller træning. Alt dette og meget mere tænkte krigerne på mens de sang gamle indianersange.
 
Så en dag blev de enige om, at de ville rejse hjem til stammen. At det var her de ville dø og begraves - blandt deres egne. Som sagt så gjort. De efterhånden gamle krigere vendte hjem. Vel hjemme skulle de hjælpes med at få indrettet telte og boliger. De skulle også behandles for deres sygdomme og de unge skulle finde mad til dem. Ingen stillede spørgsmål ved det - og slet ikke de hjemvendte krigere!
 
Og sådan endte historien - de gamle hjemvendte krigere med dårligt syn (var det havudsigten ?) udåndede med et smil på læben i den stamme de engang for mange, mange år siden havde vendt ryggen. Omgivet af hjælpende ånder, der ganske gratis tørrede svenden af deres pande kunne de tænke tilbage på et liv, hvor de mens de havde ressourcer ikke ville dele, men gerne ville modtage, når de havde behov for hjælp. Men det tænkte de nok ikke på.
 
Iøvrigt - stammen besluttede efterfølgende at de unge, der tager til Spanien og ikke vil skyde bøfler til de gamle,  ikke senere hen kan komme ogforvente at få bøfler.
 
 
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12315
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 13:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Pli

En sød romantisk slutning på eventyret må man sige. Men desværre er eventyr, netop eventyr.
I virkelighed var stammen nok kommet på bedre tanker tidligere og havde givet de unge krigere en undskyldning for deres tåbelige behandling og så var nogle af krigerne nok vendt tilbage.
For hvis stammen virkelig ikke var kommet på bedre tanker, så var der hverken gratis tandlæge, plejehjem eller andre goder tilbage. De var for længst blevet lukket pga. ressourcemangler. Alle de gode krigere var jo jaget væk af deres egen familie og kun de dovne, dumme og svage var tilbage og det kommer der ikke meget velfærd ud af.

Dbh Martin

Tilmeldt 14. Jul 05
Indlæg ialt: 575
Skrevet kl. 21:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Kom lige til at tænke på et citat jeg hørte engang

 
Du kan ikke styrke de svage,
hvis du svækker de stærke.
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)