Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ekstraregning på 12000 for Fri Trafik hos DIR

Side 4 ud af 6 (55 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 17:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt enig! Det der er fuldstændig hul i hovedet!

Trådstarter: Med mindre der ligger en kreditnota i din inbox Mandag morgen, så se og skift udbyder, så hurtigt som muligt! Den sammenblanding af inkompetence og bondefangeri der ville jeg ikke turde sætte mine ben i.

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 18:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det spændende ved afregningsmodellen, er egentligt at det gør det muligt for den smarte kunde at købe noget rigtigt rigtigt billigt trafik. Hvis man er i den specielle situation at man skal streame en større film f.eks. et par hundrede mega, så skal man da vælge DIR, for så kommer man kun til at betale for diskpladsen til en linie i en log fil :-)

Fra København
Tilmeldt 18. Sep 07
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 18:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

At blande sig eller ikke blande sig.. :)

Jeg synes nu alligevel at det her, der er skrevet og gjort, gør det rimeligt selv om vi er konkurrerende virksomhed.

Det helt store problem, som jeg ser det er at de har en totalt underlig, aldrig før set, afregningsmodel, hvor de ikke måler på trafikken men på hvor meget log data det genererer!

Nu DIR selv vælger, her på debatten, at omtale deres produkt som det mest prof. og bedste i verden, og snakke om trafik, der ville få andre til at gå ned, så er det vist ok, at sige stop. Stop med at lukke lort ud og tag en seriøs snak med jeres kunde og løs problemet!

Der er meget af det skrevne, der er værd at tage fat i, men jeg vil begrænse det til det følgende.

"DIR skal betale til sine linieleverandører bla bla mere end 12.000"

sagt af DIR - det må være en, der ikke er inde i hvad han taler om eller bare forsøger at smide noget røg ud for at forvirre kunden og lukke munden på ham.

DIR er ikke det mindste hostingfirma, så jeg vil gætte på at de ikke betaler mere end vi gør og der kan jeg uden at afsløre for meget sige at man går MEGET trafik for 12.000 :) Selv et tilbagelænet kig på hvad man betaler for trafik hos forskellige udbyder siger at vi taler om 1+ Tb trafik hvis ikke MEGET mere (da vi jo her taler kundepris ikke indkøbspris) :) men ok, hvis kunden har haft i nærheden af den trafik, så synes jeg da også det er helt vildt at de har et webhotel og ikke en server løsning :) Og så er det da ikke helt dårligt at de uden problemer eller tidligere indblanding har håndteret det uproblematisk - det er jo nok bare ikke det, der er tilflædet :)

"har vi været for naive mht. til fri trafik"?

ja og nej. Generelt ja, men konkret på en lidt snørklet måde så får DIR jo drejet problemet hen på at du ikke betaler for trafik men for plads. På den måde er deres ordvalg jo korrekt og deres afregningsform defineret sort på hvidt i betingelserne.

INGEN kan så med nogen form for rimelighed længere gennemskue hvad man betaler for eller risikere af regning og den slags skal man løbe langt væk fra.

Webhoteller skal ikke bruges til sites med højt forbrug, sites hvor man har forretningskritiske ting som butikker med mere (en helt anden diskussion :) ) og endeligt, har man et forbrug, der er højre end rimeligt på et webhotel, så mener jeg bestemt at man bør betale ekstra. Det er oplagt. Lejer du et hotelværelse og larmer eller sviner så man ikke kan udleje resten af etagen, så betaler du for hele etagen :) ok, lad det ligge til en anden diskussion ok - ellers bliver tråden bare mudret. ?

"skal vi bøje nakken og betale"?

NEJ. Det kommer i hvertfald an på... Hvis i bagudbetalt får en efterregning på 12.000 mener jeg de er uden en hver form for rimelig anstændig opførsel når regningen er i den klasse. Det må man afregne på måneds eller kvartalsbasis, sådan at man har mulighed for at reagere og få en dialog om hvad der er det rette produkt til ens website. Det hører ingen steder hjemme at fange en på en stor regning på den måde.

MEN HVIS du nu rent faktisk havde et trafik forbrug, der stod mål med 12.000 så se på det på den her måde: du burde nok have haft en dedikeret server, der er meget dyre og du slipper her altså forholdsvis billigt.

PROBLEMET her er at det formentlig ikke er tilfældet. Formentlig er du bare fanget af deres vanvittige afregningsform og det er urimeligt.

NEJ, I skal ikke betale fordi der må være et kompromis et sted i mellem hvor I får hvad I har brug for. DIR har i hvertfald ikke noget egentligt "trafik forbrug argument" som jeg ser det ud fra det der er skrevet og at de fastlåser jer til et 60Gb diskpladsforbrug hører jo ingen steder hjemme så der må de komme ind i kampen og komme med en løsning.

"lukkning af jeres webhotel som trusel"?

Skift udbyder hurtigst muligt. At true med det er slemt, at gøre det er formentlig ulovligt. Mere synligt eksempel: du har købt en server og opstillet den hos DIR. Du betaler ikke og nu vil de ikke udlevere din server før du har betalt. De tager ulovligt pant i din server.

men igen, man skal ikke slås med sine kunder eller leverandører på den måde. Find ud af om forholdet skal afsluttes eller fortsættes og find en løsning i forhold hertil.

Hvis de kan argumentere for at de har et reelt tab fremadrettet ved udsigten til at kunden fortsat ikke vil betale ekstraregningerne kan de formentlig nok komme igennem med at sige at de lukker ned for at undgå flere tab, kan de formentlig komme igennem med det.

Men det er da mere konstruktivt at finde den rigtige løsning til jer, der omfatter det I har brug for.

For mig at se er der et springende punkt her hvis vi ser bort fra alt det sludder DIR kommer med og deres helt hen i vejret afregningsmetode.

spørgsmål: har I eller har I ikke haft et markant højt forbrug.

Alt du skriver lyder til at svare er "NEJ". Derfor mener jeg, set i lyset af 1) DIRs uendeligt urimelige måde at afregne på og 2) at du tilsyneladende uvarslet får for 12 måender ad gangen, at DIR må trække tilbage i et rimeligt omfang.

Jeg forstår så ikke at de istedet for at skabe sådan en konflik ikke istedet har brugt det som afsæt til at sælge dig en rigtig løsning (hvis altså forudsætningen var at du rent faktisk havde et stort forbrug). Det ville der da trods alt være mere fremtid OG PENGE i :D

Tag en ny dialog med DIR, men snak med en med titel på visitkortet - ikke deres support. For hvad ved de og kan de beslutte :) Jeg nægter at tro at de ikke er interesseret i en løsning hvis man snakker med de rigtige hos DIR. 

Hvis du iøvrigt har været tilfreds så er det jo langt bedre og billigere for alle at finde en løsning frem for at rende rund og skifte leverandør.

Men meget underlig sag :) angrib det positvit og konstruktivt sammen med DIR.

Fra Århus
Tilmeldt 30. Jan 06
Indlæg ialt: 131
Skrevet kl. 10:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jan og I andre

Rigtig mang tak for en meget grundig og konstruktiv gennemgang. Vi forsøger efter beste evne at tage en konstruktiv dialog med DIR og er efterhånden noget bedre rustet til at tage dialogen. tak for det..

Jeg afventer stadig svar fra DIR på størrelsen på de 7 GB - som ikke kan hænge sammen med vores reelle besøgstal, men det må jo være fordi at der logges meget mere end både nødvendig og at der beskrives her i tråden..

Vores samarbejde fik et alvorligt knæk da de lukkede for vores sider. Diskutionen har i en lang periode foregået mellem vores IT-firma og DIR med meget af de samme argumenter som vendt her, derfor er sagen trukket i langdrag. Jeg er først kommet alvorligt på banen de siderne pludselig ikke virkede mere..

Vi er tidligere blevet tilbudt at overgå til mdr. fakturering, men har ikke ønsket at lavet en ny aftale før uoverensstemmelsen var  afklaret. Vores konsulent havde på et tidspunkt fået indtryk af at der kunne findes en rimelig afregning/logging..

Jeg er meget enig I at DIR havde været meget bedre tjent med at finde den rette løsning for os så snart problematikken opstod.

Fra Århus
Tilmeldt 30. Jan 06
Indlæg ialt: 131
Skrevet kl. 12:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen,

Vi har drøftet lidt frem og tilbage med DIR siden sidst, men jeg har lidt svært ved at forstå sammenhængen i det de skriver til mig, er der nogen der kan hjælpe med at forså disse svar.. ?

Forud for svaret har jeg givet udtryk for at jeg syntes det er sært med ekstraregninger på logfiler, som er dannet af trafik, når man sælger et produkt med Fri trafik.. ok - den kommer jeg ikke videre med andet jeg syntes det er sært.. - så har jeg sat spørgsmål ved størrelse af loggen, da jeg ikke har kunnet få det til at stemme med tidliger svar i tråden her og får følgende svar tilbage..

Ifølge den analyse log min kollega har sat op, så har I mellem 711 og 929 unikke besøgende pr. dag.

Men det er ikke korrekte at dette er lig 1 GB pr. dag. Hvis dette var tilfældet skulle I forbruget 91 GB plads (13 ugers historik * 7 dage * 1GB).

 Hvorledes vilkår og aftaler er formidlet mellem vores partner og denne kunder, kan vi naturligvis ikke sikre os imod. Men som flere gange nævnt, så har det hele tiden været noteret på vores hjemmeside, at der skal betales for logfiler.

Er der ikke noget galt med dette regnstykke ?

Jeg skriver så om det ikke ville være muligt at få at vide hvor meget et unikt besøg ca. fylder i en log, også en oplysning som de måske kan bruge når de skal lave fremtidige aftaler, så der bliver gjort opmærksom på at der skal reserveres plads til logfiler..  får dette svar..

I forhold til at log pr 1 unik besøg så er det ikke muligt. Det afhænger af brugerens handlinger.

Hvordan skal dette forstås, -  Håber I kan hjælpe..

Hvis det skulle være fast pr. besøgende, ville vi være nødttil at stille krav til side. De variabler (i længden) er siden adresse, størrelse på siden, hvor brugeren kommer fra, brugerens browser og tidspunkt.

Så hvis du lover at der kun er _en_ side uden billeder, at brugerne taster URLen ind selv og ikke klikker ind på det andre steder fra og fx kun bruger IE8 men ikke har .NET installeret, så kan vi sige det.

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 12:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Plantetorvet.dk:

Så hvis du lover at der kun er _en_ side uden billeder, at brugerne taster URLen ind selv og ikke klikker ind på det andre steder fra og fx kun bruger IE8 men ikke har .NET installeret, så kan vi sige det.

Det har ikke en pind at gøre med hvor stor jeres logfiler er. Det er serveren der bestemmer hvor meget der skal logges.

Det at der skal betales for logfiler kan jeg delvis gå med til, hvis det utrykkeligt står i den aftale I har lavet med dem. Jeg vil kraftigt anbefale at du finder nogle andre at have din side hos....

Fra Mageløs, Odense
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 958
Skrevet kl. 13:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Niels:

Det har ikke en pind at gøre med hvor stor jeres logfiler er. Det er serveren der bestemmer hvor meget der skal logges.

Det har det nu - afhængig af querystring, referer, browserversion osv. har hver loglinje variabel størrelse, og afhængig af antallet af sidevisninger pr. unikke besøg registreres der et forskelligt antal loglinjer pr. unik besøgende. Udtalelsen giver mening - dog dermed ikke sagt, at jeg er enig i måden at fakturere på. :)

Fra Måløv
Tilmeldt 13. Jul 09
Indlæg ialt: 832
Skrevet kl. 13:12
Hvor mange stjerner giver du? :

711 og 929 besøgende om dagen er jo ikke ligefrem alverden. Hvis man skal betale 1.000 kr. for det ekstra om måneden ... av av. Det er jo 820 (i gns. om dagen) x 30 dage = 24.600 unikke besøgende om måneden. Det er 4 øre pr. besøgende :-(  

 

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 13:17
Hvor mange stjerner giver du? :

David Mc Nally:

Niels:

Det har ikke en pind at gøre med hvor stor jeres logfiler er. Det er serveren der bestemmer hvor meget der skal logges.

Det har det nu - afhængig af querystring, referer, browserversion osv. har hver loglinje variabel størrelse, og afhængig af antallet af sidevisninger pr. unikke besøg registreres der et forskelligt antal loglinjer pr. unik besøgende. Udtalelsen giver mening - dog dermed ikke sagt, at jeg er enig i måden at fakturere på. :)

Nu var det mere udtalelsen om brugeren havde .net installeret jeg var imod (det kan jeg se at jeg ikke udtrykte godt nok). Men ellers har du ret i at forskelige browsere kan give forskellige størrelse logfiler.

Fra Århus
Tilmeldt 30. Jan 06
Indlæg ialt: 131
Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Betyder det  at det er rimeligt nok ?

Side 4 ud af 6 (55 indlæg)