Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med følgende problemstilling, og give mig nogle gode råd. Jeg har gennem de sidste 2½ år arbejdet som marketingansvarlig i Virksomhed A/S, som beskæftiger sig med produktion og salg på et nichemarked. For ca. 1 år siden kom jeg på en idé, hvor vi kunne sælge stort set de samme produkter, dog til en anden målgruppe XXX. Min chef var med på idéen, og jeg startede en forholdvis omfattende markedsføring af produkterne. Der var faktisk succes fra starten, og salget er stadigt stigende. Alligevel er jeg ved at være træt af mit job. Selvfølgelig giver det selvtillid når ens idéer bliver en succes, men jeg føler ikke at mit engagement betaler sig, og jeg får den anerkendelse jeg fortjener (det handler ikke om lønnen. Og ja, jeg ved godt at man som ansat får sin løn, fordi man på en eller anden måde bidrager til at virksomheden kan tjene penge.) Det, kombineret med at jeg syntes ledelsen tager den ene tåbelige beslutning efter den anden, er grunden til at jeg faktisk sidder og ærger mig over at jeg luftede idéen dengang. Derfor er jeg kommet på nedenstående (vanvittige?) idé, da jeg i flere år har ønsket at blive selvstændig. Der er 2 scenarier: 1) Jeg får en snak med ledelsen i Virksomhed A/S, hvor jeg forslår at jeg starter et selvstændigt firma, som får rettigheden til at sælge til målgruppe XXX, men køber produkterne af fabrikken Produktion A/S, (ejet af Virksomhed A/S). Umiddelbart vil det være en dårlig handel for min chef som pt. tjener på fabrikkens produktion og salgsleddet. På den anden side har Virksomhed A/S forhandlere, dog ikke til målgruppe XXX, som får store rabatter, og dem er de jo glade for. Kan jeg overbevise Virksomhed A/S om at jeg i løbet af f.eks. 3 år kan omsætte for et fornuftigt beløb, må det jo være lidt interessant? Samtidigt påtager jeg mig al udgifter til markedsføring og salg, så der vil de ingen udgifter have, i modsætning til at have forhandlere. 2) Jeg tager kontakt til producenter (via en stråmand), som kan hjælpe mig med at udvikle de ønskede løsninger. Når jeg føler jeg er ved at været tæt på launch, siger jeg op hos Virksomhed A/S, og begynder at konkurrere med Virksomhed A/S om kunderne XXX. Jeg kender deres produkter og ved hvor jeg kan gøre det bedre. Samtidigt har jeg det sidste år oparbejdet en stor viden om målgruppen. Det skal lige siges at jeg har en mulig investor, som vil hjælpe mig til en fornuftig start økonomisk set. Da det trods en flyvende start ikke er Virksomhed A/S´ kerneområde, tvivler jeg meget på at den aggresive markedsføring vil fortsætte efter min afsked. Scenarie 1 er umiddelbart den letteste måde at komme i gang som selvstændig, men får jeg et afslag, ved min chef jo godt at jeg ikke er 100 % tilfreds i mit nuværende job og risikerer i worst case at blive fyret. Scenarie 2 siger vist sig selv; det kræver mod at sige jobbet op at starte selv helt fra bunden. Hvad bør jeg gøre? |
Stjæle sin egen forretningsidé?
Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
- 1
Den metode du nævner kunne i hvert fald give problemer, om ikke andet, så i hvert fald juridisk. - Spring ud i det! |
Hej mkp Jeg synes at du skal starte for dig selv, hvis der er nok faktorer som taler for det... og det er jo kun dig selv som kan afgøre det. Men i denne konkrete sag, frygter jeg at din nuværende arbejdsplads vil se sig sure på dig, hvis du stjæler deres idé. (selvom du har opfundet produktet, har du stadig gjort det for dem og som en del af deres firma). Alt efter hvor stærke, troværdige og hævngerrige de er, NÅR du siger op, vil de være i stand til at nedgøre dig og sprede løgne til nogle af dine kommende kunder. Og de kan muligvis virke mere troværdige end dig som jo "kun" er nystartet. I mit tidligere job hos en chipkortsproducent, havde jeg faktisk nogle kollegaer, som valgte den løsning du også omtaler. De startede for sig selv og overtog deres gamle virksomheds produkter. I dit tilfælde skal du så nok købe produktet hos din gamle arbejdsgiver. Konklusion: Spil med åbne kort! For hvis din chef mv. har omløb i hovedet, kan han sagtens forstå dig. Har han ikke det, så slå ham! (ikke i hovedet, men på markedet!) Undgå så vidt muligt en juridisk tvist eller mudderkastning, hvor evt. kunder bliver "gidsler" og tvinges til at vælge side. Og da de (formoder jeg) ikke har patent på produktet, så er der "fri bane" til at starte en konkurrende virksomhed. Good luck. Peter |
Der er jo også noget jura i det. Du har formentlig en konkurenceklausul i din kontrakt, og starter du bare op tror jeg du skal påregne et søgsmål for brud på konkurrenceklausulen, med krav om betaling af en bod. Jeg mener derfor helt klart at du da skal tale med dem og lave en fornuftig aftale. Evt. skal du acceptere at virksomheden skal have en mindre royalty af dit salg i en given periode, eller en overskudsandel. Er de ikke til at tale med har du jo stadig muligheden for at bryde med dem, mod at betale den bod som følger af et søgsmål. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
|
Hejsa MKP, Jeg har forståelse for din frustration, men som bl.a. Lars C er inde på, så skal du passe rigtigt meget på, hvad du gør! De ideer du fostre i regi af en arbejdsgiver er og bliver arbejdsgiverens! Det er ham der betaler din løn og har derfor også rettigheden til de koncepter/produkter du udarbejder. Modsat, må jeg så sige, at jeg betvivler din arbejdsgivers ønske om at begynde at "sprede" løgne eller nedgøre dig - kommunikationsteknisk kan de jo faktisk komme til at virke uprofesionelle! Men det afhænger naturligvis af din arbejdsgivers profesionelle indstilling! Men jeg tør godt våge påstanden om, at få virksomheder vil ty til den salgs metoder både af nævnte årsag og ikke mindst fordi, at de gennem juraen sandsynligvis vil kunne stoppe dig helt legalt! Men jeg skal naturligvis ikke tage modet fra dig. Hvis du tidligere har vist evnen til at udvikle ideer/koncepter der er penge i, så syntes jeg da du skal lægge hovedet i blød og tænke i nye baner! So keep up the good spirit! Alt mulig held og lykke med dine ideer - jeg glæder mig til at høre om det lykkedes for dig! |
|
[QUOTE]Dato: 19-09-2006 14:37:26 Forfatter: Lasse H. Kristiansen Kender nogen til retspraksis på området/domme afgivet, hvor en ansat er blevet sagsøgt og dømt efter markedsføringslovens § 10? Henvisninger til offentliggjorte domsafsigelser ville ikke være dumme. Det er jo et relevant emne for mange af os. Konkurrenceklausuler bliver ofte udeladt i ansættelseskontrakter, da de potentielt kan koste en nystartet virksomhed en mindre formue, hvis en eller flere ansatte bliver opsagt og gør krav på 6 måneders løn. QUOTE] Kære Lasse H. Jeg tror det kan være besværligt at fremskaffe domme på overtrædelser af paragraf 10 i Markedsføringsloven, idet en del af sagerne undervejs ændres til sigtelser for industrispionage eller at der indgåes forlig. Umiddelbart er det vel også lidt ligegyldigt om hvem der blev dømt for hvilken lovovertrædelse - det er forbudt ved lov at misbruge sin stilling i en virksomhed til at stjæle ideer fra sin arbejdsgiver. At man så som arbejdsgiver bør være omsorgsfuld med hvem der ved hvad, og dem der ved - at de får så vide grænser i deres arbejdsforhold, at de ikke tvinges til at finde andre græsgange. Der har i andre tråden på amino.dk været talt om kopiering og her taler vi også om en form for kopiering . Hvorfor kopierer? Hvis man bruge de små grå, er det muligt at finde nye og måske bedre produkter end det man arbejdede med, hos sin tidligere arbejdsgiver - har man først fået en ide der var god, så har man også evner til at finde andre, hvis man giver sig selv lov og tid til denne fordybelsesopgave. Hvis det stadig kikser, så kan man jo henvende sig til en opfinderorganisation som f.eks. Daffo eller os i PL Brake for at få inspiration eller direkte ideer. Med venlig hilsen Lars C |
Kære MKP, Jeg vil blot kommentere på din problemstilling på din arbejdsplads. Jeg er netop stoppet ved virksomhed A/S i en ledende stilling idet vi i ledelsen ikke var enige om mange ting - og ueningheden desværre ikke blev brugt frugtbart (tværtimod). Din oplevelse og frustration som du beskriver er derfor tæt på livet. Efter at være stoppet er det som at se solen igen efter måneders mørke. Uanset hvad indgangsvinkel du vælger til dit fremtidige virke, så vil jeg sige - kom videre inden det kvæler dig og dit humør. Bemærk dog problemstilling vedr. markedsføringsloven, som omtalt, men lad dig ikke kue af den. Kom videre på en fornuftig og "sov-godt-om-natten" måde :) Held og lykke!! |
Side 1 ud af 1 (9 indlæg)