Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En god ven er gået bort!

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra Næstved
Tilmeldt 27. Oct 05
Indlæg ialt: 1663
Fra  xxx Skrevet kl. 15:57
Hvor mange stjerner giver du? :
 

En af mine bedste venner er gået bort lørdag kl 19:54 i en alt for ung alder - resten af vennekredsen var samlet søndag eftermiddag (ej planlagt) for at minde og hædre den afdøde.

 

Men hvordan kommer man vidre med livet? Jeg føler jeg sidder helt fast og ik kan tænke på andet en min ven der ej er her mere.

Venligst

René Buch

Tilmeldt 6. Nov 05
Indlæg ialt: 82
Skrevet kl. 16:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg kondolerer..

Det er altid trist at miste. Selv mistede jeg min mor, som kun nåede at blive 34 år gammel, da jeg var 13 - Jeg er 18 nu, om 3 dage er det så 5 år siden. og jeg må erkende, at man kommer over et nært tab med tiden, men du vil altid mangle det - Det gør jeg i hvert fald. Jeg har stadig mine ar efter det, og går stadig i stå ind imellem i en uforstående sky.

Jeg vil råde til at I som samles for at mindes ham, snakker om det - Og lad nu være at være stolt - Det med man ikke skal pive foran vennerne er simpelthen noget pjat - For kan de ikke tage du tager en lille "tuder" er de ikke de venner man har brug for, så lærer man også at sortere.

Det hjælper ikke det store at søge prof. hjælp, altså psykolog osv., da de ikke altid kan sætte sig i dit sted, selvom de virkelig prøver.
Snak med din familie og din kæreste/kone, hvis du er heldig at have sådan en. Det er vigtigt at få talt ud om de følelser der er i et "nu" du er i, hvis du ikke får det, sætter det sig bare og du får problemer med tingene senere hen. - Personligt, da jeg mistede min mor, har jeg haft utrolig svært ved at binde mig til folk, både mænd og kvinder - både venskaber og sådan.. kæreste-agtigt, af frygten for at miste noget man holder af - igen.

Få snakket.. meget..rigtig meget. :)

Jeg håber du får det bedre med tiden og håber mit indlæg kunne bruges bare lidt.

Fra Næstved
Tilmeldt 27. Oct 05
Indlæg ialt: 1663
Fra  xxx Skrevet kl. 16:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Patrick jeg beklager dit tab og takker for dine ord og tror mig jeg er ik "for stolt" til at kunne vise mine føelser, vi har en god tone i omgangskredsen men i går der manglede sq noget ret så vigtigt.

Venligst

René Buch

Fra Padborg, Sønderjylland
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 702
Skrevet kl. 17:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Rene

 

Jeg kondolere og føler med dig. I Lørdags døde en af vores nære venner også, lidt før middag. Hun blev 38 og efterlod 3 børn og mand. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i dine følelser. Sidste år d. 18/8 døde min bedste venindes dreng. Han fejrede sin 6 års fødselsdag på sygehuset og døde 2 dage efter. For 6 år siden døde min egen far 56 år gammel. Alle disse dejlige mennesker blev ramt af kræft og måtte kæmpe hårdt for at leve i den resterende tid med en dødsdom over hovedet.

 

Det er hårdt at miste en man holder af og det er uretfærdigt og meningsløst, når det drejer sig om unge mennesker. Der er ingen, som man kan give skylden og hvad skulle det også hjælpe, -de kære, kommer jo ikke tilbage. Man sidder tilbage med sorgen og savnet og det varer længe inden man kommer videre med sit liv, -men tro mig, -det gør man.. Mennesket er sådan indrettet at man kommer videre. Sorgen fylder meget i den første tid, som kan vare længe, -men den bliver til savn, som altid vil være der.

 

Jeg syntes at det er flot at du skriver her. At du viser dine følelser er et godt tegn. At tale om den, som man har mistet og fejre mærkedage sammen med fælles bekendte er alle gode, smukke og mindeværdige ting at gøre.

 

En kæmpe krammer fra en, som føler med dig.

Mange hilsner

Majbrit - Christobel

Børnetøj fra Christobel

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej René

Det gør mig ondt..for mig at se er det er meget naturlig reaktion, du er i..selvom det er hårdt..det er jo en form for chokreaktion og choktilstand, du befinder dig i lige nu..hele hovedet bulrer rundt med tanker om ens kære/bedste/gode ven..du skal ikke overhøre de signaler, din krop fortæller dig..du må en eller anden måde prøve at pleje dig - måske på egen hånd, sammen med dine nære eller begge dele..lov mig at du ikke er alene med dine følelser og tanker..det kan give bagslag..tag lidt ferie hvis du har mulighed og være sammen med dine venner/kære, så du/I er fælles om sorgen og om at bearbejde tabet..

Når man ikke selv står i den situation, du står i lige nu, er det altid lettere at komme med gode råd..eller hvad det nu kaldes..men du skal ikke være alene med denne sorg og de tanker, der er forbundet hermed..

 

Jeg føler med dig..jeg har selv stået i lignende situationer (mistet en 5-6 nære), og det er aller h..svært at se sig ud af det..

 

Jeg håber, at du finder ud af det..

Fra Næstved
Tilmeldt 27. Oct 05
Indlæg ialt: 1663
Fra  xxx Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

 

Jeg takker for jeres ord og nej jeg sidder ikke alene, i denne svære tid.

Venligst

René Buch

Fra Aars
Tilmeldt 15. Apr 06
Indlæg ialt: 602
Skrevet kl. 21:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Hr. Buch,

Også en dybfølt kondolance herfra. Sådanne tab skaber sår i hjertet, men de heles heldigvis med tid.



Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Kære alle!

Det vil altid medføre en stor sorg at miste. Det er aldrig nemt. Man ville altid ønske, at det hele bare var overstået på ingen tid. Men sådan fungerer virkeligheden ikke. Det tager lang tid at komme gennem den første periode – og ikke mindst at erkende, at sådan er det nu engang. Ens liv bliver fremover ikke det samme, og det raser man over og kæmper imod.

Hvorfor? spørger man hele tiden sig selv, og man får intet svar. Det føles så uretfærdigt, hårdt og fuldkommen meningsløst i det øjeblik, sorgen står på, men vi kommer heldigvis ud på den anden side igen.

Man bliver aldrig helt den samme person, og jeg tror egentlig, det ligeså meget er dét, der tager tid at erkende. For hver gang livet giver én et rap over fingrene, ændres man.

Men man er selv med til at bestemme, hvordan ændringen bliver... Om man forsøger at finde det positive i situationen (selvom det til tider kan være ekstremt svært), eller om man begynder at give alle andre skylden. For det får man intet ud af.

Jeg har selv prøvet at miste mange gange – sidste gang drejede det sig om hele mit liv pga. kemi-intolerance. Og det har taget et år at komme igennem. Erkendelsen var det sværeste i den proces – erkendelsen af at intet vil blive som før, og at alt bliver besværligt fremover. I dag kan jeg praktisk talt kun opholde mig i mit eget hjem uden at blive påvirket – eller ude i naturen.

Men jeg føler, jeg er kommet klogere ud på den anden side – og har overskud til at hjælpe andre.

Hold kæft hvor var det svært at se en ende på elendigheden ind imellem!

Så det er meget vigtigt at få talt tingene igennem. Og jeg tror ikke, det nødvendigvis er en psykolog, der er bedst i en sådan situation. Alt for ofte har man hørt om, at psykologen synes, det er mere "spændende" at grave ned i ens barndom og hive forskellige historier frem, der kan forklare den ene eller anden reaktion... Det synes jeg ikke, man kan bruge til noget som helst.

Jeg vil ikke sige, tiden heler alle sår, men med tiden lærer man at leve med den nye situation.
Fra Næstved
Tilmeldt 27. Oct 05
Indlæg ialt: 1663
Fra  xxx Skrevet kl. 16:12
Hvor mange stjerner giver du? :
SUK

 

Jeg er godt trist i dag, vi har begravet min ven, her kl 11 i dag - men glædes over det mødte næsten 300 op til begravelsen, der var knap 160 med til kaffe og brød bagefter.

 

Men humøret er godt nok ringe :-(

Venligst

René Buch

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:57
Hvor mange stjerner giver du? :
ja, det er altid svært at tage den aller sidste afsked...
Side 1 ud af 1 (10 indlæg)