Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opdeling af varegrupper

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jun 06
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 14:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Til november åbner vi en fysisk butik med gaver og brugskunst til ham, hende og børn. Vi har købt et kassesystem, men søger gode råd til hvordan vi deler vores vare op i forskellige varegrupper. Er der nogle der har erfaring og gode råd.

Fra Sæby
Tilmeldt 16. May 06
Indlæg ialt: 431
Skrevet kl. 17:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Nu ved jeg ikke hvilket kassesystem du har og hvad du har brug for af varegrupper. Har du plads til 1000 varegrupper eller blot 20? Vil du have hjælp til hvilke varegrupper du skal lave eller hvordan du laver selve opbygningen af vargrupper?

Start med at lave nogle hovedgrupper og derefter nogle undergrupper.
Du kan evt. tage et kig på forskellige webshos rundt om på nettet... de inddeler jo deres sider i (vare-)grupper for at det er lettere for kunden at finde varerne.
Søg for at have luft imellem dine valg af numre.. så er der plads til nye varegrupper her og der.
Men hold en logisk rækkefølge i varegrupperne så du holder potter sammen med pander og blomster sammen med muld.. så bliver det lettere at overskue :-)

 

1000 Krukker (hovedgruppe)
1011 Krukker, keramik

1012 Krukker, porcelæn

 

2500 Lys og Servietter

2511 Hånddyppede lys

2512 Fyrfadslys

2513 Duftlys

2550 Store servietter (lav evt. et spring i numrene så der er plads til flere lys ovenfor)

2551 Små servietter

 

OSV... Så er det blot at tilføje når du mangler en varegruppe... men gør det med måde så du senere kan huske hvilke varegrupper du har og ikke kommer til at rode rundt i dem :-)

 

Håber det kunne bruges :-)

Online markedsføring - Marketingzonen.dk

Tilmeldt 29. Jun 06
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Mette. Vi har købt XPdetail, som er et kompleks PC-styret system med ubegrænset plads til varegrupper. Det er lige det du beskriver jeg skulle have hjælp til at komme igang med. At systematisere opdelingen af varegrupper, hvad er logisk osv.

Tusind tak for hjælpen

Karina

Tilmeldt 26. Nov 05
Indlæg ialt: 356
Skrevet kl. 21:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Med sådan noget skal man altid spørge sig selv: Hvad skal det bruges til? Det er jo ikke sådan, at man skal opdele sine varer i grupper fordi ”det SKAL man”. Politiet kommer ikke efter dig af den grund.


 


Varegrupper kan være en god idé, hvis man vil have overblik over, hvilke typer varer der sælges bedst. Man kan lave statistik over salget. Så kan man skære de varegrupper fra, som ikke sælger godt og få plads til nye varegrupper. På den måde kan man optimere sin butik, dvs. forøge salget og nå frem til de varer, som kunderne helst vil have.


 


I en lille butik er statistik ikke nødvendigt. Hvis du selv står bag disken eller hvis du selv bestiller nye varer, får du automatisk selv den fornemmelse, som statistik kunne give dig. I et supermarked med 30 ansatte er det en anden sag. Dér er ledelsen nødt til at benytte sig af salgs-statistik og varegrupper for at få et værktøj, så de kan planlægge fremtiden.


 


Mit råd til dig er derfor: Drop varegrupper. Med mindre du helt præcis kan skrive ned på et stykke papir, hvad du vil have ud af at registrere varegrupper. Det tager tid at planlægge og indtaste og kode og registrere og analysere. Er det ulejligheden værd? Næppe.


 


Mvh. Bo Jensen


Butik Go’aften


www.goaften.dk


Fra Sæby
Tilmeldt 16. May 06
Indlæg ialt: 431
Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg er kun delvis enig. men nu er jeg også til statistikker og skemaer... (uhm.. et godt skema kan redde min dag!)
Varegrupper og lagerstyring kan fortælle dig utrolig mange ting.

Det kan hjælpe dig med at holde styr på hvornår de små dimser nede i skuffen skal bestille igen, og hvor mange var det nu lige man solgte sidste jule af den her bestseller vare som bare tonsede ud? og hvor mange kort er det nu lige der ryer ekstra i konfirmationstiden?

Det er hårdt arbejde at ligge varer ind i varegrupper, men når først det er gjort kræver det ikke alverden at vedligeholde ud over lidt diciplin.

Personligt syne sjeg man har utrolig meget glæde af opdeling via varegrupper. Det giver et dejligt overblik at kunne skrive en statistik ud på et enkelt stykke A4. :-)
Jeg har arbejdet med lagerstyring de sidste 6-7 år og for mit vedkommede er det en perfekt løsning for en butik og en oplagt mulighed for at optimere arbejdsgangen.
Men jo.. det er rigtig at man skal spørge sig selv om det er noget man har brug for. Det er jo ikke alle der har det lige som jeg, at statistikker og skemaer bare er sagen. Nogle vil aldrig gøre nytte af de funktioner og så er der jo ingen pointe i at have besværet med at inddele varerne i varegrupper (dog skal der jo minimum være 2 varegruppe en med moms og en uden)

Online markedsføring - Marketingzonen.dk

Tilmeldt 26. Nov 05
Indlæg ialt: 356
Skrevet kl. 01:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Nå men hvis det er din hobby, så er det jo ikke spild af tid. Så god fornøjelse.


Men lad være med at bilde os ind, at varegrupper kan fortælle dig, hvornår de små dimser nede i skuffen skal bestilles igen. Hvis formålet er varebestilling, skal varerne ikke deles ind i grupper, men tvært imod have hver sit nummer.


 


Mvh. Bo Jensen


Butik Go’aften


www.goaften.dk


Fra Padborg, Sønderjylland
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 702
Skrevet kl. 01:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Karina

 

Jeg har netop en webshop med varegrupper osv. Der er mange måder at gøre det på, og det er helt nødvendigt i en webshop, da varegrupperne er synlige for kunden. Det er de jo ikke som sådan i en fysisk forretning, -og her tæller varenr. nok mere, som Bo er inde på. Men derfor kan det jo alligevel godt give et fornuftigt overblik at have dem. Jeg plastre jo heller ikke bare nogle tal ind i f.eks. excel uden først at have tænkt på en inddeling. (blot til sammenligning).

 

Et eksempel fra min butik. Jeg sælger børnetøj og der står jo altid et nr (varenr) på tøjet. Det bruger jeg og samtidig har jeg så en varegruppe, som hedder mærker, hvor alle mine tøjmærker er repræsenteret. De får så et nr. som jeg har valgt. På den måde kan jeg med det samme se, hvilken gruppe samt hvilket specifikt stykke tøj, det drejer sig om i mit system. F.eks. 2-4110097 (2 er tøjmærket og 4110097 er en bluse). Når jeg bruger selve varenr. er det fordi, så snakker jeg og min leverandør samme sprog (so to speak). Han ved hvad 4110097 er og så skal jeg ikke til at finde det nr. et andet sted.

 

Ja, det er måske lidt rodet (temmelig), men bær over med mig, -det er sent og nu må jeg hellere finde min seng... Men jeg håber at det alligevel gav dig lidt inspiration... Brug producentens vare nr. og så kan du selv vælge om du vil bruge grupper eller ej.

 

Held og lykke

Mange hilsner

Majbrit - Christobel

Børnetøj fra Christobel

 

Fra Sæby
Tilmeldt 16. May 06
Indlæg ialt: 431
Skrevet kl. 08:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 02-09-2006 01:16:21 Forfatter: Goaften

Men lad være med at bilde os ind, at varegrupper kan fortælle dig, hvornår de små dimser nede i skuffen skal bestilles igen. Hvis formålet er varebestilling, skal varerne ikke deles ind i grupper, men tvært imod have hver sit nummer.






 

Du har helt ret. Det var også derfor jeg Skrev "varegrupper og lagerstyring" i mit indlæg.... i forbindelse med lagerstyring er det jo en nødvendighed at have et varenummer til hver vare.
-Og her vil jeg da enbefale at man bruger stregkoden. Det er så dejlig nemt at holde styr på så :-)

Online markedsføring - Marketingzonen.dk

Fra Hinnerup
Tilmeldt 22. Jun 05
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 12:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvis du har brug for mere inspiration, så kan jeg fortælle hvad vi gør.

 

Et varnummer kunne f.eks. se sådan ud: 06PE00132. De to første tal viser at det er en vare fra 2006, de to bogstaver er producenten (her Perinas), de næste 3 er det fortløbende nummer for varerne, og de to sidste indikere enten størrelse eller farve (her str. 32).

 

Hilsen Lene

www.unik-kids.dk Webshop der henvender sig til alle småbørnsfamilier. Speciale afdeling til for tidligt fødte børn

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)