|
En af mine bedste venner er gået bort lørdag kl 19:54 i en alt for ung alder - resten af vennekredsen var samlet søndag eftermiddag (ej planlagt) for at minde og hædre den afdøde. Men hvordan kommer man vidre med livet? Jeg føler jeg sidder helt fast og ik kan tænke på andet en min ven der ej er her mere. |
Det er altid trist at miste. Selv mistede jeg min mor, som kun nåede at blive 34 år gammel, da jeg var 13 - Jeg er 18 nu, om 3 dage er det så 5 år siden. og jeg må erkende, at man kommer over et nært tab med tiden, men du vil altid mangle det - Det gør jeg i hvert fald. Jeg har stadig mine ar efter det, og går stadig i stå ind imellem i en uforstående sky.
Jeg vil råde til at I som samles for at mindes ham, snakker om det - Og lad nu være at være stolt - Det med man ikke skal pive foran vennerne er simpelthen noget pjat - For kan de ikke tage du tager en lille "tuder" er de ikke de venner man har brug for, så lærer man også at sortere.
Det hjælper ikke det store at søge prof. hjælp, altså psykolog osv., da de ikke altid kan sætte sig i dit sted, selvom de virkelig prøver.
Snak med din familie og din kæreste/kone, hvis du er heldig at have sådan en. Det er vigtigt at få talt ud om de følelser der er i et "nu" du er i, hvis du ikke får det, sætter det sig bare og du får problemer med tingene senere hen. - Personligt, da jeg mistede min mor, har jeg haft utrolig svært ved at binde mig til folk, både mænd og kvinder - både venskaber og sådan.. kæreste-agtigt, af frygten for at miste noget man holder af - igen.
Få snakket.. meget..rigtig meget. :)
Jeg håber du får det bedre med tiden og håber mit indlæg kunne bruges bare lidt.
Bliv gratis medlem