For 3 mdr. siden blev Min-mave re-lanceret og de mange måneder op til har været en proces der har været lang, udfordrende og ikke mindst været det hele værd. Det er altid spændende at se hvordan brugerne reagerer på et skifte, men når re-lanceringen så både er en ny platform, et nyt design og en helt ny menustruktur, så holder man tungen lige i munden og tør knap trække vejret. For så udfordrer man virkelig skæbnen. Der er ikke noget værre end at tage noget fra nogen som de er trygge ved og kender ud og ind. Men den beslutning havde jeg jo så truffet, så det var bare at vente på knald eller fald. Heldigvis skete det første, og da jeg for få minutter siden sad og opdaterede vores annoncør side http://www.min-mave.dk/annoncering.htm var det med så stor en glæde at jeg knap nok kan beskrive følelsen. ALLE tidligere rekorder er slået i løbet af august måned, og jeg mener ALLE Den nye milepæl er nået med 150.000 unikke besøgende og over 8 millioner sidevisninger. Jeg føler for alvor at jeg er på vej i den rigtige retning med Min-mave og det er bare SÅ fed en fornemmelse - Nu skal jeg bare ud over stepperne og for alvor i gang med at realisere mine mange ideer som har lagt i skuffen i alt for mange år efterhånden. Det gode er at de - som en god vin - blot er blevet mere modne og klar. Ha`en fantastisk dag allesammen - må alle jeres ideer blive realiseret i fremtiden |
Tillykke med den gode start på dagen, selvom jeg godt ved at du er kommet alt andet end sovende til rekorderne!
Hilsener
Tommy