Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Super-markedsføring af Modelinformation.dk! Inspiration søges...

Side 1 ud af 3 (28 indlæg)
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 635
Skrevet kl. 00:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle i kloge amino-hoveder...

Jeg har som en reaktion på de sidste ugers kraftige fokus på fotografer, dels skyldet Rudy Frederiksen i Operation X på tv2, men også andre sager i dagspressen - lanceret siden www.modelinformation.dk - en guide til de mange unge håbefulde piger med modeldrømme, der gerne skulle klæde dem bare en lille smule bedre på inden de går ud og kaster sig i armene på den første og bedste "fotograf", eller i værste fald én der udgiver sig for at være det.

Hvis alt går vel, og jeg her i nat bliver så færdig med siden at jeg synes den lever helt op til mine egne forventninger, ryger en pressemeddelelse afsted en række udvalgte store medier i Danmark, helt konkret de 20 største herhjemme, inklusiv selvfølgelig en række netportaler for piger samt ungdomsblade/magasiner.

Derudover mangler jeg simpelthen noget hjælp fra alle Jer kloge hoveder... Hvad gør vi?? Jeg synes vi har et fælles ansvar for at undgå denne uheldige udvikling der går imod dels at;

- Fotografer & modelbureauer bliver sat i en meget forert bås, og set lidt skævt til.
- At flere piger ryger i favnen på de forkerte mennesker, når alt de vil er at udleve en spinkel modeldrøm.

Det kan være nogle vil sponsorere streamers til folks biler "Vi støtter modelinformation.dk - din sikre vej til modelverdenen"  -  hvem vil kaste en omgang bannerproduktion igang og bruge lidt netværk til at få dem linket ind relevante steder?!

Whatever, anything - alt er velkomment...

Indtil videre kører den som en selvstændig underside på min egen side, hvilket selvfølgelig kun er midlertidigt indtil der er en frisk amino der kommer og tilbyder hurtigt at knalde et selvstændig design & CMS på, mod selvfølgelig en credit på siden for det gode arbejde...

Bolden er kastet - jeg håber I alle vil hjælpe mig med at få denne site op at stå, da det er en mærkesag for mig at få det her slået ordentligt igennem. Derudover skal det siges at grunden til at siden bliver sparket igang allerede nu, selvom nogle måske vil mene at den er halvfærdig, og den burde da vente med at blive lanceret til den er helt oppe at køre osv. osv. - men samtidig bliver vi simpelthen nødt til at udnytte alt det fokus der er på emnet lige p.t. - både PR-mæssigt, men også mentalt i alle danskernes hoveder mens vi stadig har Rudy-sagen i fresh memory!

Håber I vil give en hånd ;-)

 


 

Tilmeldt 27. Mar 05
Indlæg ialt: 295
Skrevet kl. 01:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Matt,

Rigtig godt initiativ!
Vil gerne støtte det gode forslag ved at smække et design + cms sammen og hoste den for free.

Er på vej i seng, men du kan bare skrive hvis det er. :-)
Fra Aabenraa
Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1269
Fra  PB Tryk & Grafik v/Peter Boyford Skrevet kl. 01:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Hmm.. Jeg vil gerne sponsorere lidt bagrudestreamers til projektet - når jeg lige har set siden i luften. Men jeg vil ikke sponsorere frimærker til at sende streamers til folk. Det kan hurtigt blive meget dyrt.

Vh
Peter

http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!

Fra Vallensbæk Strand
Tilmeldt 13. May 05
Indlæg ialt: 3475
Skrevet kl. 07:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Flot initaitiv.

Nu læste jeg kun lige de først afsnit da jeg har lidt travlt, men vil egentlig bare bemærke du skal passe lidt på.
Du skriver f.eks. at cvr er en af de gode garantier, men er det nu også det? Rudy kunne da nemt have haft cvr, det kræver en simpel formularudfyldning. (så længe vi snakker enkeltmands virksomheder)

Du mener det sikkert på den rigtige måde, men jeg ville nok lige skrive det på din side også, at der også kan være den slags folk blandt de momsregistrede virksomheder.


Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 635
Skrevet kl. 09:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle...

Tak for Jeres gode input - og til alle andre, kom endelig med flere gode idéer.

Jeg står med et halvt ben ude af døren på vej til kbh (skulle være kørt,, men sådan er det jo altid) så derfor kommenterer jeg lige mere konkret på Jeres indlæ så snart jeg lander tilbage på kontoret...

 

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 09:19
Hvor mange stjerner giver du? :
"klædt på" - fint udtryk i denne sammenhæng.

 

Du kan evt. også plukke i disse snusfornuftige råd.

 

Mød aldrig fotografen alene første gang. Hvis han ikke kan tåle at din far eller storebror er med, skal du holde dig fra ham.

Gør dig på forhånd klart, hvad du vil med til. Indøv nogle sætninger, så du ved præcist, hvad du vil svare, hvis fotografen foreslår nøgenfotos eller pornofotos - f.eks. "Farvel!!"

Hvis du er usikker på, om du kan finde ud af at sige fra overfor nøgenfotos, kan du på forhånd tegne nogle grimme streger med sprittush på de steder, som fotografen ikke må se - han opdager det jo kun, hvis han lokker dig ud over din grænse, og du kan ikke fortryde og få det af her og nu.

Sørg for din egen transport - du må de første gange ikke være afhængig af, at fotografen skal transportere dig fra den location, hvor I optager - så har du ingen chance for at slippe væk, hvis han viser sig at være en skidt ka''l.

Vær opmærksom på magtforholdet mellem dig selv og fotografen. Det er fotografen, der er afhængig af dig! Uden dig kan han ikke tage de fotos, han gerne vil have. Hvis fotografen lover dig en modelkarierre, er han et skvat. Han kan ikke garantere noget som helst.

 

Initiativet er fint.

Jeg synes, du skal vente med at nævne Rudy F, til han er dømt. Jeg tager ikke mandens handlinger i forsvar, men det må vel være domstolen, der afgør hans skyld. Om få måneder er han uaktuel i folks bevidsthed.

 

Jeg vil mene, at du har brug for stærk SEO på siden, så der er en chance for, at piger med modeldrømme rent faktisk finder den.

 

mvh Hans

 

 

Fra Hillerød
Tilmeldt 22. Mar 06
Indlæg ialt: 1711
Fra  Cygnet Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Min første tanke er at jeg synes projektet lugter lidt for meget af at være et pr-stunt for din egen virksomhed. Selvfølgelig er det i en god sag. Men - ja, lugter lidt af det. Synes du skal prøve at køre det som et helt selvstændig site, uden link til din side - i hvertfald mere begrænset end nu. PR''en skal nok komme ved udtalelser til aviser osv.

Kristian Deiborg

ROI-hunter for Bodylab

Tilmeldt 18. Jul 06
Indlæg ialt: 193
Skrevet kl. 10:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Matt

Når siden er oppe at køre, så husk at sætte den i bunden af din signatur. Evt. kan du også ofre lidt på google adwords for at få folk til at komme ind på siden.

Tilmeldt 27. Mar 05
Indlæg ialt: 295
Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Må lige indskyde at jeg kun er med på idéen så længe det er et selvstændigt site, uden Matt''s menupunkter, men var som jeg forstod det også planen?
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 635
Skrevet kl. 16:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Puha der fik jeg da vidst åbnet for nogle muligheder og holdninger ;-) Jeg prøver lige at tage Jer fra en ende...

Paul Sørensen -> Det lyder helt kanon, jeg skal blot have en deadline på det så jeg ved hvad jeg har at holde mig til.

Peter -> Streamers lyder kanon, egentlig blev det bare nævnt i flæng med de andre ting for at få åbnet debatten, og alt omkring de praktiske ting vedr. de forskellige muligheder kommer senere... evt. er der nogle her i forummet der har en idé til hvordan vi kan få dem ud på folks biler?!

Martin Tygsen -> Nu er det med CVR.nr. jo også kun én ting i en række, som piger bør undersøge inden de opsøger en fotograf. Dertil skal siges at der findes utrolig mange rigtig rigtig dygtige amatørfotografer der har foto som en hobby, en hobby de tager meget seriøst, og disse sager gang på gang ødelægger totalt hele det miljø der er i dén genre også - dét er synd!

Hans S. Kjer -> Tusind tak for de fede input, de er hermed in mente til senere på aftenen hvor jeg igen forhåbentlig får lidt tid til lige at opdatere siden med mere nyttig information!

Kristian Sørensen -> Hvis du læste hovedindlægget Kristian står der som følger:
Indtil videre kører den som en selvstændig underside på min egen side, hvilket selvfølgelig kun er midlertidigt indtil der er en frisk amino der kommer og tilbyder hurtigt at knalde et selvstændig design & CMS på, mod selvfølgelig en credit på siden for det gode arbejde..."

Derudover kan du jo mene hvad du vil om mine primære & sekundære interesser i dette projekt. Som udgangspunkt er jeg altid 100% ærlig, både overfor kunder og samarbejdspartnere - og også i det offentlige rum vil jeg være ærlig.

Min primære interesse i dette projekt er at minimere risikoen for flere uheldige sager med såkaldte fotografer, da det ubetinget skader HELE branchen - hvilket er utrolig synd, og også rammer mig selv. Min sekundære interesse er selvfølgelig PR, da jeg mener at have fortjent en lille smule credit for mit arbejde når siden engang når det niveau hvor mange mennesker hver dag (forhåbentlig) høster nyttig information i forbindelse med modelverdenen.

Du er da vel heller ikke så naiv at tro Multidata sponserer Iværksættermessen fordi de åhh så gerne vil hjælpe nye iværksættere på vej?? Det er da markedsføring overfor deres nye potentielle kunder, så jo selvfølgelig er der da et gran publicity i det, men slet ikke så overvejende som den del af mig der inderligt ønsker et godt besøgt site hvor piger kan hente info om modelverdenen og junglen af "fotografer".

 


Side 1 ud af 3 (28 indlæg)