Min hjemmesidewww.mobilfaktor.dk Får alt for lidt besøgende, synes jeg. Nok kun under 50 om dagen. Jeg er meget i tvivl om hvilket område jeg skal lægge mest vægt på, for at få den op på google. Det jeg bruger mest tid på, er at bygge links og skabe godt indhold på siden. Men hvad hjælper det hvis jeg næsten ingen besøgende får.
Skal jeg bare bygge mange flere links? Eller skal jeg lave nogle flere indlæg noget oftere? eller noget helt andet måske?
Mit mål er at ligge som en af de første på google når man søger "billige mobiltelefoner". Jeg forstår simpelthen ikke hvordan denne side: http://www.billigemobiltelefoner.dk/ kan ligge så mange pladser bedre end mig?
Jeg håber at folk lige har tid til at komme med nogle fif og fiduser til hvad jeg kan gøre/ændre for at øge min position på google.
Nu ved jeg ikke om du vil betale for at få dine besøgende ind af døren. Og det kan være rigtigt svært at finde ud af, hvad man skal fokusere på. Jeg har arbejdet med virksomheder som har konverteret skide godt med Google Adwords, andre har fået mest ud af Facebook reklamer og nogle fokusere kun på søgeoptimering og tjener fedt på det.
Lige meget hvilken en af metoderne du bruger, vil du kunne tracke effekten af dit arbejde. Det kan du snildt gøre gennem Google Analytics hvis du har det opsat på din hjemmeside. Så det gælder om at prøve sig lidt frem. Jeg har dog set at flest har haft størst glæde af at starte op med Google Adwords, da det nemt giver et overblik over hvad du betaler og hvad du får ud af det i sidste ende.
Hvorfor billigmobiltelefoner.dk er foran dig kan vel skyldes mange ting, men det vil jeg lade nogle søgeoptimeringseksperter svarer på.
At skabe godt og interessant indhold er altid det primære for en website som din. Det skal du selvfølgelig fortsætte med. Men indholdet kunne måske godt blive lidt mere søgeordsfokuseret, så det omhandler det, folk rent faktisk søger efter. De søger sikkert ikke kun efter 'billige mobiltelefoner" men efter "billig nokia telefon", "billig X1 Xperia" osv. Prøv at ramme søgetermerne med dine artikler/anmeldelser.
Og så skal du fortsætte med linkbuilding. P.t. er der 134 links, så det kan du sagtens gøre bedre og husk endelig dybe links til dine undersider med den rette linktekst.
Google lægger (som regel) stor vægt på at domænenavnet matcher søgetermen - det er derfor billigemobiltelefoner.dk og i øvrigt også billigemobiltelefoner.net ligger så godt. Men du er på side 2, så lidt fokuseret linkbuilding og måske en lidt bedre tekst på din forside, så kommer du hurtigt på side 1.
Jan P. Olsen - Min virksomhed Agilitor beskæftiger sig med online marketing, Google AdWords og søgemaskineoptimering (SEO).
Det ser ud som om der er en del indhold på siden (f.eks. en god lang artikel om iPhone 3Gs), men mere indhold ville da aldrig skade :)
Hvad er din linkbuilding strategi?
Jeg kan se at du ikke har tilmeldt din side til mit linkkatalog, så du har måske heller ikke tilmeldt den til alle de andre linkkataloger på semoblog's kæmpe liste?
Værdien af de enkelte links er måske ikke så stor, men der er næsten 100 linkkataloger, så tilsammen kan de godt have en fornuftig effekt. Jeg har tidligere haft succes med det, især på long tail med 3-4 søgeord i ankerteksten.